Jacob de Witt (født i Dordrecht 7. februar 1589 ; død i Dordrecht 10. januar 1674) var en nederlandsk aristokrat og politiker fra den hollandske guldalder.

Biografi Jacob de Witt var søn af Cornelis Fransz de Witt og Johanna Heymans. Han var borgmester i Dordrecht 19 gange. Hans ældre bror var Andries de Witt, Rådspensionær i Holland. Familien De Witt var en af de vigtigste familier i det hollandske patriciat. Jacob de Witt var herre over Manezee, Melissant og Cromstrijen, tømmerhandler, borgmester og regent i Dordrecht. Hans to sønner var Cornelis og Johan de Witt, Rådspensionær i Holland.

Jacob de Witt var en statssindet politiker, hvorfor han politisk tog parti for Johan van Oldenbarnevelt, Han var tilhænger af provinsernes selvstændighed i forhold til centralmagten og kom derfor i konflikt med Morits af Oranien. I 1639 blev han borgmester i Dordrecht og beklædte denne post indtil 1655. Han var medlem af Generalstaterne og som sådan en hovedperson i diplomatiske aftaler med Sverige. Han blev fængslet i Loevestein Slot af Vilhelm 2. af Oranien, men trak sig først tilbage fra politik i 1672.

Eksterne henvisninger

Biografi i Jacob de Witt I – Nieuw Nederlandsch biografisch woordenboek Biografi i Jacob de Witt II – Nieuw Nederlandsch biografisch woordenboek

Kategori:Personer fra Dordrecht Kategori:Politikere fra Nederlandene