Francisco Fernández Rodríguez (bedre kendt som Gallego) (født 4. marts 1944 i Puerto Real, Spanien) er en spansk tidligere fodboldspiller (midterforsvarer) og europamester med Spaniens landshold.
Gallego spillede på klubplan for henholdsvis Sevilla og FC Barcelona, og nåede i alt mere end 400 kampe i La Liga. Hos FC Barcelona var han med til at vinde både det spanske mesterskab, pokalturneringen Copa del Rey samt UEFA's Messeby-turnering.
For det spanske landshold optrådte Gallego 36 gange. Han debuterede for holdet under VM 1966 i England i en gruppespilskamp mod Argentina. Han var med i i alle Spaniens tre kampe i turneringen, der endte med exit efter det indledende gruppespil. To år forinden var han også med i den spanske trup, der blev europamester ved EM på hjemmebane, uden dog at komme på banen.
Titler La Liga 1974 med FC Barcelona
Copa del Generalísimo 1968 og 1971 med FC Barcelona
Messeby-turneringen 1966 og 1971 med FC Barcelona
EM 1964 med Spanien
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Spanien