__NOTOC__ Dværgbirk (Betula nana), ofte skrevet dværg-birk, er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform. Dværg-Birk kendes ikke fra Danmarkhttps://www.gbif.org/species/5332004Dun-Birk (Betula pubescens) - Naturbasen.
Beskrivelse Barken er først lysegrøn og dunet. Senere bliver den brun, og til sidst er den sortgrå og let afskallende. Knopperne er spredte, ægformede og dunhårede. Bladene er små, næsten cirkelrunde med grove, afrundede takker langs randen. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden er lysegrøn med fremtrædende, netagtige nerverMossberg, B. and Stenberg, L. (2020) Nordens flora. Gyldendal. Petersen, F.R. (2011) Wild Flowers Of Greenland - Grønlands Vilde Planter. Gyldenlund Naturforlag.Böcher, T.W., Holmen, K. and Jakobson, K. (1978) Grønlands Flora. 3. Haase. doi:10.14430/arctic3887..
Høstfarven afhænger af voksestedet: jo mere magert, jo mere rød. Selv modne hunrakler er oprette og tydeligt stilkede. De vingede nødder er bredt ægformede med en kort og smal vinge.
Rodnettet er højtliggende og vidt udbredt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 1 m (10 x 10 cm/år).
Udbredelse Dværgbirk hører til på fjeldheder og i moser fortrinsvis i polaregne. Den var en af de første, træagtige plantearter, der rykkede ind i Skandinavien efter istiden. Dværgbirk er i dag udbredt cirkumpolart.
Habitat Den findes altid i lyse dværgbusk-samfund på mosebund, af og til dog også som bund under skovfyr.
Naboplanter er f.eks. blåbær, ene, arktisk alperose, hedelyng, hedemelbærris og mosepost.
Referencer
Eksterne henvisninger Fotografier fra Grønland, med flere links
Kategori:Buske Kategori:Haveplanter Kategori:Surbundsplanter Kategori:Alpinplanter Kategori:Birk Kategori:Grønlands flora