Iván Duque Márquez (født 1. august 1976 i Bogotá) er en colombiansk politiker og advokat, der fra 7. august 2018 til 7. august 2022 var Colombias præsident. Han blev valgt som kandidat for partiet Centro Democrático til det colombianske præsidentvalg i 2018. Han blev støttet af sin mentor, den tidligere præsident Alvaro Uribe, og blev valgt på trods af at han et år før valget var relativt ukendt. Hans valgprogram omfattede modstand mod Juan Manuel Santos' fredsaftale med FARC-guerillagruppen.

Liv og karriere Duque er ud af en velhavende politisk familie som stammede fra den colombianske by i . Han er søn af politologen Juliana Márquez Tono (født 1950) og Iván Duque Escobar (1937-2016), en magtfuld lokal politisk leder, som var guvernør i Antioquia, revisor i FN, minister for miner og energi, og leder af det nationale civilstandsregister i Andrés Pastranas regering. Duques søskende er Andrés og María Paula.

Duque gik på Colegio Rochester og dimitterede fra Sergio Arboleda University i Bogotá i 2000 med en grad i jura. Han har en LLM i international økonomisk ret fra American University og en mastergrad i Public Policy Management fra Georgetown University, Washington DC. Duque har også deltaget i et 5 dages lederkursus på Harvard University om erhvervslivet og det offentlige.

Referencer

Kategori:Colombias præsidenter Kategori:Personer fra Bogotá