Kukusjka (, da.: Gøgen) er en russisk spillefilm fra 2002 instrueret af Aleksandr Rogozjkin.С Канном за пазухойКукушка (2002) Filmen foregår under 2. verdenskrig, hvor en en russisk og en finsk soldat ender sammen i en samisk kvindes lille hus i ødemarken.

Filmen modtog overvejende positiv kritik og modtog den russiske statspris i 2004.

Handling

Nær afslutningen af Fortsættelseskrigen i september 1944 anser tyske soldater den finske soldat Veikko som tæt på at desertere, og som straf lænker de ham til en klippe i skoven i det øde Lapland med lidt mad og en riffel med ammunition. For at sikre, at han vil kæmpe, giver de ham en SS-uniform på, da de ved, at de sovjetiske soldater ikke viser nogen nåde overfor SS-folk. På den måde gør de ham til en kukusjka (russisk kælenavn for en finskytte). Efter nogle dage lykkes det Veikko at komme fri af træet, men han har stadig lænkerne på.

Samtidig bliver den russiske kaptajn Ivan arresteret af NKVD beskyldt for anti-sovjetiske aktiviteter.. Under transport til krigsretten bomber russiske fly ved en fejl bilen, som Ivan sidder i. Chauffør og vagter omkommer, men Ivan overlever hårdt såret. Veikko overværer bombningen gennem sit kikkertsigte.

Ikke langt fra bor en samisk kvinde, Anni, i sit hus. Manden og rensdyrflokken er taget af tyskerne år forinden. Mens hun leder efer mad i skoven, finder hun Ivan, som hun bærer hjem i huset og plejer ham. Kort eter ankommer Veikko til huset for at lede efter værktøj, der kan frigøre ham fra lænkerne. Ingen af de tre personer taler hinandens sprog, hvilket medfører flere komiske, og tragikomiske situationer. De ved ikke, at krigen er slut, og Ivan er overbevist om, at Veikko er en tysk soldat, der er kommet på afveje. Veikko forstår ikke, at Ivan er fjendtligt indstillet overfor ham og er mest interesseret i at komme fri af lænkerne og komme hjem, men han bliver i huset for ikke at blive taget til fange igen. Anni er glad for, at der er kommet en mand i huset.

For Anni er Veikko og Ivan ikke fjender, de er bare mænd. Der udvikler sig relationer mellem de tre som tiden går og mens de forsæger at samle forråd til den lange vinter i Lapland. De to mænd gør hvad de kan for at hjælpe Anni. Veikko bygger en sauna og Ivan samler svampe. Anni, der har været uden en mand i fire år, forfører den unge Veikko, hvilket gør den midaldrende Ivan jaloux. Kort efter styrter et russisk fly ned nær huset. I flyet er flyveblade, der annoncerer fredsslutningen mellem Sovjetunionen og Finland. Veikko tror, at han nu kan komme hjem, men Ivan forstår ikke finsk, og tager en pistol fra flyvraget og skyder Veikko. Da Ivan læser den sidste linje på flyvebladene med instruktioner på russisk om at tillade finnerne at vende hjem uskadt, går det op for ham at krigen er slut. Ivan er knust over sin handling og bærer den hårdt sårede Veikko tilbage til huset. Anni får bragt Veikko tilbage til livet. Annis behov for fysisk næred får hende til at trække Ivan ned i sengen. Ivan og Veikko bliver langsomt venner. De to mænd forlader Anni og vender hjem. Anni fortæller historien til sine to børn, som hun har opkaldt efter begge deres fædre.

Medvirkende Anni-Kristiina Juuso — Anni Ville Haapasalo — Veikko Viktor Bytjkov — Ivan Kartuzov

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Russiske film fra 2002 Kategori:Dramafilm fra Rusland Kategori:Komediefilm fra Rusland Kategori:Krigsfilm fra Rusland