Selvindsigt er et menneskes kendskab til sig selv, der ofte knyttes til selvforståelse eller selverkendelse.selverkendelse | lex.dk – Den Store Danskeselvindsigt — Den Danske Ordbog Ideen har siden oldtiden både spillet en vigtig rolle i vestlig og østlig filosofi, religion og psykologi.Self-Knowledge (Stanford Encyclopedia of Philosophy)APA Dictionary of Psychology At have selvindsigt bliver blandt andet forbundet med at kunne leve etisk,Aurelius 1996 have selvbevidsthedKierkegaard 2011 og selvværd samt at have evnen til næstekærlighed.
Vestlig filosofi, religion og psykologi Selvindsigt og selvkendskab har spillet en vigtig rolle i den vestlige filosofis historie siden antikken.Renz 2016 Inden for den tidlige græske kultur, sættes ideen gerne i forbindelse med udsagnet “kend dig selv”, hvor et menneske måtte kende sine egne fejl og begrænsninger. Ideen blev en grundsten i Sokrates` filosofi, hvor mennesket måtte søge i indsigt i sig selv og sine egne uhensigtsmæssige tilbøjeligheder. Dermed kunne mennesket, ifølge Sokrates, drage omsorg for sin egen psyke og få et godt liv som et etisk menneskeMoore 2015. Sokrates påvirkede senere filosoffer, og for kynisme blev selvindsigt derfor vigtig for etik, og i stoicismen blev selvindsigt vigtig for, at et menneske kunne håndtere sine følelser og handle med fornuftAvleren 2016Self-Awareness and Emotional Intelligence: The Keys To Your Best Self. Som hos filosoffen Lucius Anneus SenecaToivanen, Juhana (2013). Perceptual Self-Awareness in Seneca, Augustine, and Olivi. Journal of the History of Philosophy 51 (3):355-382., der betoner vigtigheden af selvundersøgelseEdwards, C. (1997). Self-Scrutiny and Self-Transformation in Seneca’s Letters. Greece & Rome, 44(1), 23–38. . Han giver blandt andet i Om vrede et indblik i, hvordan mennesket må lære sin egen vrede at kende for at kunne overvinde den fornuftigtSeneca 2021. Samt filosoffen Marcus Aurelius, der skrev bogen Meditationer, hvor han undersøger sine egne tanker og tilbøjeligheder for at blive et etisk menneske. Her var selvindsigt således vigtig for at kunne overvinde de umoralske laster, som man ellers ville være blind over for. Senere smeltede ideen sammen med kristendommen, og fik blandt andet en udvidet betydning hos den kristne filosof Augustin, hvor selvindsigt og selverkendelse er nødvendige for at kunne leve et moralsk livEdward Morgan (2010): The Incarnation of the Word: The Theology of Language of Augustine of Hippo. Bloomsbury. Augustin skrev blandt andet bogen Bekendelser, der betragtes som et hovedværk i kristen filosofi og teologi. Her undersøgte Augustin sig selv og sit liv med henblik på at kunne overvinde sin egoisme og vende sig mod noget størreAugustin 1994. Bogen blev en vigtig inspiration for Søren Kierkegaard, der i Sygdommen til døden hævdede, at mennesket kun kunne få eksistens ved at blive selvbevidst. Hos Kierkegaard er dette selv er dog ikke nogen kerne, men en forholden sig bevidst til sig selv som en livslang opgaveCoaching, Kierkegaard og kuk i selvindsigten | Information. Kun derigennem kan mennesket blive sandt næstekærligt, ifølge Kierkegaard. Han betragtede mennesket uden selvindsigt som en spidsborger, der ikke havde egentlig eksistens.
Begrebet selvindsigt har fået en stor betydning inden for moderne psykologiBrown, J. D. (1998). The self. New York: McGraw HillSedikides, C., & Spencer, S. J. (Eds.) (2007). The self. New York: Psychology Press. , ledelseHansen 2020Ledere skal have selvindsigt og filosofiGraff 2017Hatzimoysis 2011Cassam 1994, hvor det anvendes på flere forskellige måder. Den danske filosof Ole Fogh Kirkeby fremstiller blandt andet selvindsigt som et vigtigt mål for den filosofiske samtaleform protreptikKirkeby 2017. Ifølge Kirkeby er det således vigtigt, af mennesket kan vende sig imod sig selv, for at det kan blive afklaret og finde frem til sine værdier.
Østlig filosofi og religion Begrebet har også haft en stor betydning i østlig filosofi og religion, og ifølge det kinesiske værk Tao Te Ching er selvindsigt en forudsætning for at opnå livsklogskabTao Te King 1997. Bogen er et hovedværk inden for kinesiske taoisme, som er en skole inden for kinesisk filosofi. Taoismen ser selvindsigt som en vigtig vej til, at mennesket kan få få et harmonisk liv.
Selvindsigt er desuden en kerne i yoga, som har fokus på at hjælpe med at finde ind til selvetKrohn 2013. Yoga er en indisk filosofi, der går mere end 2000 år tilbage i tiden, og bliver praktiseret på forskellige måder, blandt andet i den vestlige verden. Den danske filosof Simon Krohn redegør for yogaen som selvindsigt og selvudvikling i bogen Nærmere noget. Selvindsigt spiller også en central rolle i buddhismen, der er en indisk religion og filosofiBalslev 2000. Her er selvindsigt vigtig for at overvinde de tre sindsgifte uvidenhed, grådighed og had. Buddhisten Dalai Lama skrev blandt andet bogen Om selvindsigt, der hævder, at mange menneskelige problemer skyldes mangel på selvindsigtLama 2007. Ved at få større indsigt i sig selv, kan mennesket således overvinde lidelse og komme til at leve et mere etisk liv, ifølge Lama. Litteratur
Avleren, Marcel (2016): Self-Knowledge in Later Stoicism. In Renz. Oxford University Press Augustin (1994): Bekendelser. Sankt Ansgars Forlag Aurelius, Marcus (1996): Meditationer. Det lille Forlag Balslev, A. N. (2000). Self-awareness in Vijñânavâda Buddhism and Satre's Existentialism. Filosofiske Studier, (20), 6-15. Cassam, Q. (ed.), (1994): Self-Knowledge. New York: Oxford University Press. Edwards, C. (1997). Self-Scrutiny and Self-Transformation in Seneca’s Letters. Greece & Rome, 44(1), 23–38. Graff, Erik (2017): Forstå dig selv og verden med selvindsigt. S. Forlag Hansen, Dion Rüsselbæk & Mellon , K. (2020). Ledelsesmod i en krisesituation: Om selvindsigt og selvforhold. In K. Mellon (Ed.), Mod i kriseledelse (pp. 13-26). Hans Reitzels Forlag. Hatzimoysis, A. (ed.), (2011): Self-Knowledge. Oxford: Oxford University Press. Kierkegaard, Søren (2011): Sygdommen til døden. Det lille Forlag Kirkeby, Ole Fogh (2017): Protreptik, selvindsigt og samtalepraksis. Forlaget Samfundslitteratur Krohn, Simon (2013): Nærmere noget. Filosofien bag Yoga. People’s Press. Lama, Dalai (2007): Om selvindsigt. Ascehoug Moore, Christopher (2015): Socrates and Self-Knowledge. Cambridge University Press Renz, Ursula (2016): Self-Knowledge: A History. Oxford philosophical concepts. New York: Oxford University Press Seneca, Lucius Annaeus (2021): Om livets korthed. Om vrede. Om mildhed. Om sindsro. Gyldendal Tao Te King: visdommens bog, oversat af Peter Eliot Juhl, (1997), Toivanen, Juhana (2013). Perceptual Self-Awareness in Seneca, Augustine, and Olivi. Journal of the History of Philosophy 51 (3):355-382. Ørum, Poul (2012): Drøm og selvindsigt. L&R
Kilder
,
Kategori:Filosofi Kategori:Psykologi Kategori:Bevidsthed