US Open 1974 var den 94. udgave af US Open gennem tiden og den syvende udgave af mesterskabet i tennissportens åbne æra. Turneringen blev spillet i West Side Tennis Club i Forest Hills, New York City, USA i perioden 28. august - 9. september 1974. Det var sidste gang, at mesterskabet blev afviklet på græsbanerRick Rennert (red.): The Open Book (United States Tennis Association, 2008) Turneringen skulle egentlig have været afsluttet den 8. september, men på grund af regnvejr i finaleweekenden blev alle fem finaler udsat til mandag den 9. september.Parton Keese: Miss Evert Bows; Rosewall, Connors Win (The New York Times, 9. september 1974, s. 45, 47)
Herresinglemesterskabet blev vundet af Jimmy Connors, som vandt den første af sine fem US Open-titler og sin tredje grand slam-titel i herresingle. Det var hans tredje grand slam-titel i sæsonen 1974, hvor han inden da havde vundet Australian Open og Wimbledon-mesterskabet. Han missede chancen for en ægte "grand slam", eftersom han var blevet udelukket fra French Open, fordi han havde skrevet kontrakt med World Team Tennis. I finalen besejrede han Ken Rosewall med 6-1, 6-0, 6-1 i den mest ensidige US Open-finale i herresingle, som var overstået på blot 78 minutter. 39-årige Rosewall var den 16. og sidste grand slam-singlefinale i sin karriere, og i sin næstsidste finale et par måneder tidligere ved Wimbledon-mesterskabet havde Connors ligeledes været hans overmand.
Damesingletitlen gik til Billie Jean King, der vandt sit fjerde og sidste US Open-mesterskab i damesingle og sin 11. og næstsidste grand slam-titel i single. I finalen vandt hun med 3-6, 6-3, 7-5 over Evonne Goolagong, som havde kvalificeret sig til finalen ved at besejre Chris Evert, som dermed fik afbrudt en stime på 56 vundne kampe i træk. Goolagong var i US Open-finalen for andet år i træk, og ligesom året før måtte hun forlade slutkampen i taberens rolle.
Billie Jean King vandt ligeledes damedoubleturneringen, eftersom hun med Rosemary Casals som makker vandt finalen over Françoise Dürr og Betty Stöve med 7-6, 6-7, 6-4. King og Casals vandt dermed deres anden US Open-titel og syvende grand slam-titel i damedouble som makkere. Triumfen var Casals' tredje US Open-titel og ottende grand slam-titel i alt i damedouble, mens King vandt sin tredje US Open-titel og 13. damedoubletitel i alt på grand slam-niveau.
I herredoubleturneringen sejrede Bob Lutz og Stan Smith, som i finalen besejrede Patricio Cornejo og Jaime Fillol med 6-3, 6-3. Lutz og Smith vandt deres anden US Open-titel og tredje grand slam-titel i alt som makkere. Det var deres første grand slam-titel i 1974, selvom de tidligere på sæsonen også havde været i finalerne ved French Open og Wimbledon-mesterskabet. Ingen af de to vindere havde tidligere vundet herredoubletitler på grand slam-niveau med andre makkere. Cornejo og Fillol var deres anden og sidste grand slam-finale i herredouble, efter at de tidligere havde tabte French Open-finalen i 1972 til Bob Hewitt og Frew McMillan.
Endelige blev mixed double-mesterskabet vundet af Geoff Masters og Pam Teeguarden efter finalesejr på 6-1, 7-6 over Jimmy Connors og Chris Evert. Både Teeguarden og Masters vandt dermed den eneste grand slam-titel i mixed double i deres karrierer.
Præmier
Den samlede præmiesum for US Open 1974 androg $ 271.720, hvilket var en stigning på knap 20 % i forhold til året før.
PengepræmierResultatHerresingleDamesingleHerredoubleDamedoubleMixed doublePr. spillerPr. parVindere $ 22.500 $ 22.500 $ $ $ Finalister $ $ $ $ $ Semifinalister $ $ $ $ $ Kvartfinalister $ $ $ $ $ 1/8-finalister $ $ $ $ $ 1/16-finalister $ $ $ $ $ 1/32-finalister $ $ $ $ $ 1/64-finalister $ $ - - $
Resultater
Vindere og finalister
Der blev afviklet fem mesterskabsrækker, og finaleresultaterne for disse mesterskaber er angivet nedenfor.
Kategori Række Vinder Finalist FinaleresultatSeniorHerresingle Jimmy Connors Ken Rosewall6−1, 6−0, 6−1Damesingle Billie Jean King Evonne Goolagong3−6, 6−3, 7−5Herredouble Bob Lutz Stan Smith Patricio Cornejo Jaime Fillol6−3, 6−3Damedouble Rosemary Casals Billie Jean King Françoise Dürr Betty Stöve7−6, 6−7, 6−4Mixed double Geoff Masters Pam Teeguarden Jimmy Connors Chris Evert6−1, 7−6JuniorDrengesingle Billy Martin Ferdi Taygan6−4, 6−2Pigesingle Ilana Kloss Mima Jaušovec6−4, 6−3
Nedenfor er resultaterne fra ottendedelsfinaler og frem i singlerækkerne samt fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne angivet. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
Herresingle
Damesingle
Herredouble
Damedouble
Mixed double
Kilder / eksterne henvisninger ITF – Men's Circuit – Tournaments – US Open 1974 ITF – Women's Circuit – Tournaments – US Open 1974 Noter
1974 Kategori:Tennis i 1974 Kategori:Sport i New York City