St George's Chapel er et slotskapel i Windsor Castle opført gotisk stil. Det er en såkaldt Royal Peculiar (en kirke under monarkens direkte jurisdiktion) og Hosebåndsordenens kapel. St George's Chapel blev grundlagt i det 14. århundrede af kong Edvard 3. og var genstand for en omfattende udvidelse i slutningen af det 15. århundrede. Det er placeret i den nederste del af slottet.

Slottet har tilhørt monarkiet i næsten 1.000 år. Derfor har kapellet har været ramme for mange kongelige begivenheder, bryllupper og begravelser. I det 19. århundrede afløste St George's Chapel og den nærliggende Frogmore Gardens Westminster Abbey som det sædvanlige begravelsessted for den britiske kongefamilie. Ansvaret for driften af kapellet er placeret hos Windsors dekan og kannikker.

Historie

Fra grundlæggelsen og frem left|thumb| St George's Chapel (til venstre) i Windsor Castle i 1848, der viser de manglende The Queen's Beasts på fialerne (siden udskiftet). Akvarel af Joseph Nash I 1348 grundlagde kong Edvard 3. to religiøse kollegier: St Stephen's i Westminster og St George's i Windsor. Det nye kollegium i Windsor var knyttet til Edvard Bekenderens kapel, som var blevet bygget af Henrik 3. i begyndelsen af 1200-tallet. Kapellet blev derefter genindviet til den hellige jomfru Maria, Sankt Jørgen og Edvard Bekenderen, men blev snart kun kendt for sin indvielse til Sankt Jørgen. right|thumb| Koret i St George's Chapel, af Charles Wild, fra WH Pynes Royal Residences, 1818 alt=A close-up photograph of a building made with black timbers and red brick. The building has four tall, brick chimneys. A relatively modern drainpipe comes down the middle of the building.|left|thumb| Horseshoe Cloister, bygget i 1480 og rekonstrueret i det 19. århundrede I 1475 blev en radikal ombygning af St George's Chapel sat i gang af Edvard 4. og videreført af Henrik 7. og Henrik 8. indtil dens afslutning i 1528. Det 13. århundredes Edvard Bekenders kapel fra 1200-tallet blev udvidet til et katedrallignende rum under ledelse af Richard Beauchamp, biskop af Salisbury, og murermesteren Henry Janyns.

Kapellet blev hærget under Den engelske borgerkrig. Rundhoveder brød ind og plyndrede kapellet og skatkammeret den 23. oktober 1642. Yderligere plyndring fandt sted i 1643, da kapitelhuset fra det 15. årh. blev ødelagt, bly blev fjernet fra kapellets tag, og dele af Henrik 8.'s ufærdige begravelsesmonument blev stjålet. Efter sin henrettelse i 1649 blev Karl 1. begravet i en lille hvælving i midten af koret i St George's Chapel, som også indeholdt kisterne tilhørende Henrik 8. og Jane Seymour.

I løbet af sit liv og regeringstid var kong Georg 3. ansvarlig for at genoplive den kongelig interesse for Windsor Castle, som havde været meget overset, efter at Huset Hannover var kommet til Storbritanniens trone i 1714. Den 12. august 1776 deltog kongefamilien for første gang i gudstjenesten søndag morgen i St George's Chapel – som de kaldte "katedralen". Georg 3. var engageret i St George's Chapel. Han stod bag og finansierede i høj grad en omfattende restaurering af kapellet fra 1780 til 1790.

Under Dronning Victorias regeringstid var der yderligere ændringer i kapellets udformning. Den østlige ende af koret blev ombygget til minde om prins Albert. Lady Chapel, som var blevet opgivet af Henrik 7., blev færdiggjort og omdøbt til Albert Memorial Chapel.

I begyndelsen af det tyvende århundrede krævede de bukkede vægge, revnede hvælvinger, forfaldne sten og afskrællede bly omgående handling. I 1920 begyndte et tiltrængt tiårigt restaureringsprojekt på St George's Chapel.

King George VI Memorial Chapel blev bygget i 1969 mellem Rutland Chapel og det nordlige kor i St George's Chapel efter et design af George Pace. center|thumb|700x700px| St George's Chapel i den nedre del af slottet, i midten til højre, delvist bag træet

The Royal Beasts På kapellets tag, stående på fialerne, og også på fialerne i siderne, er der seksoghalvfjerds heraldiske statuer, der repræsenterer The Royal Beasts,14 heraldiske dyr: Englands løve, Wales røde drage, Jane Seymours panter, Yorks falk, Clarences sorte tyr, Beauforts yale, Mortimers hvide løve, Richmonds Greyhound, Richard 2.'s hvide hjort, Bohuns antilope med sølv halsbåndet, Ulsters sorte drage, Herefords hvide svane, Edvard 3.'s enhjørning og Kents gyldne hjort.

De originale heraldiske dyr stammede fra det sekstende århundrede, men blev fjernet i 1682 efter råd fra Sir Christopher Wren. Wren havde kritiseret Reigate-stenen, den kalkholdige sandsten, som de var konstrueret af. De nuværende statuer er fra 1925, hvor kapellet blev restaureret.

Hosebåndsordenen

Hosebåndsordenens gudstjeneste left|thumb| Hosebåndsordenen Emblem thumb| Offentlighed venter uden for St George's Chapel i Windsor Castle på Hosebåndsordenens optog Hosebåndsordenens medlemmer mødes hver juni i Windsor Castle til en årlig gudstjeneste (Garter Service). Efter frokost i State Apartments (i slottet øvre del), går de i procession til fods i deres dragter og distinktioner, ned til St George's Chapel til gudstjenesten. Garter Service blev genoplivet i 1948 af kong Georg 6. i forbindelse med 600-året for ordenens grundlæggelse og er siden blevet en årlig begivenhed.

Heraldik thumb| Kapellets indre Efter deres indsættelse får medlemmerne hver tildelt en korstol i kapelkoret, over hvilken hans eller hendes heraldiske deviser står skrevet. Et medlems sværd er placeret under en hjelm, som er dekoreret med et hjelmklæde og toppet med en emblem, en lille krone eller en stor krone. Over dette er et medlems heraldiske banner hejst med hans våbenskjold.

På ryggen af korstolen er en lille kunstfærdigt udført emaljeret messingplade fastgjort. Den fortæller om korstolens ejermands med navn og våbenskjold med andre inskriptioner. Ved et medlems død fjernes sværdet, hjelmen, kappen, våbenskjoldet, den store krone eller lille krone og banneret. En gudstjeneste, der markerer et afdød medlems død, skal afholdes, før korstolen kan overdrages til en anden. Ceremonien finder sted i kapellet, hvor de 'Windsors militære riddere' bærer det afdøde medlems banner og overgiver det til Windsors dekan, som placerer det på alteret. Korstolspladerne bliver dog ikke fjernet. De forbliver permanent fastgjort til korstolen, så kapellets korstole er prydet med en samling på 800 plader, der gennem historien har tilhørt ordenens medlemmer.

Chantries right|thumb| Tierceronlierne hvælving af koret og fanhvælving af krydsningen af St George's Chapel, med Hosebåndssbannerne på hver side nedenfor

Vielser thumb| Fyrsten af Wales og Alexandra af Danmarks bryllup i 1863 I kapellet har der været gennemført mange kongelige vielser, især med dronning Victorias børn. De har inkluderet: År Brudgom Brud 1863 Albert Edward, Fyrste af Wales Prinsesse Alexandra af Danmark 1866 Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sonderburg-Augustenburg Prinsesse Helena 1871 John Campbell, markis af Lorne Prinsesse Louise 1879 Prins Arthur, hertug af Connaught og Strathearn Prinsesse Louise Margarete af Preussen 1880 Alphons, baron von Pawel-Rammingen Prinsesse Frederica af Hannover 1882 Prins Leopold, hertug af Albany Prinsesse Helena af Waldeck og Pyrmont 1891 Prins Aribert af Anhalt Prinsesse Marie Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenburg 1904 Prins Alexander af Teck Prinsesse Alice af Albany 1905 Prins Gustaf Adolf af Sverige Prinsesse Margareta af Connaught 1919 Major John Evelyn Gibbs Lady Helena Cambridge 1957 David Ian Liddell-Grainger Anne Abel Smith 1992 Timothy Taylor Lady Helen Windsor 1999 Prins Edward Sophie Rhys-Jones 2008 Peter Phillips Autumn Kelly 2018 Prins Henry af Wales Meghan Markle Jack Brooksbank Prinsesse Eugenie af York 2019 Thomas Kingston Lady Gabriella Windsor Charles 3., dengang fyrste af Wales, og dronning Camilla, dengang hertuginde af Cornwall, modtog en velsignelse fra ærkebiskoppen af Canterbury efter deres vielse i 2005.

Begravelser Kapellet har været begravelsessted for mange kongelige. Blandt dem der er begravet i kapellet er:

Alter

Georg, hertug af Bedford, den 22. marts 1479; søn af Edvard 4. og Elizabeth Woodville Maria af York, i 1482; datter af Edvard 4. og Elizabeth Woodville Edvard 4., konge af England, i 1483 Henrik 6., konge af England, i 1484 (genbegravet fra Chertsey Abbey) Kisterne tilhørende to uidentificerede børn, som man mener kan være prinserne i Tower (Edvard 5., konge af England og Richard af Shrewsbury, hertug af York); sønner af Edvard 4. og Elizabeth Woodville Elizabeth Woodville, dronning af England, den 12. juni 1492; hustru til Edvard 4. Prinsesse Louise af Sachsen-Weimar-Eisenach, i 1832; niece af Adelaide af Sachsen-Meiningen Edvard 7., konge af Storbritannien og kejser af Indien, den 20. maj 1910 (oprindeligt begravet i Royal Vault) Alexandra af Danmark, dronning af Storbritannien og kejserinde af Indien, den 28. november 1925 (oprindeligt begravet i Royal Vault); hustru til Edvard 7.

Koret

Jane Seymour, dronning af England, i 1537; tredje hustru til Henrik 8. Henrik 8., konge af England og Irland, i 1547 Karl 1., konge af England, Skotland og Irland, i 1649 Dødfødt søn af Anne, dronning af Storbritannien og prins Jørgen af Danmark, i 1698

Kongelig hvælving

Prinsesse Amelia af Storbritannien, i 1810; datter af Georg 3. og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz Prinsesse Augusta af Storbritannien, hertuginde af Brunswick-Lünenburg, i 1813; datter af Frederik Ludvig, Fyrste af Wales og Augusta af Sachsen-Gotha-Altenburg Prinsesse Charlotte af Wales, i 1817; datter af Georg 4. og Caroline af Braunschweig-Wolfenbüttel Dødfødt søn af prinsesse Charlotte af Wales og prins Leopold af Sachsen-Coburg-Saalfeld, i 1817 Charlotte af Mecklenburg-Strelitz, dronning af Det Forenede Kongerige og Hannover, i 1818; hustru til Georg 3. Dødfødt datter af Ernest Augustus, konge af Hannover og Frederica af Mecklenburg-Strelitz, i 1818 Georg 3., konge af Det Forenede Kongerige og Hannover, i 1820 Prins Edvard, hertug af Kent og Strathearn, i 1820; far til Victoria, dronning af Storbritannien Prins Alfred af Storbritannien, i 1820 (genbegravelse); søn af Georg 3. og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz Prins Octavius af Storbritannien, i 1820 (genbegravelse); søn af Georg 3. og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz Prinsesse Elizabeth af Clarence, i 1821; datter af Vilhelm 4. og Adelaide af Sachsen-Meiningen Prins Frederick, hertug af York og Albany, i 1827; søn af Georg 3. og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz Georg 4., konge af Det Forenede Kongerige og Hannover, i 1830 Vilhelm 4., konge af Det Forenede Kongerige og Hannover, i 1837 Prinsesse Augusta Sophia af Det Forenede Kongerige, i 1840; datter af Georg 3. og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz Adelaide af Sachsen-Meiningen, dronning af Det Forenede Kongerige og Hannover, i 1849; hustru til Vilhelm 4. Georg 5., den sidste konge af Hannover, i 1878; barnebarn af Georg 3. og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz Baronesse Victoria von Pawel-Rammingen, i 1881; datter af prinsesse Frederica af Hannover og Alphons, baron von Pawel-Rammingen Prinsesse Mary Adelaide af Cambridge, hertuginde af Teck, i 1897; datter af prins Adof, hertug af Cambridge og prinsesse Augusta af Hessen-Kassel, mor til Mary af Teck Franz, hertug af Teck, i 1900; far til Mary af Teck Prinsesse Frederica af Hannover, Baronesse von Pawel-Rammingen, i 1926; datter af George V, konge af Hannover, og Marie af Sachsen-Altenburg Prins Adof, hertug af Cambridge, i 1930 (genbegravelse); søn af Georg 3. og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz Prinsesse Augusta af Hessen-Kassel, hertuginde af Cambridge, i 1930 (genbegravelse); hustru til prins Adolf, hertug af Cambridge

Nær Vestdøren

Georg 5., konge af Storbritannien og kejser af Indien, i 1936 (oprindeligt begravet i Royal Vault) Mary af Teck, dronning af Storbritannien og kejserinde af Indien, i 1953; hustru til Georg 5.

King George VI Memorial Chapel