Pascal Zuberbühler (født 8. januar 1971 i Frauenfeld, Schweiz) er en schweizisk tidligere fodboldspiller (målmand).

Zuberbühler spillede 51 kampe for det schweiziske landshold, som han debuterede for 6. september 1994 i en venskabskamp mod Emiraterne. Han var med i den schweiziske trup til EM 2004 i Portugal, men kom dog ikke på banen i turneringen, hvor schweizerne blev slået ud efter det indledende gruppespil.

Ved VM 2006 i Tyskland var Zuberbühler avanceret til posten som førstemålmand på det schweiziske landshold, og spillede alle holdets fire kampe i turneringen. Han præsterede ikke at lukke et eneste mål ind i åbent spil i turneringen, da schweizerne gik videre fra det indledende gruppespil uden scoringer imod, mens holdet efterfølgende tabte 1/8-finalen til Ukraine efter straffesparkskonkurrence. Både den ordinære og forlængede spilletid var forinden sluttet 0-0. Han spillede sin sidste slutrunde for holdet ved EM 2008 på hjemmebane, hvor holdet skuffende ikke gik videre fra gruppespillet.

På klubplan spillede Zuberbühler størstedelen af sin karriere i hjemlandet, hvor han tilbragte en årrække hos storklubberne Grasshoppers og FC Basel. Han vandt tre schweiziske mesterskaber med begge klubber, inden han stoppede karrieren med et tre år langt ophold i England hos Fulham

Titler Schweizisk mesterskab 1995, 1996, og 1998 med Grasshoppers 2002, 2004 og 2005 med FC Basel

Schweizisk pokal 1994 med Grasshoppers 2003 og 2004 med FC Basel

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Schweiz