Regeringen Mette Frederiksen II var Danmarks regering fra december 2022 til juni 2026. Den bestod af ministre fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, hvorfor den ofte benævnes SVM-regeringen. Da regeringen tiltrådte, havde den 89 mandater og blev de facto betragtet som en flertalsregering, da den også fik støtte fra de nordatlantiske mandater. Efterhånden mistede den dog sit indenrigspolitiske flertal, da flere folketingsmedlemmer forlod regeringspartierne, sådan at de tre regeringspartier ved udskrivelsen af folketingsvalget 2026 rådede over 85 mandater. Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, som også ledede den foregående rent socialdemokratiske mindretalsregering.
Økonomisk var regeringsperioden præget af en højkonjunktur med solide offentlige finanser. Inflationen var høj ved regeringens tiltrædelse, men faldt til et normalt niveau. Et af regeringens tidligste og mest kontroversielle tiltag var at afskaffe store bededag som helligdag for at forøge arbejdsudbuddet. Udenrigs- og forsvarspolitik kom til at spille en stor rolle for regeringen, både på grund af Ruslands invasion af Ukraine 2022 og den efterfølgende langvarige krig, og på grund af det forværrede forhold til USA efter Donald Trumps tiltræden som præsident i 2025. Især skabte Trumps krav om, at USA skulle eje Grønland, en diplomatisk krise flere gange i regeringsperioden. Den forværrede udenrigspolitiske situation førte blandt andet til ønsker om større danske forsvarsudgifter.
Blandt regeringens tiltag har i øvrigt været forskellige skatte- og afgiftslettelser, indførelse af CO2-afgifter på landbrugets udledninger af drivhusgasser, en række forlig på uddannelsesområdet, og Sundhedsreformen 2024 der udover mål om mere sammenhængende behandling indebærer oprettelse af den nye Region Østdanmark og 17 sundhedsråd. Desuden varetog regeringen Danmarks EU-formandskab 2025.
Ved folketingsvalget 24. marts 2026 gik alle tre regeringspartier tilbage og mistede tilsammen 19 mandater i forhold til folketingsvalget 2022. Dagen efter indgav statsminister Mette Frederiksen regeringens afskedsbegæring, hvorefter regeringen fortsatte som et forretningsministerium.
Regeringens dannelse
Dagen efter folketingsvalget 1. november udnævnte Margrethe II ved dronningerunden Mette Frederiksen til kongelig undersøger, hvorefter hun undersøgte mulighederne for at danne en flertalsregering.https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-11-02-mette-frederiksen-udnaevnt-som-kongelig-undersoeger-indkalder-til-forhandlinger Til at begynde med talte hun med alle partier, men gennem de historisk lange seks ugers regeringsforhandlinger faldt stadig flere partier fra. Forhandlingerne endte 13. december 2022, hvor Mette Frederiksen meddelte dronning Margrethe II, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ville danne en regering. Radikale Venstre havde deltaget i forhandlingerne til og med den 13. december, og her var alle fire partier blevet enige om at danne en regering, hvor de radikale også skulle indgå. Efterfølgende mødte den radikale leder Martin Lidegaard imidlertid så stor modstand i sin folketingsgruppe imod regeringsdeltagelsen, at partiet skiftede mening og meddelte, at det ikke ville indgå i og hverken være støtteparti eller opposition til den nye regering.Mahamad-Bakher Sabah: Den frie fugl er gået til angreb. Hvorfor bekæmper De Radikale den midterregering, de selv drømte om? Artikel på zetland.dk 27. januar 2023.
Partiformændene Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde deres politik og et regeringsgrundlag. på et pressemøde 14. december. Regeringen blev dannet dagen efter, hvor Margrethe II modtog den på Amalienborg og den egentlige præsentation af regeringen og dens ministre fandt sted.
Regeringens sammensætning Regeringen blev ved oprettelsen ledet af statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der alle tre sad i det nyoprettede Udvalget for Regeringsledelse. Regeringen bestod af i alt 23 ministre, hvoraf 11 var socialdemokratiske, 7 var fra Venstre og 5 var fra Moderaterne.
Sammenlignet med forgængeren Regeringen Mette Frederiksen I oprettedes der to nye ministerier, Økonomiministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, der blev forvaltet af henholdsvis Troels Lund Poulsen og Mette Bjerre, begge fra Venstre. Indenrigs- og Boligministeriet blev delt op, således at Sophie Løhde blev indenrigs- og sundhedsminister, og Pernille Rosenkrantz-Theil blev social- og boligminister. Ni socialdemokratiske ministre fra Regeringen Mette Frederiksen I blev ikke genudnævnt som ministre, da regeringenskonstellationen gik fra at være en et-partiregering til en flerpartiregering bestående af tre partier.
Det var ifølge flere medier opsigtsvækkende, at Jakob Engel-Schmidt blev udnævnt til kulturminister, fordi man forventede, at partifællen og tidligere teaterdirektør Jon Stephensen skulle indtage posten. Engel-Schmidt blev medlem af de to centrale regeringsudvalg Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, hvilket gav ham en central rolle i regeringens daglige koordination og politikudvikling. To af de 23 ministre, begge fra Moderaterne, var ikke medlemmer af Folketinget ved udnævnelsen. Lars Aagaard kom fra en stilling som direktør i Dansk Energi og blev klima-, energi- og forsyningsminister. Tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance og erhvervskvinde Christina Egelund blev uddannelses- og forskningsminister.
Der var en overvægt af mænd blandt ministrene; blot 35 % var kvinder. Otte ud af de 23 havde ikke tidligere ministererfaring. Gennemsnitsalderen var 43 år.
Regeringsgrundlag
Regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" på 58 sider indeholdt blandt andet følgende punkter:Overblik: Her er de vigtigste punkter i regeringsgrundlaget. Artikel på politiken.dk 14. december 2022. Forkortelse af en række kandidatuddannelser og en begrænsning af SU til kun at kunne modtages i normeret studietid Ambition om mindre skærmtid i skolen Afskaffelse af en helligdag for at øge arbejdsudbuddet Nedlæggelse af jobcentrene Trepartsforhandlinger om ekstraordinært lønløft til nogle grupper af offentligt ansatte Børnetilskud til fattige børnefamilier afskaffes Skattelettelser i både top og bund Ambition om at hæve den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer Danmark skal være klimaneutralt i 2045 (det hidtidige mål var 2050) og reduceret CO2-udledninger med 11 % i 2050 En strukturkommission på sundhedsområdet skal bl.a. afklare regionernes skæbne Forsvarsudgifterne skal udgøre 2 % af BNP i 2030 (hidtidig tidsplan var 2033) Nye statslige arbejdspladser skal som udgangspunkt ligge udenfor de store byer Danmark skal arbejde for, at EU etablerer et modtagecenter for flygtninge udenfor Europa
Parlamentarisk grundlag
Da regeringen tiltrådte, havde de tre regeringspartier tilsammen 89 mandater, mens de øvrige danske partier havde 86. Da tre af de nordatlantiske mandater tilhørte partier, som traditionelt var allierede med enten Socialdemokratiet eller Venstre, og også det fjerde nordatlantiske folketingsmedlem, Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit, meddelte, at hun støttede regeringen,Alle nordatlantiske folketingsmedlemmer støtter regeringen. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 21. december 2025. blev den fra starten i medierne almindeligvis omtalt som en flertalsregering - den første i Danmark, siden Poul Nyrup Rasmussen i 1993 dannede sin første regering.Det kommer sjælden flertalsregering til at betyde for dansk politik. Artikel på nyheder.tv2.dk 15. december 2022.
Regeringens mandattal skrumpede imidlertid, da først Jon Stephensen i august 2023 og siden Mike Fonseca i november samme år forlod Moderaternes folketingsgruppe for at blive løsgængere. Dermed forsvandt regeringens indenrigspolitiske flertal umiddelbart.Engell: Regeringens flertal smuldrer. Artikel på ekstrabladet.dk 17. november 2023. Regeringen offentliggjorde imidlertid få dage efter Fonsecas afgang en aftale med Jon Stephensen, ifølge hvilken Stephensen blev en del af regeringens valgforbund og dermed igen sikrede dens indenrigspolitiske flertal.Regeringen har sikret flertallet: Har aftale med Jon Stephensen. Artikel på berlingske.dk 20. november 2025. Regeringen mistede imidlertid sit indenrigspolitiske flertal i marts 2024, da venstremanden Mads Fuglede skiftede parti til Danmarksdemokraterne.Regeringen mister sit eget flertal efter V-afhopper. Artikel på jyllands-posten.dk 19. marts 2024. I august 2024 kom regeringspartierne igen op på 87 mandater, da Christian Friis Bach skiftede fra Radikale Venstre til Venstre.Troels Lund glæder sig over at regeringen genvinder flertal. Artikel på berlingske.dk 5. august 2024. Det varede dog kun en måned, da Jeppe Søe i september forlod Moderaterne for at blive løsgænger.Regeringen har ikke længere dens eget flertal - nu hæver partier prisen for at hjælpe. Artikel på jyllands-posten.dk 6. september 2025. I februar 2025 blev regeringens mandattal yderligere mindsket, da Karin Liltorp forlod ModeraterneNyt exit i Moderaterne: 'Alt andet lige en svækkelse af regeringen'. Nyhed på dr.dk 23. februar 2025. for senere at tilslutte sig Alternativet. Dermed rådede regeringen over 85 mandater udover de nordatlantiske folketingsmedlemmer.Endnu et folketingsmedlem forlader Moderaterne. Altinget.dk 23. februar 2025.
Initiativer
Økonomisk politik thumb|Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen i Folketingssalen i oktober 2025
Inflationshjælp og afskaffelse af store bededag Regeringen trådte til i en højkonjunktur med høj inflation som følge af stærkt stigende energipriser i kølvandet på Ukrainekrigen. Blandt dens første initiativer var derfor en aftale om særlig inflationshjælp (en varmecheck) til udvalgte befolkningsgrupper.Ekstra hjælp til fattige børnefamilier er ikke sikret med ny milliardaftale om inflationshjælp. Artikel på altinget.dk 10. februar 2023. I øvrigt prioriterede regeringen i regeringsgrundlaget en forøgelse af den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer. En del af denne stigning skulle komme ved at afskaffe store bededag som helligdag fra 2024. Afskaffelsen blev vedtaget i Folketinget i februar 2023 med regeringens og Radikale Venstres stemmer. Beslutningen skabte voldsom modstand i blandt andet fagbevægelsen. Fagbevægelsens Hovedorganisation organiserede således en underskriftsindsamling, der blev Danmarkshistoriens største med 47.000 underskrifter imod forslaget.Flertal stemmer ja: Nu er store bededag fortid som helligdag. Altinget.dk 28. februar 2025. Afskaffelsen af store bededag vurderedes at være hovedårsagen til regeringens vedvarende meget dårlige meningsmålinger i forhold til valgresultatet i 2022.Regeringskrisen topper dagen før store bededag, og det er "symptomatisk", vurderer analytiker. Artikel på nyheder.tv2.dk 25. april 2024.
Skattelettelser I december 2023 indgik regeringen en aftale med De Konservative, De Radikale, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige om en skattereform, der lettede forskellige skatter med i alt 10 mia. kr. Beskæftigelsesfradraget blev hævet, hvilket gav en skattelettelse til personer i arbejde, og topskatten blev lempet fra 2026, idet en del af den blev omlagt til en såkaldt mellemskat på 7,5 % i stedet for topskattens 15 %. Samtidig blev der indført en ny toptopskat på 5 % for personer med arbejdsindkomst på over 2½ millioner kr. om året. Desuden blev bundgrænsen for boafgiften forøget fra 321.000 kr. til 375.000 kr., og ældre fik et ekstra beskæftigelsesfradrag i de to sidste år før pensionsalderen.Aftale om skattelettelser for ti milliarder på plads. Nyhed på dr.dk 14. december 2023. thumb|Wammen med formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen forud for forhandlinger om løn i december 2025
Mellemfristet planlægning og råderum