Kevin Ratcliffe (født 12. november 1960 i Mancot, Wales) er en walisisk tidligere fodboldspiller (forsvarer) og -træner, bedst kendt for sine 12 sæsoner hos Everton.

Ratcliffe tilbragte størstedelen af sin karriere hos Everton i England. Her var han en del af en af klubbens gyldne perioder, og var fast mand da holdet i midten af 1980'erne vandt to engelske mesterskaber, en FA Cup-titel samt Pokalvindernes Europa Cup. Han spillede i alt 359 ligakampe for klubben, og var desuden anfører i syv sæsoner. Han er en del af Evertons Hall of Fame.

Ratcliffe var i en årrække en bærende kraft på Wales' landshold, og nåede i alt at repræsentere sit land 59 gange. Selvom Wales i denne periode havde et profilrigt hold, der desuden bestod af blandt andet Ian Rush og Mark Hughes, lykkedes det aldrig landet at kvalificere sig til en slutrunde i Ratcliffes landsholdstid.

Titler Engelsk mesterskab 1985 og 1987 med Everton

FA Cup 1984 med Everton

Charity Shield 1984, 1985, 1986 og 1987 med EvertonPokalvindernes Europa Cup''' 1985 med Everton

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Wales Kategori:Fodboldtrænere fra Wales