Etnografisk Museum eller Universitetets Etnografiske Museum er en museumssamling, der var en egen museumsinstitution som bestod fra 1857 til 1999. I dag er det en del af Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo.
Oprindelsen til Etnografisk Museum var at Universitetet i 1851 fik en forespørgsel om at skaffe samiske genstande til en udstilling i London. I bytte fik Universitetet en del etnografika fra andre lande. Disse, sammen med kopier af samiske gipshoveder og en del andre genstande i Universitetets eje, blev udgangspunktet for en samling som åbnede for publikum i 1857. Dette var et af de første rene etnografiske museer i verden. I de første år holdt museet til i nogle loftsrum i de gamle universitetsbygninger på Karl Johans gate, men i 1904 flyttet Etnografisk Museum, sammen med Universitetets Oldsaksamling og Myntkabinettet, ind i det nybyggede Historisk Museum i Frederiks gate 2. I 1999 blev de tre institutioner slået sammen til én, under navnet Universitetets Kulturhistoriske museer. I 2004 blev navnet ændret til Kulturhistorisk museum.
Blandt museets bestyrere/professorer kan nævnes Yngvar Nielsen 1877 - 1916, Ole Solberg 1916 - 1946 og Gutorm Gjessing 1947 - 1973.
Den samiske samlingen, som var museets udgangspunkt, ble i 1951 overført til Norsk Folkemuseum, med den begrundelse at samerne da ville blive mere ligestillet med den øvrige befolkningen i landet.
Litteratur Yngvar Nielsen: Universitetets ethnografiske samlinger 1857 - 1907. Christiania 1907, Fabritius Yngvar Nielsen: Universitetets lappiske samlinger 1857 - 1911. Christiania 1911, Fabritius Gutorm Gjessing og Marie Krekling Johannessen: De hundre år - Universitetets Etnografiske Museums historie 1857 - 1957. Oslo 1957.
Kategori:Etnografi Kategori:Museer i Oslo Kategori:Historiske museer i Norge Kategori:Museer etableret i 1857