Internazionali d'Italia 2024 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på grusbaner i Foro Italico i Rom, Italien i perioden 7. - 19. maj 2024. Det var den 81. udgave af Internazionali d'Italia, og det var sæsonens femte turnering i kategorien ATP Masters 1000 på mændenes ATP Tour 2024 og sæsonens sjette turnering i kategorien WTA 1000 på kvindernes WTA Tour 2024. På grund af et sponsorat fra banken Banca Nazionale del Lavoro (BNL) blev den afviklet under navnet Internazionali BNL d'Italia.
Herresingletitlen blev vundet af Alexander Zverev, som i finalen besejrede Nicolás Jarry med 6-4, 7-5, og som dermed vandt titlen for anden gang, idet han tidligere havde sejret i Rom i 2017 som 20-årig. Zverev blev dermed den tiende spiller i historien med seks Masters 1000-titler i single, og det var hans indtil da største sejr, siden han i semfinalen ved French Open 2022 pådrog sig en alvorlig skade anklen, og hans første Masters 1000-turneringssejr siden Cincinnati Open 2021. Det var hans 22. ATP-titel i single i karrieren og den første i ATP Tour 2024. Nicolás Jarry var i sin første singlefinale på Masters 1000-niveau, og resultaterne medførte, at han avancerede otte placeringer til 16.-pladsen på ATP's verdensrangliste, hvilket var ny personlig rekord. Alexander Zverevs turneringssejr medført, at han rykkede en plads frem på ranglisten til fjerdepladsen.ATP Tour - Zverev clinches sixth Masters 1000 crown in Rome (19. maj 2024) ATP Tour - Jarry climbs to career high after Rome run, Mover of Week (20. maj 2024)
I damesinglerækken sejrede Iga Świątek efter finalesejr på 6-2, 6-3 over Aryna Sabalenka i den første finale i historien i Rom mellem nr. 1 og 2 på WTA's verdensrangliste. Świątek vandt titlen i Rom for tredje gang på fire år, idet hun tidligere havde vundet titlen i 2021 og 2022, og den 22-årige polak blev den blot anden spiller i den åbne ære (siden 1969) under 23 år med tre titler i Rom – Gabriela Sabatini nåede op på fire titlen inden hun blev 22 år. Det var endvidere hendes 10. WTA 1000-titel i karrieren, hvor hun samtidig nåede op på 21 WTA-titler i single, herunder fire titler i 2024. Polakken havde to uger tidligere også vundet Madrid Open, og hun blev den den blot tredje spiller i historen (efter Dinara Safina i 2009 og Serena Williams i 2013), der vandt begge WTA 1000-turneringer på grus.WTA Tour - Swiatek beats Sabalenka to win third Rome title (19. maj 2024)
Sejren i herredoublerækken gik til Marcel Granollers og Horacio Zeballos, som slog Marcelo Arévalo og Mate Pavić med 6-2, 6-2 i en finale, der undervejs blev afbrudt af regn. Granollers og Zeballos vandt deres sjette ATP Masters 1000-titel som makkere og konsoliderede dermed deres delte førsteplads på ATP's verdensrangliste i double. Granollers vandt dermed sin 26. doubletitel på ATP Tour og den 8. i Masters 1000-kategorien, mens Zeballos nåede op på 21 ATP-titler i double i sin karriere, heraf den syvende på Masters 1000-niveau.ATP Tour - Granollers/Zeballos rule in Rome (19. maj 2024) Marcel Granollers og Horacio Zeballos havde som makkere tidligere vundet doubletitlen ved Internazionali d'Italia i 2020, og Granollers vandt sin tredje titel i Rom, idet han også havde vundet turneringen i 2012 sammen med Marc López.
Damedoubleturneringen fik for første gang siden 2012 italienske mestre, idet Sara Errani og Jasmine Paolini skabte begejstring blandt tilskuerne, da de useedede italienere besejrede Coco Gauff og Erin Routliffe i finalen med 6-3, 4-6, [10-8]. Errani og Paolini vandt dermed deres tredje WTA-titel som makkere, heraf den anden i 2024. Errani vandt sin anden titel i Rom, eftersom hun i 2012 havde sejret sammen med Roberta Vinci, og det var hendes 30. doubletitel i alt i karrieren på WTA Tour, heraf den sjette på WTA 1000-niveau. Paolini vandt sin anden WTA 1000-titel, heraf den første i double, og det var hendes fjerde WTA-titel i double.WTA Tour - On home soil, Errani and Paolini battle to Rome doubles title (19. maj 2024)
Præmier
Den samlede præmiesum for Internazionali d'Italia 2024 androg € 12.668.125 ekskl. per diem, der fordelte sig med € 7.877.020 til mændenes rækker og € 4.791.105 til kvinderne.
Pengepræmier ekskl. per diemResultatHerresingleDamesingleHerredoubleDamedoublePr. spillerPr. parVindere € 963.225 € 699.690 € 391.680 € 244.310Finalister € 512.260 € 365.015 € 207.360 € 129.320Semifinalister € 284.590 € 192.405 € 111.360 € 69.460Kvartfinalister € 161.995 € 99.160 € 55.690 € 34.740Tabere i 4. runde € 88.440 € 52.480-Tabere i 3. runde € 51.665 € 30.435-Tabere i 2. runde € 30.255 € 16.965 € 29.860 € 18.560Tabere i 1. runde € 20.360 € 10.495 € 16.320 € 10.180Tabere i 2. kval.runde € 11.820 € 8.030 - -Tabere i 1. kval.runde € 6.130 € 4.175 - -
Herresingle
Hovedturnering
I hovedturneringen deltog 96 spillere, der var fordelt på: 75 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på ATP's verdensrangliste seks uger før turneringens start. 5 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 12 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q). 4 lucky losere fra kvalifikationen (markeret med LL).
Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale
Første, anden og tredje runde
Kvalifikation
Kvalifikationen havde deltagelse af 48 spillere, der spillede om de sidste 12 ledige pladser i hovedturneringen. 5 af de 48 spillere deltog på grundlag af et wildcard.
Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
Kvalifikanter Brandon Nakashima Nicolas Moreno de Alboran Alexandre Müller Thiago Monteiro Diego Schwartzman Térence Atmane Grégoire Barrère Francesco Passaro Maximilian Marterer Hamad Medjedovic Zizou Bergs Botic van de Zandschulp
Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere:
Lucky losere Corentin Moutet J.J. Wolf Harold Mayot Shang Juncheng
Resultater
Damesingle
Hovedturnering
I hovedturneringen deltog 96 spillere, der var fordelt på: 75 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste fire uger før turneringens start. 8 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 12 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q). 2 lucky losere fra kvalifikationen (markeret med LL).
Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale
Første, anden og tredje runde
Kvalifikation
Kvalifikationen havde deltagelse af 48 spillere, der spillede om de sidste 12 ledige pladser i hovedturneringen. 6 af de 48 spillere deltog på grundlag af et wildcard.
Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
Kvalifikanter Varvara Gracheva Brenda Fruhvirtová Linda Fruhvirtová Bernarda Pera Clara Tauson Renata Zarazúa María Lourdes Carlé Laura Siegemund Katie Volynets Rebecca Šramková Rebeka Masarova Aljaksandra Sasnovitj
Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere:
Lucky losere Jaqueline Cristian Océane Dodin
Resultater
Herredouble
Herredoubleturneringen havde deltagelse af 32 par, der fordelte sig på: 30 par, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på ATP's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). Oprindeligt var der 3 wildcard-par i lodtrækningen, men Flavio Cobolli og Lorenzo Musetti meldte afbud.
Resultater
Damedouble
Damedoubleturneringen havde deltagelse af 32 par, der fordelte sig på: 29 par, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste. 3 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).
Resultater
Eksterne henvisninger Internazionali d'Italia ATP Tour - Rom 2024 WTA - Rom 2024 Noter
2024 Kategori:WTA Tour 2024 Kategori:ATP Tour 2024