Krimtatarer () er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim. Folkeslagets etnicitet blev dannet ud fra kumanere, som dukkede op på Krim i det 10. århundrede, og andre folk, der havde beboet Krim siden oldtiden og gradvist gennemgik tatarisering, herunder grækere, italienere, armeniere, gotere, sarmatere og mange andre.
Fra det tidspunkt, at krimtatarerne etablerede sig som en etnisk gruppe og indtil midten af 1800-tallet, udgjorde de den største etniske befolkning på Krim. Efter Det Russiske Kejserrige med Küçük Kaynarca-traktaten i 1774 opnåede Krim-khanatets formelle uafhængighed fra Det Osmanniske Rige annekterede Rusland i 1783 Krim. Herefter blev der gennemført en russificering af Krim, hvilket indebar diskrimination af krimtatarerne samt deportationer af mange krimtatarer. Fra Ruslands annektering af Krim-khanatet og frem til 1800 emigrerede mellem 100.000 og 300.000 krimtatarer. Dette resulterede dog ikke i den fuldstændige udryddelse af krimtatariske kulturelle elementer, men under sovjettiden blev krimtatarerne næsten fuldstændig fordrevet fra Krim-halvøen. Næsten umiddelbart efter generobringen af Krim fra Aksemagterne i maj 1944 beordrede Sovjetunionens Forsvarskomité alle krimtatarer ud af Krim, inklusive familierne til Krim-tatarer, der havde tjent i den sovjetiske hær. De deporterede blev transporteret i tog og godsvogne til Centralasien, primært til Usbekistan. Krim-tatarerne mistede 18 til 46 procent af deres befolkning som følge af deportationerne. I 1967 og senere fik nogle få lov til at vende tilbage, og i 1989 fordømte Sovjetunionens Øverste Sovjet deportationen af krimtatarerne som umenneskelig og ulovlig, men kun få procent var i stand til at vende tilbage, før den fulde ret til tilbagevenden blev en politik i 1989.
Krimtatarerne er af EU anerkendt som et oprindeligt folk, ligesom Ukraine efter omvæltningerne ved Euromajdan siden 2014 ligeledes har anerkendt krimtatarerne som et oprindeligt folk.Verkhovna Rada recognized Crimean Tatars indigenous people of Ukraine (Рада визнала кримських татар корінним народом у складі України) . Mirror Weekly. 20 marts 2014 Den nuværende russiske administration på Krim (Republikken Krim) anser gruppen som en "national minoritet", men ikke som et oprindeligt folk, på trods af, at de i Sovjetunionen inden deportationerne og den efterfølgende opløsning af den krimenske ASSR (Autonome socialistiske sovjetrepublik) blev anerkendt som et oprindeligt folk. Krimtatarerne har siden 1991 været medlem af UNPO (De Urepræsenterede Nationers og Folks Organisation).
I dag udgør krimtatarerne omkring 15 % af Krims befolkning. Der er endvidere en større diaspora i Tyrkiet og i Usbekistan.
Levesteder thumb|Kort over fordelingen af Krimtatarer
Ved folketællingen i Ukraine i 2001 oplyste 248.200 ukrainske statsborgere, at de opfattede sig som krimtatarer; af disse var 98 % bosat på Krimhalvøen. Yderligere 1.800 (eller omkring 0,7 %) boede i byen Sevastopol, også på Krim-halvøen, men uden for grænsen til den autonome republik.
Omkring 150.000 lever i dag i Centralasien, hovedsageligt i Usbekistan. Det officielle antal krimtatarer i Tyrkiet er ca. 150.000, men nogle krimtatariske aktivister anslår, at krimtatarerne som etnisk gruppe udgår ca. 6 millioner. Krim-tatarer i Tyrkiet er overvejende bosat i Eskişehir-provinsen. Dobrogea-regionen i Rumænien og i Bulgarien er hjemsted for mere end 27.000 krimtatarer, med størstedelen i Rumænien og ca. 3.000 på den bulgarske side af grænsen.
Sub-etniske grupper thumb|upright=0.8|Krimtatarer og en mullah (ca. 1862) Krim-tatarerne er opdelt i tre sub-etniske grupper:
Tatere (ikke at forveksle med det iranske folk Tat, der bor i Kaukasus-regionen og den ældre skandinaviske betegnelse for romaer, tatere), der boede i Krims bjergegne før 1944. Taterne er overvejende af kumansk, græsk og gotisk oprindelse. Mange taterne på Krim blev af Det Russiske Kejserrige deporteret til området omkring Mariupol. Udtrykket Tat optræder allerede i det 8. århundrede og betegnet "et underkastet fremmed folk". I 1600-tallets Krim betegnede det sandsynligvis forskellige folk af fremmed (dvs. ikke-tyrkisk) oprindelse, der levede under khanens styre, især grækerne, italienerne og efterkommere af goterne og alanerne, der beboede den bjergrige sydlige del af Krim. Jaliboylu, der boede på Krims sydkyst før 1944 og praktiserede kristendom indtil det 14. århundrede;Crimean Tatars (КРИМСЬКІ ТАТАРИ). Encyclopedia of History of Ukraine. Noğay (ikke at forveksle med de beslægtede Nogajer, der i dag bor i det sydlige Rusland) — tidligere indbyggere på Krim-steppen.
Historikere formoder, at taterne og jalıboyuerne var direkte efterkommere af de pontiske grækere, armeniere, skytere, ostrogoterne og kiptjakker og kumaner, hvorimod krimtatarerne på den nordlige steppe, noğayerne, er efterkommerne Nogajhorden, der var undersåtter af Krimkhanen.Khodarkovsky – Russia's Steppe Frontier p. 11 Det er generelt antaget, at tatariseringsprocessen, der for det meste fandt sted i det 16. århundrede, bragte en følelse af kulturel enhed blandt efterkommerne af de forskellige etniciteter i hele Krim og at denne sammensmeltning dannede Krim-tatarernes etniske gruppe.Williams, BG. The Crimean Tatars: The Diaspora Experience and the Forging of a Nation. Pgs 7–23. Det kumanske sprog anses at være den direkte stamfader til Krim-tatarernes nuværende sprog med inkorporeringer af de andre sprog blandt de mange etniciteter.István Vásáry (2005) Cumans and Tatars, Cambridge University Press.Stearns(1979:39–40).
Det faktum at krimtatarernes etniske sammensmeltning fandt sted på Krim og foregik over flere stadier i en lang periode er påvist gennem genetisk forskning, der har påvist, at Krim-tatarerne genpulje har bevaret de oprindelige komponenter i mere end 2500 år.Агджоян А. Т., Схаляхо Р. А., Утевская О. М., Жабагин М. К., Тагирли Ш. Г., Дамба Л. Д., Атраментова Л. А., Балановский О. П. Генофонд крымских татар в сравнении с тюркоязычными народами Европы ("Krim-tatarernes genpulje sammenlignet med de tyrkisk-talende folk i Europa") , 2015
Den mongolske erobring af kiptjakkernes områder førte til et fusioneret samfund med en mongolsk herskende klasse over en kiptjak-talende befolkning, som blev døbt "tatar2", og som til sidst absorberede andre etniciteter på Krim-halvøen, herunder armeniere, italienere, grækere og gotere for at danne det moderne krim-tatariske folk. Op til den sovjetiske deportation kunne krimtatarerne stadig indbyrdes skelne mellem tatarer, kiptjakker, nogajer og "tatariske" efterkommere af tatariserede goter og andre tyrkificerede folk.Williams, Brian Glyn. 2001. "The Ethnogenesis of the Crimean Tatars. An Historical Reinterpretation". Journal of the Royal Asiatic Society 11 (3). Cambridge University Press: 329–48. https://www.jstor.org/stable/25188176.
Historie
Oprindelse thumb|Steppe- krimtatars thumb|Tat og Jalibojlu krimtatarer
Krim-tatarerne blev dannet som et folk i Krim og er efterkommere af forskellige folkeslag, der levede på Krim i forskellige historiske epoker. De vigtigste etniske grupper, der beboede Krim på forskellige tidspunkter og deltog i dannelsen af det Krim-tatariske folk er skytere, sarmatere, alanere, grækere, gotere, hunnere, bulgarere, khazarere, petjenegere, kumanere, italienere m.fl.. Konsolideringen af dette mangfoldige etniske konglomerat til et enkelt krimtatarisk folk fandt sted i løbet af århundreder. De forbindende elementer i denne proces var territoriets fællestræk, det tyrkiske sprog og islam.Очерки истории и культуры крымских татар. / Под. ред. Э. Чубарова. — Симферополь, Крымучпедгиз, 2005.А. И. Айбабин Этническая история ранневизантийского Крыма. Симферополь. Дар. 1999Мухамедьяров Ш. Ф. Введение в этническую историю Крыма. // Тюркские народы Крыма: Караимы. Крымские татары. Крымчаки. — Moscow: Наука. 2003.Хайруддинов М. А. К вопросу об этногенезе крымских татар/М. А. Хайруддинов // Ученые записки Крымского государственного индустриально-педагогического института. Выпуск 2. -Симферополь, 2001.
I slutningen af 1400-tallet blev grundlaget for dannelsen af en uafhængig krimtatarisk etnisk gruppe: Krim-khanatets politiske dominans blev etableret på Krim, de tyrkiske sprog (kumansk-kiptjakkisk på khanatets territorium) blev dominerende, og islam fik status som statsreligion på hele halvøen. Den store kumanske etniske befolkning på Krim fik navnet "tatarer", den islamiske religion og det tyrkiske sprog, og processen med at konsolidere det multietniske konglomerat på halvøen begyndte, hvilket førte til fremkomsten af Krim-tatarerne.Vozgrin, Valery "Historical fate of the Crimean Tatars" Gennem flere århundreder udviklede det kumanske sprog sig til det krimtatariske sprog.Sevortyan E. V. Crimean Tatar language. // Languages of the peoples of the USSR. — t. 2 (Turkic languages). — N., 1966. — Pp. 234–259.Essays on the history and culture of the Crimean Tatars. / Under. edited by E. Chubarova.Simferopol, Crimecity, 2005.
Den Gyldne Horde og Krim-khanatet
thumb|Ozbek Han Moskeen, en af de ældste moskeer på Krim. Moskeen blev opført i 1314, da Den Gyldne Horde regerede på Krim I begyndelsen af 1200-tallet blev det tyrkiske folk, kumanerne, underlagt Den Gyldne Horde. I løbet af 1300-tallet konverterede krim-tatarerne til islam, og blev herefter en del af den islamiske civilisation i Østeuropa. Også i 1300-tallet opstod tendenser mod uafhængighed i den krimeriske del af Den Gyldne Horde. En de facto uafhængighed opstod ved begyndelsen af prinsesse (khanum) Canikes regeringstid på Krim. Hun var datter af den magtfulde khan i Den Gyldne Horde, Tokhtamysh, og hustru til grundlæggeren af Nogajhorden, Edigey. I hendes regeringstid støttede hun Hacı Giray i dennes kamp for Krims trone. Ved Canikes død i 1437 blev Hacı Girays position på Krim svækket, og han blev tvunget til at forlade halvøen for at drage til Litauen.Gertsen, Mogarychev Крепость драгоценностей. Кырк-Ор. Чуфут-кале. , 1993, pp. 58—64. — .
Krimtatarernes nation blev dannet ved etableringen af Krim-khanatet, en osmannisk vasalstat fra 1500- til 1700-tallet. Den russiske historiker Ilja Zajtsev har efter analyse af data konkluderet, at Tyrkiets indflydelse på Krim-khanatet var mindre end, hvad der er angivet i ældre tyrkiske og kejserlige russiske kilder.Крымское ханство: вассалитет или независимость? // Османский мир и османистика. Сборник статей к 100-летию со дня рождения А.С. Тверитиновой (1910–1973) М., 2010. p. 288–298 Den tyrkisktalende befolkning på Krim blev overvejende muslimer i 1300-tallet efter Özbeg Khan fra Den Gyldne Horde konverterede til islam.Williams, BG. The Crimean Tatars: The Diaspora Experience and the Forging of a Nation. Pg 12. På den tid, hvor Krim blev invaderet første gang af russiske tropper under Den russisk-tyrkiske krig (1735-1739), var Khanens bibliotek og arkiver berømte i den islamiske verden og under Khan Krym-Girei havde byen Aqmescit indlagt vand i byens huse og kloakering og et teater, der spillede Molière på fransk, og Krims havn i Kezlev var på størrelse med Rotterdam og hovedstaden Bakhtjisaraj blev beskrevet som Europes reneste og grønneste.Rayfield, Donald, 2014: "Dormant claims", Times Literary Supplement, 9. maj 2014 p 15