Thailandske familienavne kan være ganske lange, fire til seks stavelser forekommer. Oprindeligt havde etniske thailændere korte familienavne, for eksempel Boonmee eller Srisai. De længere navne skyldes migration, især senere generationer af kinesiske indvandrere.Side 177, Bridging the Gap af Kriengsak Niratpattanasai. Asia Book, 2004. .
Thailændere bruger normalt fornavne og titler i daglige samtaler. Dette skyldes, at brugen af efternavne begyndte relativt nyligt, og mange tillige finder lange efternavne vanskelige at udtale.
Historie Før Kong Chulalongkorn's (Rama V, 1868-1910) regeringstid havde thailændere kun ét navn, og det var kort, ofte svarende til de navne som i dag ville blive betragtet som kælenavne eller øgenavne. Forskning udført af Supapan Na Bangchang sporede navne tilbage gennem stenindskrifter og fandt, at i Sukhothai-kongeriget var næsten alle almindelige borgeres navne en enkelt stavelse, for eksempel Thong, der betyder guld, eller Bun, som betyder fortjeneste. Enkle ord blev valgt, fordi de lød godt og mente godt.
Der var ingen klaner (familier) i det gamle Thailand, og derfor var der ikke behov for identificerende navnekonventioner. Kun den kongelige familie havde officielle navne, hentet fra det gamle sanskrit-sprog.
I 1913 indførtes ved lov brug af efternavne, hovedsageligt af praktiske årsager til identifikation. Hver familie skulle vælge et unikt navn, to familier kunne ikke have det samme navn. Derved blev enhver med samme efternavn, derfor beslægtet på en eller anden måde.
Reglen for registrering af familienavn var og er, at man ansøger med fem mulige navne bestående af indtil 10 thai-skriftegn. Familienavne skal være unikke og forskellige fra navne, der allerede er i anvendelse. Myndighederne vil da gennemsøge om, der allerede findes navne, som der ansøges om. Hvis ingen af de fem forslag er enestående, skal ansøgeren fremkomme med fem nye forslag.Side 178, Bridging the Gap af Kriengsak Niratpattanasai. Asia Book, 2004. .
Med tiden blev det sværere og sværere at sammensætte unikke stavelser, hvorfor familienavnene blev længere og længere. Mange af de kinesiske indvandrere, der kom til Thailand i det 19. århundrede beholdt i begyndelsen deres kinesiske efternavne, for eksempel navne som Tang eller Lim. Deres børn født i Thailand fik thailandske fornavne og da det syntes akavet med et kinesisk efternavn, begyndte børnene at få thailandske familienavne.
Antallet af stavelser i et thailandsk efternavn viser således, hvor tidligt eller sent familien er registreret.
Brug af fornavne og kælenavne Oprindeligt var fornavne korte enstavelsesord. Under Kong Rama II ((1809-1824) havde sønnerne stadig almindelige navne som Thap, Nuam og Noi, ikke anderledes end andre personers fornavn. Forandringen til længenre fornavn begyndte ved hoffet under Kong Mongkut (Rama IV, 1851-1868), hvor de kongelige børn fik lange fornavne hentet fra udsmykkede pali- og sanskritnavne. Adelen kopierede hoffet, Bangkoks middelklasse kopierede adelsmændene. Til sidst fulgte hele landet efter, hvor almindelige borgere, for at forbedre deres egen status, også begyndte at adoptere længere og mere officielt klingende fornavne. Dette er dog en relativ nylig ændring, der fandt sted efter Den Siamesiske Revolution, statskuppet i 1932, hvor enevældet blev afskaffet. For lethedens skyld beholdt folk også det korte kaldenavn, som de blev givet ved fødslen, en konsensus, der fortsætter i dag.
De thailandske kortnavne, kælenavne eller øgenavne er ofte én-stavelses med relation til frugt (Som = orange/appelsin), dyr (Nok = fugl), farve (Far = blå), størrelse (Lek = lille) – eller bare en pæn lyd.Side 179, Bridging the Gap af Kriengsak Niratpattanasai. Asia Book, 2004. . Det er modsat for eksempel engelsksprogede navne, hvor det korte kælenavne er afledt af det rigtige navn, for eksempel Michael, der bliver til Mike, Elizabeth, som bliver til Liz, og Robert, der bliver til Bob.
En af Thailands øverste politiofficerer, General Suarchate Hapkarn, er offentligt kendt som "Big Joke" (dansk: "Store Vittighed") og omtales med det navn i nyhedsmedierne. Generalen er nu ikke en "joke" (vittighed), men derimod en yderst effektiv politiofficer. Hans kælenavn kommer fra den thailandske morgenret, "jok" – some udtales Joke Waan Jiap – der er en sammenkog af vælling lavet af ris, hvilken han foretrækker en stor portion af om morgenen.
Selv for kongelige kan øgenavn anvendes, for eksempel kaldes Prinsesse Maha Chakri Sirindhorn for Phra Thep, der betyder "prinsesse engel". Kong Vajiralongkorns ældste, nu afdøde datter og tidligere en mulig tronfølger, prinsesse Bajrakitiyabha, bliver omtalt som Ong Bha.
Ofte vil personer tiltales med Hr. eller Fru., på thailandsk khun, + fornavn eller kortnavn; eller hvis jævnaldrende med søster/bror, på thailandsk "pee", + fornavn eller kortnavn; og hvis yngre med nong + fornavn eller kortnavn. I artikler nævnes det fulde navn kun første gang, for eksempel "premierminister Thaksin Shinawatra", hvorefter der i det følgende blot skrives fornavnet "Thaksin".
Forretnings etik Hvordan personer tiltales i Thailand handler ikke kun om høflighed, det handler lige så meget om respekt. I forretnings miljø, er det vigtigt at henvise til enkeltpersoner ved deres professionelle titel og fornavn, indtil man får tilladelse til at droppe den formelle tone. Er man usikker på en persons titel, kan udtrykket Khun anvendes, efterfulgt af personens fornavn, hvilket betragtes, som en respektfuld standard. Efternavne begrænses til formelle sammenhænge eller skriftlig kommunikation
Thailænderne lægger stor vægt på visitkort i forretningslivet. Som sådan er det respektfuldt, at anerkende og læse kortet opmærksomt og udtrykke en høflig bemærkning om det. Bekræftelsen af et visitkort rækker ud over blot at modtage det. Respekt vises ved at tilbyde et visitkort med begge hænder. Når nogen giver deres visitkort, bør det også modtages med begge hænder og en positiv kommentar om det.
Referencer
Familienavne