Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug. Godkendelser fra IAU sker mest gennem den arbejdsgruppe :en:Working Group on Star Names (WGSN), som har offentliggjort en "List of IAU-approved Star Names" siden 2016. Per april 2022 indeholder listen i alt 451 egennavne for individuelle stjerner. Baggrund Med det blotte øje vil man kunne se knap 10 000 stjerner på begge himmelhalvkugler. Gennem astronomihistorien har kun et par hundrede fået egennavne. Traditionelt grupperes stjerner i stjernebilleder eller i asterismer, og navne er blevet givet til stjerner i disse uden skelen til, at der kan være tale om dobbelte eller multiple stjerner. Navnene på IAUs liste er udelukkende tildelt individuelle stjerner. Mange stjernenavne har oprindeligt beskrevet dele af det stjernebillede, som de er indeholdt i; således er 'Phecda' i 'Store Bjørn' en forvanskning af arabisk (, 'bjørnens lår'). Kun en håndfuld af de allerlysstærkeste stjerner har egennavne, som ikke afhænger af deres asterisme; således Sirius ('svideren'), Antares ('rival til Ares', den græske krigsgud, som romerne overtog som Mars, den rødligt lysende planet), Canopus (af usikker oprindelse), Alphard ('den ensomme'), Regulus ('lille konge') samt Aldebaran ('forfølgeren' [af Pleiade-døtrene]) og Procyon ('(gående) foran hunden', altså ”hundestjernen” [Sirius]). Det samme gælder for kinesiske stjernenavne, hvor de fleste stjerner nummereres inden for deres asterisme, med en håndfuld undtagelser som ('vævende pige') for Vega i Lyren). Ud over det begrænsede antal traditionelle egennavne for stjerner er der i moderne tid kommet andre i brug, for eksempel "Avior" for Epsilon Carinae (1930), og et antal (de fleste i 1900-tallet) er opkaldt efter personer, for eksempel Barnards stjerne efter astronomen af samme navn. Et meget stort antal stjerner har navne af arabisk oprindelse. Af tabellens 451 indgange begynder de 54 med det arabiske kendeord. ”al”.
IAU-kataloget
I 2016 nedsatte Den internationale astronomiske Union (IAU) en arbejdsgruppe, ”Working Group on Star Names”, (WGSN), til at katalogisere og standardisere egennavne for stjerner. Den første bulletin fra WGSN, dateret juli 2016, indeholder en tabel over 125 stjerner sammen med stjernenavne vedtaget af IAUs ”Executive Committee Working Group on the Public Naming of Planets and Planetary Satellites” i tilknytning til kampagnen :en:NameExoWorlds i 2015” og godkendt af WGSN. Flere lister med navne blev accepteret 21. august, 12. september, 5. oktober og 6. november 2016. Disse blev anført i WGSNs anden bulletin dateret november 2016. Senere fulgte 13 nye stjernenavne den 1. februar 2017, 29 den 30. juni 2017, 41 den 5. september 2017, 3 den 17. november 2017, 17 den 1. juni og 6 den 10. august 2018. Alle 336 navne er medtaget i den aktuelle liste over IAU-godkendte stjernenavne.
I anledning af IAUs hundredeårs jubilæum i 2019 organiserede man ”NameExoWorlds”-kampagnen for at give navne til exoplaneter og deres moderstjerner. Listen over godkendte navne på 112 exoplaneter og deres centralstjerner blev offentliggjort den 17. december 2019, et ekstra sæt navne (for stjernen HAT-P-21 og dens planet) blev godkendt 1. marts 2020. Yderligere to stjernenavne blev godkendt 4. april 2022. og 20 mere i juni 2023; det samlede antal er så oppe på 471 navngivne stjerner. Man kan på nettet finde mange firmaer, som mod betaling opkalder en ønsket stjerne med et ønsket navn og udsteder et dokument, som garanterer, at dette navn ikke optræder andre steder i det pågældende firmas liste over stjernenavne. Dokumentet har nøjagtig samme værdi, som et man selv fremstiller.
Liste over stjerner med egennavne I tabellen herunder viser første kolonne det af WSGN godkendte navn for individuelle enkeltstjerner. Navne markeret med et "†" er endnu ikke godkendte af IAU. I tilfælde af dobbelte eller multiple stjerner har WGSN tildelt navnet til den lysstærkeste komponent, der kan være betegnet ”A”, ”Aa” eller ”Aa1” alt efter multipliciteten (fra for eksempel :en:Washington Double Star Catalog). I kolonnen "Historiske navne/kommentarer" betegner "IAU-navn fra 2015" og "IAU-navn fra 2019" navne, der blev godkendt af IAU som følge af dets ”NameExoWorlds”-kampagner i henholdsvis 2015 og 2019. Mange tabelindgange er farvelagte efter følgende skema:
Lysstærk stjerne; visuel størrelsesklasse er mindre eller lig 3 Stjerne opkaldt efter en astronom Stjerne med exoplanet, IAU-navn fra 2015 Stjerne med exoplanet, IAU-navn fra 2019 Stjerne med exoplanet, IAU-navn fra 2022
De angivne størrelsesklasser er visuelle, dog markerer rød skriftfarve, en G-størrelsesklasse. For pulsaren ”Lich” er der ikke målt en visuel størrelsesklasse.