"Vi er dem" eller "Vi er dem de andre ikke må lege med" er en dansk sang skrevet og komponeret af Kim Larsen og Erik Clausen. Den er indspillet af Kim Larsen & Bellami og findes på albummet Forklædt som voksen fra 1986.Forklædt som voksen, discogs.com
Komposition Spiren til sangen blev lagt i Kim Larsens barndom. En anekdote fortæller om moderen Eva Flyvholm Olsen:
Kims mor sagde ofte til ham, at han skulle holde sig fra dårlige kammerater. Sådan nogle, der lavede ballade. Men hun tilføjede altid med halvhøj stemme: Selvom de nu er de sjoveste.Spillemand Kim Larsen, bogbotten.dk
I forbindelse med det omrejsende show Cirkus Himmelblå i 1985, skrev Larsen og Erik Clausen videre på anekdoten, hvilket udmøntede sig i "Vi er dem" og en række andre sange til Forklædt som voksen.Solisten: historien om Kim Larsen, books.google.dk
Der refereres til "det dårlige selskab" i sangen.Vi er dem, kjukken.dk Denne betegnelse brugtes siden af Kim Larsens forening af kunstnere bag den almennyttige Himmelblå Fonden, for at synliggøre fondens intention om at støtte mennesker i nød. Fonden og "Det dårlige selskab" støttede bl.a. chaufførerne i Ri-Bus-konflikten i 1995,Da Clausen ville købe Ribus og give det til chaufførerne, tvsyd.dk og har siden primært støttet folk (uden socialt netværk), der er ramt af ulykke eller sygdom.Himmelblå-Fonden, legatbogen.dk Men "det dårlige selskab" og sangen "Vi er dem" er også gledet ind i det danske sprog og har gennem årene øget fokuset på marginaliserede samfundsgrupper i Danmark."Vi er dem de andre ikke må lege med", lokalavisen.dkDatters rørende brev til coronaramt far i respirator: du kan klare den forbandende virus, tv2kosmopol.dkErik Clausen fik voldsom besked fra sin mor: du skulle slet ikke have været født, bt.dk
Personel Følgende er en liste over de personer der var med til at indspille sangen: Kim Larsen - Sang, guitar Henning Pold - Bas, kor Thomas Grue – Guitar, kor Peter Ingemann – Keyboards kor Jan Lysdahl - Trommer, kor Jens Walther - Programmering Poul Bruun - Producer
Coverversion Eventyrteatrets Børn har indsunget deres fortolkning af sangen på deres album Børneparty 2 fra 1995.Eventyrteatrets Børn – Børneparty 2. Discogs.com. Hentet 8. januar 2026.
Referencer
Eksterne henvisninger "Vi er dem" fremført af Kim Larsen & Bellami, youtube.com
Kategori:Singler fra 1986 Kategori:Sange fra 1986 Kategori:Kim Larsen-sange