Lasse Frimand Jensen (født 3. marts 1986) er en dansk socialdemokratisk politiker, der siden den 19. juni 2023 har været borgmester i Aalborg Kommune.
Lasse Frimand Jensen, der er søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen samt Jane Frimand Pedersen, er opvokset i Nørresundby. Han blev kandidat i udvikling og internationale forhold fra Aalborg Universitet i 2011 og har arbejdet som projektleder i International House North Denmark.
Han har været medlem af Aalborg Byråd siden 2014.
Efter en intern afstemning blandt de socialdemokratiske medlemmer i Aalborg kommune vandt Lasse Frimand Jensen over Flemming Møller Mortensen og blev dermed den yngste borgmester i Aalborgs historie.
Ved siden af sin politiske karriere er han aktiv i foreningslivet hos Nørresundby Idrætsforening.
Lasse Frimand Jensen er gift med Kirstine, som han har tre børn med. Familien bor i Nørresundby.
Referencer
Eksterne henvisninger Om Lasse Frimand Jensen på Aalborg Kommunes hjemmeside
Kategori:Personer fra Aalborg Kategori:Alumni fra Aalborg Universitet Kategori:Borgmestre i Aalborg Kategori:Medlemmer af Aalborg Byråd Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Borgmestre i Danmark 2022-2025 Kategori:Borgmestre i Danmark 2026-2029 Kategori:Borgmestre fra Socialdemokraterne