right|thumb|300x300px|Under byggeriet af Øresundsmotorvejen i 1994 kunne disse svagt hældende lag af københavnkalk kortvarigt ses i åben udgravning; i baggrunden Vinkelhusene. Københavnkalk (også stavet københavnskalk;Københavnskalk, artikel af Erik Thomsen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. september 2023 eller kalksandskalk, tidligere kaldet saltholmskalk eller kokkolitkalk,Hennig, A. (1899): Studier öfver den baltiska Yngre kritans bildningshistoria, Geologiska Föreningen i Stockholm Förhandlingar 21, 19-82 and 133-188, Stockholm 1899 på engelsk kaldet København Limestone eller Copenhagen Limestone) er en sandet danienkalksten af meget vekslende hårdhed og med et betydeligt indhold af flint,Stenestad, E. 1976: Københavnsområdets geologi især baseret på citybaneundersøgelserne. DGU 3. Rk., 45, 149 siderKøbenhavn - geologi, artikel af Gunnar Larsen, i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 13. september 2023 som forekommer under store dele af København, men intetsteds kan iagttages i blotninger.
Dannelse og sammensætning right|thumb|300x300px|Flinttyper fra øvre, mellem og nedre københavnkalk, hhv øverst, i midten og nederst.J. Galsgaard (2014): Flint in the Danian København Limestone Formation, 23 sider, på geo.dk I modsætning til den underliggende bryozokalk viser københavnkalken ikke dennes hvælvede bankestrukturer, men er vandret lagdelt, se foto, sandsynligvis som følge af, kalken er aflejret i et lavvandet hav præget af bølgeaktivitet,Andersen, S.A. 1944: Det danske landskabs historie, Danmarks geologi i almenfattelig fremstilling, 2. stærkt forøgede udgave, I. bind Undergrunden, 480 pp, Populær-Videnskabeligt Forlag, København idet den lave vanddybde sikkert skyldtes tektonisk hævning af det danske område.Surlyk, F. 1997: A cool-water carbonate ramp with bryozoan mounds: Late Cretaceous-Danian of the Danish Basin. In: James, N.P. and Clarke, J.D.A. (eds.): Cool-water carbonates, SEPM Special Publication No. 56, s. 293-307
Traditionelt har man inddelt kalken i en sandet type kaldet “kalksandskalk” og en slammet type kaldet “blegekridt”, afhængig af mængdefordelingen af groft hhv. fint kalksediment. I forbindelse med et planlagt, men aldrig fuldført tunnelbaneprojekt i København i 1960'erne blev københavnkalken under byen undersøgt i detaljer, og inddelt i en øvre, mellem og nedre del:Knudsen, C., Andersen, C., Foged, N., Jacobsen, P.R. & Larsen, B. 1995: Stratigraphy and engineering geology of København Limestone. Proceedings from XI ECSMFE, Copenhagen 1995, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 11, Vol. 5, s. 117-126Foged, N., Jacobsen, L., Jackson, P. & Erichsen, L. 2007: Rock Mass Characterization for Tunnels in the Copenhagen Limestone. Proceedings from 11th ISRM Congress, Lisbon 2007, s. 1025-1030
øvre: sandet, regelmæssigt lagdelt kalk med flintlag mellem: nodular eller bioturberet sandet kalk med flintlag nedre: mørkgrå sandet lagdelt kalk med mergellag og flint, glaukonit og pyrit
Kalken er opbygget af lysegrå eller hvidgråPeter Gravesen, Merete Binderup, Michael Houmark-Nielsen og Johannes Krüger (2017): Geologisk Set - Sjælland og øerne. GO Forlag, s. 255-256 lag med vekslende hårdhed og tykkelse, typisk med 20-40 cm tykke flintlag, som lokalt kan nå op til 1 m tykkelse, og som kan følges over længere afstande.Metroselskabet 2009: Cityringen. CW-PI-3 Geological analysis and modelling, technical report no. MCW-2-PMT-PM-Gen-REP-601, version 3.0, dated 2009-12-18, prepared by SAHA, HEO and NFOX, 66 pp.
I en udgravning i københavnkalk i Malmö er der beskrevet dobbeltlag af flint, som forekommer som enten lag eller linser af grå til mørkgrå flint, vekslende med flintnoduler.Jacobsen, P.R. 1994: Geological description of the Lernacken II test pit. DGU/PRJ 08.02.94, 3 pp.
Geofysiske logs er velegnede til underinddeling af københavnkalken,Klitten, K., Plough, C. & Olsen, H. 1995: Geophysical log stratigraphy of the København Limestone. Proceedings from XI ECSMFE, Copenhagen 1995, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 11, Vol. 5, 127-134Olsen, H. & Nielsen, U.T. 2002: Logstratigrafisk inddeling af kalken i Københavns-området. In: Frederiksen, J.K. et al. (eds.): Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, 35-42Lund, N.S., Nielsen, L.H. & Knudsen, C. 2002: Københavns undergrund med fokus på Danien aflejringerne. In: Frederiksen, J.K. et al. (eds.): Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, 5-18 idet kalken fremviser karakteristiske lag med høj densitet eller radioaktivitet, som kan følges over længere afstande.
Anvendelse Københavnkalk er kun naturligt blottet på Saltholm, hvor den tidligere var genstand for brydning. Kalkgraven er nu vandfyldt.
I Limhamn kalkbrud er københavnkalk tidligere, i stil med den underliggende bryozokalk, udnyttet til cementfremstilling.
Noter
Referencer
Kategori:Danmarks geologi Kategori:Kalksten Kategori:Sedimentære bjergarter Kategori:Danmarks bjergarter