Der var omkring 30.000 thailændere, som arbejde i Israel, da Israel-Hamaskrigen 2023 brød ud den 7. oktober 2023. I alt blev 46 dræbt i det oprindelige Hamas-angreb og 31 taget med som gidsler, hvoraf 28 senere blev frigivet ad to omgange og tre blev dræbt. Det sidste lig af dræbte gidsler blev overleveret til Israel i december 2025. Desuden var der 18 tilskadekomne fra Hamas-angrebet. 8.815 thailændere blev efterfølgende evakueret fra Israel til Thailand..
I første omgang blev 12 rapporteret dræbt, 8 tilskadekomne og 11 taget som gidsler af Hamas. Tallene er efterfølgende opjusteret til 39 dræbte,, heraf 34 lig repatrieret, 18 tilskadekomne og 8.815 evakueret (ifølge thailandske medier 13. november), samt 31 gidsler (pr. 6. december).
Siden den 24. november og til og med 29. november blev i alt 23 af de thailandske gidsler frigivet af Hamas. Status et år senere, den 7. oktober 2024, var, at to af de otte tilbageværende gidsler var bekræftet døde, men situationen for de resterende seks var ukendt.
Den 30. januar 2025 blev fem thailandske gidsler frigivet sammen med to israelere. Gidslerne var, ifølge de israelske myndigheder, stort set ved normalt helbred og virkede fysisk stabile, med udviste mangel på vitamin D, på grund af en kost med højt indhold af kulhydrater og lavt indhold af protein og grøntsager, sammen med utilstrækkelig eksponering for sollys. Efter et kortere hospitalsophold, hvor de efterfølgende modtog medicinsk behandling og lå til observation, ankom de fem frigivne gidsler til Bangkok den 9. februar.
Den 11. oktober blev 14 savnede thailændere reddet af israelske styrker sammen med 16 israelere. Gruppen på 30 fra den sydlige kibbutz Ein Hashlosha havde været savnet i tre dage, indtil myndighederne modtog en anmeldelse om dem, hvorefter blev reddet.
Premierminister Srettha Thavisin fordømte den 8. oktober angrebet på Israel og sagde, at han havde beordret luftvåbnet til at forberede militære og civile fly til at evakuere thailændere.
Den 20. oktober ankom de første otte lig til Bangkok, af de 30 dræbte thailændere i Hamas' angreb.
Yderligere fire thailandske arbejdere omkom den 1. november 2024 under et raketangreb tæt ved byen Metula ved den libanesiske grænse.
Evakuering af thailændere thumb|Royal Thai Air Force (RTAF) Airbus A340. Det thailandske luftvåben, Royal Thai Air Force (RTAF), holdt fem C-130 Hercules fly og en Airbus A340 klar til at evakuere de thailændere, som ønsker det, så snart de israelske myndigheder gav tilladelse, eller via nabolandene Cypern. Egypten eller Jordan samt Saudi Arabien. De seks fly kan tilsammen evakuere omkring 500 mennesker pr. tur.
I alt omkring 8.500 ønskede at blive evakueret pr. 22. oktober.Thailandske arbejdere, der vendte tilbage til Thailand mens deres ansættelseskontrakter stadig var gyldige, kan vende returnere til Israel uden behov for et genindrejsevisum.
Det var den thailandske regerings mål, at kunne evakuere mindst 400 thailændere om dagen via alle mulige kanaler, herunder El Al og Thai Airways International. (tallet blev senere forhøjet til 800). Da antallet af thailændere, der ønskede evakuering hurtigt steg, bad premierminister Srettha Thavisin myndighederne om, at chartre et Airbus A380-fly, samt yderligere 30 flyvninger med Nok Air, Air Asia, Thai Airways International og Spice Jet.
34 thailændere kom ud med El Al-rutefly i løbet af den 12. og 13. oktober – El Al flyver stadig 11 gange om ugen til Thailand – 26 flere havde sikret sig billet. En tredje rute via Dubai bragte yderligere 100 thailændere ud den 14. oktober. Den første af seks planlagte RTAF Airbus A340 flyvninger med 130 passagerer afgik fra Tel Avivs Ben Gurion International Airport den 15. oktober Den 22. oktober var 3.329 thailændere evakueret. Fra 23. oktober optrappes evakueringerne.
Antallet af thailandske arbejdere ansat nær Gaza-striben er femdoblet fra omkring 1.000 i 2017-2018 til 5.000 i 2023. Nogle af de thailandske arbejdere appellerede om hjælp, da de ikke var i stand til at komme ud af den farlige røde zone og rejse til det udpegede krisecenter. Andre sagde, at deres arbejdsgivere ikke ville lade dem tage afsted og tvang dem til, at fortsætte med at arbejde ved at tilbageholde deres løn. De opfordrede de thailandske myndigheder til, at forhandle med deres arbejdsgivere, så de kunne rejse hjem. Premierminister, Srettha Thavisin, opfordrede israelske arbejdsgivere til, at stoppe med at udnytte deres thailandske arbejdere i denne farefulde periode. Han hævder, at lønudbetalinger bevidst bliver udskudt til den 10. november, som et middel til at fastholde arbejderne i Israel.
De fleste thailandske arbejdere, der vendte tilbage fra Israel, var glade for at være hjemme igen. Men nogle var bekymrede for, hvordan de kunne tilbagebetale de lån, de havde optaget fra banker eller private långivere, for at dække deres udgifter, for at komme til Israel. Lånene var mellem 100.000 og 400.000 baht (cirka 20.000 til 80.000 kroner), inklusive udgift til flyrejse, mæglergebyr til vikarbureau, lægetjek og personlige udgifter. Lønningerne i Israel var dog attraktive nok, til at optage disse lån. Thailændere tjener svarende til omkring 10.000 kroner (cirka 50.000 baht) om måneden plus overarbejde. Disse lønninger sendes ofte hjem i sin helhed for at betale af på lån til dækning af rejse- og relaterede udgifter.
Den 4. november lukkede Den kongelige thailandske ambassade i Tel Aviv sit krisecenter, efter at 7.831 thailændere var blevet evakueret via 35 flyvninger arrangeret af regeringen og deltagende flyselskaber. Det sidste evakueringsfly forlod Tel Aviv den 3. november. Antallet med behov for at bruge krisecentret var faldet betydeligt, men regeringen fortsætter med repatriering af thailændere i Israel. Thailandske arbejdere, der selv rejser hjem på grund af krigen, kan bringe rejsebeviser til det provinsielle arbejdskontor i deres hjemby, for at modtage en refusion. Flere end 20.000 af de oprindelige 30.000 thailandske arbejdere i Israel, havde valgt at blive, på trods af den eskalerende konflikt.
Erstatning til efterladte Den israelske regering tilbyder erstatning til efterladte fra thailændere, der er blevet dræbt i Israel. Den inkluderer en permanent betaling på 35.000 baht (knap 7.000 kroner) om måneden til hver arbejdstagers hustru, indtil hun gifter sig igen og registrerer ægteskabet officielt. Derudover vil Israel betale børnebidrag på 10.000-11.000 baht (omkring 2.000 kroner) om måneden for børn under 18 år.
Tilskadekomne, med skader på mindre end 10 procent invaliditet, ydes gratis medicinsk behandling, mens en engangsbetaling på 1,44 millioner baht (cirka 280.000 kroner) udbetales ved 10 procent til 19 procent invaliditet. Alvorligt sårede med et handicap, forsynes med en israelsk regeringsfinansieret plejepakke, resten af deres liv.
Det thailandske arbejdsministerie samarbejder med den israelske regering om at implementere erstatningerne. Desuden ydes thailandsk sikkerhedsfondshjælp til de berørte, herunder en betaling på 15.000 baht (knap 3.000 kroner) til sårede, samt 40.000 baht (cirka 7.850 kroner) for afdøde og yderligere 40.000 baht til begravelsesudgifter.
Thailandske gidsler Iran og Hamas Seyed Reza Nobakhti, den iranske ambassadør i Thailand, bekræftede den 21. oktober, at de 19 thailandske gidsler, der i øjeblikket holdes i palæstinensiske områder, forbliver sikre. Han nævnte, at gidslerne sammen med andre først vil blive løsladt, når det israelske militær standser sit angreb på Gaza-striben.
Nobakhti informerede desuden om, at den iranske præsident, Ebrahim Raisi, havde mødtes med Hamas-lederen Ismail Haniyeh i Qatar den foregående uge, hvor Raisi havde anmodet om løsladelse af de thailandske og filippinske gidsler. Han bemærkede endvidere, at Iran er i forhandlinger med palæstinensiske embedsmænd i Beirut for at fremskynde løsladelsen. Frigivelsen af gidslerne er dog blevet forhindret af det fortsatte israelske bombardement af Gaza, hvilket gør det usikkert for gidslerne at forlade regionen. På trods af samtykke til løsladelsen er Hamas ikke i stand til sikkert, at transportere gidslerne ud af Gaza. Nobakhti fremhævede gidslernes prekære situation og udtalte, at de i øjeblikket befinder sig i sikre huse i Gaza. De israelske luftangreb har dog ført til omkring ni udenlandske gidslers død.
Nobakhti overbragte yderligere den iranske regerings kondolencer for Thailands tab i den igangværende konflikt, som har ført til 30 thailænderes død siden fjendtlighedernes begyndelse.
Thailands forhandlinger om frigivelse Thailands udenrigsministerium kritiserede den 29. oktober FN's generalforsamling for den 26. oktober, at have fremvist en video af thailændere, der blev "umenneskeligt dræbt, såret og bortført" af Hamas-krigere. Det thailandske ministerium henviste til et klip, som Israels permanente FN-ambassadør, Gilad Erdan, havde vist, da han talte til FN's Generalforsamlings særlige session om den Hamas-israelske vold. Udenrigsministeriet gav udtryk for uenighed med distributionen af billeder af de myrdede thailandske ofre, da det anses for, at være respektløst over for ofrene og deres familier. Ministeriet krævede tillige øjeblikkelig løsladelse af gidsler af alle nationaliteter.
Udenrigsminister, Parnpree Bahiddha-Nukara, mødtes den 2. november separat med Qatars premierminister og udenrigsminister Mohammed bin Abdulrahman bin Jassim Al Thani og Irans udenrigsminister Hossein Amir-Abdullahian i Doha, under sin rejse til Qatar og Egypten, for at søge hjælp fra de to regeringer til, at forhandle om løsladelse af thailandske statsborgere, som er tilbageholdt af Hamas. Qatars premierminister lovede fuldt samarbejde og bemærkede, at thailandske folk ikke deltager i konflikten mellem Israel og Palæstina. Han indrømmede dog, at de igangværende kampe i Gaza fortsat er en hindring for frigivelsen af gidsler. I mellemtiden hævdede Thailands shiamuslimske leder, Syedsulaiman Husaini, at Hamas har indvilliget i, at frigive alle de thailandske gidsler, men ikke nu, fordi de er tilbageholdt i Gaza, og det stadig er usikkert på grund af israelsk bombning.
Den 3. november meddelte Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, at 20 ud af 23 thailandske gidsler var i sikkerhed hos Hamas i Gaza, mens der var en eftersøgning er i gang efter to til tre yderligere fanger. 12 gidsler i en gruppe og otte andre i en anden gruppe var blevet samlet et sted.
Et hold af thailandske forhandlere vendte tilbage fra Iran den 16. november og sagde, at Hamas-forhandlere ville frigive de thailandske gidsler, når opfordringen til en 72-timers våbenhvile blev accepteret. De thailandske forhandlere blev forsikret om, at de 25 thailandske gidsler stadig var i sikkerhed, selvom Israel fortsatte med at bombardere Gaza-striben med raketter.
I forbindelse med den indgåede midlertidige fire dages våbenhvile mellem Hamas og Israel med start den 24. november, hvor 50 israelske gidsler, børn og kvinder, skulle løslades af Hamas mod 150 palæstinensere, mindreårige og kvinder, løslades fra israelske fængsler, er der ifølge den britiske avis The Guardian indgået en separate aftale mellem Hamas og den thailandske regering, med Iran som mægler, om, at 23 thailanfdske gidsler også frigives.
Frigivelse af gidsler Løsladelse af thailandske gidsler i Gaza – der er en selvstændig aftale udenfor våbenhvileaftalen mellem Hamas og Israel – repræsenterer en betydelig diplomatisk bedrift for Thailand, især for den nydannede regering under premierminister Srettha Thavisin og udenrigsminister Parnpree Bahiddha-Nukara.
24. november