Dependensgrammatik er en teoretisk ramme inden for lingvistik, der fokuserer på afhængighedsrelationer mellem ord i en sætning.Explaining Dependency Grammar på gustavorubinoernesto.com Den afhængighedsrelation illustreres ofte som et træ med sætningens udsagnsled i trækronen.side 8 i Ralph Debusmann (2000): An Introduction to Dependency Grammar. Universität des Saarlandes på citeseerx.ist.psu.edu
Dependensgrammatikken analyserer sætninger ved at identificere hovedord og deres afhængige, ofte valensbundne sætningsled; (se nedenfor).side 3 i pdf-dokumentet 50 Jahre Valenztheorie und Dependenzgrammatik på kobra.uni-kassel.de Hovedordet er det centrale ord, som andre ord afhænger af.
For eksempel: I sætningen “Hunden gik i parken,” er “gik” hovedordet, og “Hunden” og “i parken” er afhængige. Afhængighedsrelationen mellem ordene kan visualiseres som en graf, hvor pilene repræsenterer afhængighederne.
Valensgrammatik Valensgrammatik er opstået som en videreudvikling af dependensgrammatik (se ovenfor).Foundations of Dependency and Valency Theory på degruyter.comDagobert Höllein: Valency Theory på oxfordbibliographies.com Lingvisten Vilmos Ägel har forladt dependensgrammatik til fordel for valensgrammatik.VILMOS ÄGEL (1993): IST DIE DEPENDENZGRAMMATIK WIRKLICH AM ENDE? Valenzrealisierungsebenen, Kongruenz, Subjekt und die Grenzen des syntaktischen Valenzmodells på uni-kassel.de
Valensgrammatik er en betegnelse for en lingvistisk metode. Valensgrammatikkens ophavsmand er den franske lingvist Lucien Tesnière.side 1 i Adam Przepiórkowski: The origin of the valency metaphor in linguistics. University of Warsaw & Polish Academy of Sciences på nlp.ipipan.waw.pl Valensgrammatik har den lighed med dependensgrammatik, at begge tillægger udsagnsleddet stor betydning.
Begreb er hentet fra kemi Begrebet valens er hentet fra det kemiske begreb valens.Valenz på lernhelfer.de Ligesom et atom har et udsagnsled et bestamt antal sætningsled, som udsagnsledet skal knytte til sig for, at der er tale om en grammatisk korrekt sætning.side 9 i NN (2014): Sætningens fysiognomi – Indføring i syntaktisk analyse på au.dk Valens betegner et udsagnsleddets evne til at knytte andre sætningsled til sig. Valensgrammatikken skelner mellem nonvalente og monovalente samt divalente og trivalente udsagnsled.
Dog er udsagnsleds valens afhængig af den kontekst, hvori udsagnsleddet indgår.siderne 1-2 i Martin Haspelmath & Thomas Müller-Bardey (1991 / 2001): Valence change på eva.mpg.de
Valensgrammatik på flere sprog Valensgrammatik anvendes i såvel danskEva Skafte Jensen (April 2000): DANSKE SÆTNINGSADVERBIALER OG TOPOLOGI I DIAKRON BELYSNING. Ph.d.-afhandling i dansk grammatik ved Institut for Nordisk Filologi, KU på dsn.dk som engelsk lingvistik;Dagobert Höllein (2022): Valency Theory på oxfordbibliographies.com og ydermere i franskside 19 i Michael Herslund (1997): DET FRANSKE SPROG – Kapitel III. Valens og transitivitet på detfranskesprog.dk og tysk lingvistik.side 337 i Uwe Helm Petersen (2013): SFL-beskrivelse af tysk. Nogle justeringer og præciseringer på sdu.dk ALS OG WIE – EN UDFORDRING FOR DEN SYNTAKTISKE ANALYSE af Alexandra Holsting, sdu.dk hentet 7. juni 2025 Desuden anvendes valensgrammatik i nederlandsk lingvistik. Valency Grammar PDF Allerton 2006, hentet 7. juni 2025 Inden for tysk valensgrammatik har især bidraget med den første valensordbog, Wörterbuch zur Valenz und Distribution deutscher Verben i 1969.
Eksempler på danske udsagnsleds valens Nonvalent udsagnsled Meteorologiske verber er impersonelle:side 8 i Johan Pedersen (2022): Spanske parasyntetiske konstruktioner i et intralingvistisk og kontrastivt perspektiv på tidsskrift.dk "Det regner" eller "det sner". Her er det ikke muligt at skifte grundledet ud med et andet grundled.side 1 i Beth Levin (2017): Talking About the Weather: A Case Study of Precipitation Verbs. University at Buffalo på web.stanford.edu
Monovalent udsagnsled Et monovalent verbum er intransitivt; fx i sætningen "jeg eksisterer". Udsagnsleddet "eksisterer" kræver kun et grundled.Carsten Buus Nørgaard: Valensgrammatik i Ordbog til at lære fremmedsprog – Lingvistiske grundbegreber og introduktion til sætningsanalyse på carstenbuus.com
Divalent udsagnsled Verbet ”skriver” kan anvendes divalent, hvor udsagnsleddets kræver et grundled og et genstandsled i sætningen: "Jeg skriver et brev"; men udsagnsleddet ”skriver” kan ydermere anvendes trivalent, hvor "skriver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et forholdsordsled i sætningen: "Jeg skriver et brev til dig".
Trivalent udsagnsled Et eksempel på et trivalent verbum er ”giver” i sætningen: "Han giver hende en gave". Udsagnsleddet "giver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et hensynsled.
Dansk valensgrammatik i skema Her er en række eksempler: HjælpeverbumModalverbumUregelmæssigt verbumRegelmæssigt verbumNon-valent udsagnsledDet sner.Mono-valent udsagnsledKloden eksisterer.Di-valent udsagnsled (Nogle Di-valente udsagnsled er transitive verber.)Jeg bliver ældre.De må læse bøger.AI skriver dansk stil.I venter på mig.Tri-valent udsagnsledHan giver hende en gave.De forventer noget af dig. Som det fremgår af tabellen, bestemmer udsagnsleddet antallet af øvrige sætningsled,Dansk Sprognævn: Sproghjælp. Sætningsled der skal være i sætningen.
Referencer
Kategori:Grammatik Kategori:Sprogforskning