Salsa er en dansk drama- og ungdomsserie fra 2022, som er instrueret af Jonas Risvig for DRTV. Serien havde premiere den 3. juni 2022 og løb frem til 29. august 2025 med i alt 21 afsnit fordelt på tre sæsoner. Anden sæson havde premiere i oktober 2023 og tredje sæson havde premiere den 29. august 2025.
Serien følger de to søstre Uma og Victoria, der står på tærsklen til voksenlivet, og sammen med deres veninder forsøger at navigere i sex, kærlighed og venskab. Medvirkende i serien er Safina Coster-Waldau, Filippa Coster-Waldau, Lilja Sloth Engelbrecht og Ingrid Bjerg-Raft.
Medvirkende
Safina Coster-Waldau som Uma Filippa Coster-Waldau som Victoria Lilja Sloth Engelbrecht som Ronja Ingrid Bjerg-Raft som Kaya Oliver Overgaard Reichardt som Karl Alma Ge som Me Signe Riis Petersen som Lærke
Modtagelse
Filmmagasinet Ekko gav seriens første sæson fem stjerner ud af seks og mente, at Jonas Risvig havde skabt en besnærende sex-positiv ungdomsserie, der brød med gamle tabuer.Kjartan Hansen: Salsa. Anmeldelse på ekkofilm.dk 2. juni 2022. Den tredje sæson af serien fik kun tre stjerner i samme magasin. Anmelderen mente, at serien var blevet lovlig tam, måske fordi Risvig tidligere havde fået mange tæsk fra etablerede og social medier.Rikke Bjørnholt Fink: Salsa – sæson 3. Anmeldelse på ekkofilm.dk 28. august 2025.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Tv-serier fra DR Kategori:Dramaserier fra Danmark