Brisbane International 2024 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på hardcourt af typen GreenSet cushion i Queensland Tennis Centre i Brisbane, Australien i perioden 31. december 2023 - 7. januar 2024. Det var den 13. udgave af Brisbane International men den første siden 2020. Turneringen var en del af WTA Tour 2024 i kategorien WTA 500 og en del af ATP Tour 2024 i kategorien ATP 250.
Damesingletitlen blev vundet af Jelena Rybakina, som i finalen besejrede Aryna Sabalenka med 6-0, 6-3, og som dermed vandt sin sjette WTA-titel i single. Rybakina tabte blot 15 partier i sine fem kampe i turneringen, og i ingen af kampene tabte hun mere end fem partier. Det var Rybakinas tredje turneringssejr på hardcourt og hendes anden i Australien, efter at hun i 2020 havde vundet sin første australske titel i Hobart. Sabalenka fik dermed brudt en stime på 15 sejre i træk i Australien efter at hun i 2023 havde vundet både i Adalaide og Australian Open.WTA - Rybakina races past Sabalenka to win Brisbane International (7. januar 2024)
I herresingleturneringen sejrede Grigor Dimitrov efter finalesejr på 7-6(5), 6-4 over Holger Rune. Dimitrov vandt sin niende ATP-titel efter seks års pause siden sin sidste turneringssejr. Det var hans anden triuf ved Brisbane International, eftersom han tidligere havde vundet titlen i 2017, og kun Andy Murray havde inden da også vundet titlen to gange.ATP Tour - His parents left early, but Dimitrov stayed to finish the job in Brisbane final (7. januar 2024)
Damedoubletitlen blev vundet af Ljudmyla Kitjenok og Jeļena Ostapenko, som i finalen besejrede Greet Minnen og Heather Watson med 7-5, 6-2, og som dermed vandt deres tredje titel på WTA Tour som makkere, men den første siden 2022.
Sejren i herredoubleturneringen gik til Lloyd Glasspool og Jean-Julien Rojer, der slog Kevin Krawietz og Tim Pütz i finalen med 7-6(3), 5-7, [12-10]. I finalen afværgede Glasspool og Rojer to matchbolde ved stillingen 8-9 og 9-10 i matchtiebreaken, og det britisk-hollandske par havde inden da også afværget to matchbolde i semifinalen mod Yuki Bhambri og Robin Haase. Turneringssejren var parrets fjerde på ATP Tour, og det var Jean-Julien Rojers 37 ATP-titel i double.ATP Tour - Arevalo/Pavic triumph in Hong Kong, Glasspool/Rojer win Brisbane (7. januar 2024)
Præmier
Den samlede præmiesum for turneringen androg $ 2.398.348, fordelt på $ 1.736.763 til kvindernes rækker og $ 661.585 til mændenes rækker.
PengepræmierResultat Damesingle Herresingle Damedouble Herredouble Pr. spiller Pr. spiller Pr. par Pr. parVindere$ 220.000$ 95.340$ 73.000$ 34.600Finalister $ 135.000 $ 55.665 $ 45.039 $ 18.000Semifinalister $ 79.000 $ 32.800 $ 26.100 $ 9.500Kvartfinalister $ 38.000 $ 18.700 $ 13.320 $ 5.310Tabere i 3. runde $ 20.400 - - -Tabere i 2. runde $ 14.000 $ 11.000 $ 10.518 $ 2.900Tabere i 1. runde $ 12.200 $ 6.640 $ 8.000 $ 1.620Tabere i 2. kval.runde $ 10.300 $ 3.600 - -Tabere i 1. kval.runde $ 5.200 $ 2.000 - -
Damesingle
Hovedturnering
I hovedturneringen deltog 48 spillere, der var fordelt på: 38 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste fire uger før turneringens start. 4 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 6 spillere, der kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).
Resultater
Kvalifikation
Kvalifikationen havde deltagelse af 24 spillere, der spillede om de sidste 6 ledige pladser i hovedturneringen. ??? af de 24 spillere deltog på grundlag af et wildcard.
Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
Kvalifikanter Zeynep Sönmez Dajana Jastremska Julia Riera Olivia Gadecki Tímea Babos Hailey Baptiste
Ingen spillere gik videre til hovedturneringen som lucky loser.
Resultater
Herresingle
Hovedturnering
I hovedturneringen deltog 32 spillere, der var fordelt på: 23 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på ATP's verdensrangliste seks uger før turneringens start. 3 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 6 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).
Resultater
Kvalifikation
Kvalifikationen havde deltagelse af 24 spillere, der spillede om de sidste 6 ledige pladser i hovedturneringen. 4 af de 24 spillere deltog på grundlag af et wildcard.
Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
Kvalifikanter Tomáš Macháč James Duckworth Li Tu Alex Michelsen Dominic Thiem Lukáš Klein
Ingen spillere gik videre til hovedturneringen som lucky loser.
Resultater
Damedouble
Turneringen havde deltagelse af 24 par, der fordelte sig på: 22 par, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).
Resultater
Herredouble
Turneringen havde deltagelse af 24 par, der fordelte sig på: 22 par, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på ATP's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).
Resultater
Eksterne henvisninger Brisbane International WTA - Brisbane 2024 - Draws ATP Tour - Brisbane 2024 - Results
Noter
2024 Kategori:WTA Tour 2024 Kategori:ATP Tour 2024