Danmarksturneringen 1969 var den 56. sæson om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer organiseret af DBU. B 1903 fra København blev mester for 5. gang.
Det var første gang siden 1938, at B 1903 blev dansk mester i fodbold. Det var blot anden gang, at et hold vandt mesterskabet i den første sæson efter oprykning til 1. division.
Mesterskabet blev afgjort på næstsidste spilledag d. 26. oktober 1969, da B 1903 foran 12.700 tilskuere i Københavns Idrætspark slog Esbjerg fB med 3-1, samtidig med at nærmeste forfølger, AaB, tabte 1-4 hjemme til Hvidovre IF.
De forsvarende mestre KB var efter 12 runder på sjettepladsen, vandt 9 af holdets ti sidste kampe og blev nr. to. KB vandt Landspokalturneringen 1968-69 med finalesejr på 3-0 over Frem. Frem kvalificerede sig Pokalvindernes Europa Cup 1969-70, idet KB i forvejen havde kvalificeret sig Mesterholdenes Europa Cup 1969-70.
I sidste spillerunde var Vejle B tæt på at rykke ud af 1. division, idet B 1909 førte 4-2 mod B 1901 , mens Vejle kun havde uafgjort 3-3 på udebane mod Hvidovre IF. To minutter før tid scorede Jørgen Marcussen sejrsmålet, der sikrede Vejle en ny sæson i 1. division og sendte B 1909 ned i 2. division.
Esbjerg fB, der vandt fire mesterskaber fra 1961 til 1965, sluttede sidst og rykkede ned efter 20 sæsoner i 1. division. Randers Freja rykkede for første gang i klubbens historie op i 1. division.
Stillingen
Kvalifikation til Inter Cities Fairs Cup KBU og FBU havde tilmeldt sig den europæiske klubturnering Inter-Cities Fairs Cup 1969-70, på dansk kaldet Messebyturneringen. Bedst placerede københavnske klub og bedst placerede fynske klub efter første halvdel af sæsonen (Forårsturneringen) kvalificerede sig.
KØBENHAVN
Frem havde kvalificeret sig til Pokalvindernes Europa Cup 1969-70 og deltog ikke. KB havde kvalificeret sig Mesterholdenes Europa Cup 1969-70 og deltog ikke.
Hvidovre tog pladsen fra B 1903 i forårets sidste kamp på Gentofte Stadion 17. juni 1969 foran 13.000 tilskuere, hvor Hvidovre vendte 0-1 til sejr på 3-2 over B 1903.
ODENSE
Kilder
Kategori:Fodboldturneringer i Danmark