Addji Keaninkin Marc-Israel Guéhi (født 13. juli 2000) er en engelsk professionel fodboldspiller, der spiller som center-back for Premier League-klubben Manchester City og Englands landshold.

Klubkarriere

Chelsea Guéhi kom igennem ungdomsakademiet hos Chelsea, og spillede den 25. september 2019 sin professionelle debutkamp med klubben i en EFL Cup-kamp imod Grimsby Town.Sanders, Emma. (25. september 2019) "Chelsea 7-1 Grimsby Town: Reece James impresses on debut" BBC Sport. Hentet 9. juli 2024.

Leje til Swansea City Guéhi blev i januar 2020 udlejet til Swansea City. Efter at han imponerede i sin første halvsæson på lån, så blev lejeaftalen forlænget til og med 2020-21 sæsonen i august 2020."Marc Guehi seals Swansea City return" Swansea City. 26. august 2020. Hentet 9. juli 2024.

Crystal Palace Guéhi skiftede i juli 2021 til Crystal Palace på en fast aftale."Crystal Palace sign £18m Marc Guéhi from Chelsea on five-year deal" The Guardian. 18. juli 2021. Hentet 9. juli 2024. Den 20. november af samme år scorede han sit første mål i sin seniorkarriere i en kamp imod Burnley.

Guéhi blev udpeget som holdets nye anfører forud for 2024-25 sæsonen. Han var i sæsonen med til at Crystal Palace vandt FA Cuppen, da de slog Manchester City i finalen, og hermed vandt klubbens første trofæ nogensinde.

Manchester City Guéhi skiftede i januar 2026 til Manchester City.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold Guéhi har repræsenteret England på samtlige ungdomsniveauer."Marc Guéhi - National team" Transfermarkt. Hentet 9. juli 2024. Han var del af Englands U/17-landshold, som vandt U/17 Verdensmesterkabet i 2017.Hafez, Shamoon. (17. januar 2019) "England's U17 World Cup winners - where are they now?" BBC Sport. Hentet 9. juli 2024.

Seniorlandshold Gallagher debuterede for Englands landshold den 26. marts 2022.

Privat Guéhi er født i Abidjan, Elfenbenskysten og flyttede med sin familie til London da han var et år gammel."In the Spotlight | Marc Guehi" Swansea City. 11. februar 2021. Hentet 9. juli 2024.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Abidjan Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra England Kategori:Fodboldspillere fra Chelsea F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Swansea City A.F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Crystal Palace F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Manchester City F.C. Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2024 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2026