Hertugdømmet Siewierz var et hertugdømme, med hovedstad i byen Siewierz. Området var oprindeligt en del af Lillepolen, men blev indlemmet i hertugdømmet Schlesien, der blev oprettet efter hertug Bolesław 3. Wrymouths død i 1138 under Polens fragmentering under Piast-dynastiet. I 1443 blev hertugdømmet Siewierz et hertugdømme under Lillepolen under kontrol af Kongeriget Polens krone. Dette gjorde biskopperne i Kraków til regenter af hertugdømmet, og her sluttede Siewierz' historie med Schlesien, da det igen blev en del af Lillepolen. left|thumb| Siewierz Slot Siewierz blev regeret af de schlesiske piaster som en del af hertugdømmet Bytom under hertug Kasimir af Bytom. I 1312 gav han byen til sin yngste søn Mieszko, som gav afkald på den til fordel for sin bror Władysław. I 1337 blev det erhvervet af Kazimir 1. af Cieszyn, hvis efterkommer solgte det til ærkebiskoppen af Kraków i 1443. Den polske historiker Zygmunt Gloger skrev i sin bog "Historisk geografi af lande i det antikke Polen" ("Geografia historyczna ziem dawnej Polski"), der blev udgivet i 1900, at hertugdømmet Siewierz tilhørte Lillepolen, der købte det af ærkebiskopperne i Kraków.Zygmunt Gloger Geografia historyczna ziem dawnej Polski "Właściwą Małopolskę stanowiły województwa: Krakowskie, Sandomierskie i Lubelskie, oraz kupione (w wieku XV) przez Zbigniewa Oleśnickiego, biskupa krakowskiego, u książąt śląskich księstwo Siewierskie"
Efter 1443 var det, sammen med hertugdømmet Nysa, det eneste kirkelige hertugdømme i regionen, (styret af en biskop af den katolske kirke). På mange niveauer var dette lille fyrstedømme næsten et 'land i et land': det havde sine egne love, skattekammer og hær.
Hertugdømmets sammenlægning med Lillepolen blev afsluttet, da Den Store Sejm i 1790 formelt inkorporerede hertugdømmet som et land af den polske krone i det Den polsk-litauiske realunion. Under Polens tredje deling i 1795 blev hertugdømmet og dets tilstødende regioner annekteret af Preussen og indlemmet i den nye provins Ny Schlesien. I 1800 flyttede Kraków-biskopperne deres residens væk fra Siewierz. thumb| Det tidligere hertugdømmes territorium i kongrespolen Hertugdømmet blev midlertidigt genskabt i 1807 af Napoleon som en gave til hans allierede, Jean Lannes i hertugdømmet Warszawa. Efter Wienerkongressen i 1815 blev landene en del af Kongrespolen under kejserligt russisk styre. I 1918 blev Siewierz en del af den anden polske republik, fra 1939 til 1945 blev den besat af Nazityskland. Biskopperne i Kraków fortsatte med at bruge titlen prins af Siewierz, indtil Adam Stefan Sapiehas død i 1951.
Mieszko bytomski 1312-1328 Władysław bytomski 1328-1337 Kazimierz I cieszyński 1337-1358 Bolko 2. Mały 1359-1368 Przemysław I Noszak 1368-1410 ? 1410-1423 Zbigniew Oleśnicki 1423-1455 Tomasz Strzępiński 1455-1460 Jakub z Sienna 1461-1463 Jan Gruszczyński 1463-1464 Jan Lutek 1464-1471 Jan Rzeszowski 1471-1488 Fryderyk Jagiellończyk 1488-1503 Jan Konarski 1503-1524 Piotr Tomicki 1524-1535 Jan Latalski 1536-1537 Jan Chojeński 1537-1538 Piotr Gamrat 1538-1545 Samuel Maciejowski 1546-1550 Andrzej Zebrzydowski 1551-1560 Filip Padniewski 1560-1572 Franciszek Krasiński 1572-1577 Piotr Myszkowski 1577-1591 Jerzy Radziwiłł 1591-1600
Referencer
about Siewierz in Słownik geograficzny Królestwa Polskiego
Kategori:Forhenværende hertugdømmer Kategori:Schlesiske hertugdømmer Kategori:Polens historie Kategori:Schlesien