thumb|George Catlin: Byen Sakakawea ved Knife River Hidatsaernes byer af enten træ- eller jordhytter lå ved eller i nærheden af Missouri River i North Dakota fra omkring år 1100 og til ind i 1880erne.Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987.
Trods det tidlige reservat-systems plan om at sprede hidatsaerne ved at fordele dem på individuelt ejede jordlodder i Fort Berthold Indian Reservation, samlede de sig fra ca. 1885 i nye fællesskaber, der voksede til småbyer i bestemte områder.
Hidatsa byer - de første 1000 år Awatixa hidatsaerne var stammens foregangsmænd, da de tidligt byggede Flaming Arrow ved Missouri River som en selvstændig gruppe byindianere. Hidatsa proper folket og awaxawi hidatsaerne kom til senere og byggede deres første byer ved floddalen engang i 1600-tallet.Johnson, Craig M.: A Chronology of Middle Missouri Plains Village Sites. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 47. Washington, D.C., 2007. Byerne var længe ret selvstyrende såvel politisk som ceremonielt. Først efter en samling af byerne på et mindre område som respons på en ødelæggende koppe-epidemi sidst i 1700-tallet dannede de tre grupper et fælles stamme-råd.
Byerne blev typisk grundlagt på de højereliggende arealer over flodbredden uden at nogen overordnet byplan dikterede de enkelte hytters placering. Byarealerne spændte fra under en hektar til over syv hektar jord, hvorpå der stod fra mindre end 10 boliger til knap 100. I tidens løb gik tendensen mod mindre byarealer med tætterestillede hytter. En hytte bygget specielt til fælles ceremonier kom ad åre til som et nyt element efter inspiration fra de nærtboende mandaner (men uden den store, åbne midterplads omkring hytten).Meyer, Roy W.: The Village Indians on the Upper Missouri. The Mandans, Hidatsas, and Arikaras. Lincoln and London, 1977. Hidatsaerne stod for en arkitektonisk nyskabelse på et tidspunkt, da de udvidede gulvarealet i deres jordhytter med et lavere opbevarings- og soveområde yderst i hyttens omkreds. Et eller flere steder i en by lå en køkkenmødding. Afhængigt af situationen kunne byerne være beskyttet mod angreb fra fjendtlige stammer af en palisade af en slags og tillige af en gravet forsvarsgrøft indenfor palisaden.
thumb|Kvindernes overskud af afgrøder bidrog til byernes velstand Kvinderne anlagde haver i floddalene tæt ved byerne og dyrkede majs, bønner, solsikker og squash. Bybilledet var præget af deres høje rafte-stilladser til tørring af afgrøderne, som de byggede foran hjemmet. Til opbevaring af høsten konstruerede kvinderne forrådsgruber af forskellig dybde i og omkring familiens hytte.Wilson, Gilbert L.: Buffalo Bird Woman’s Garden. As Told To Gilbert L. Wilson. St. Paul, 1987. Gennem århundreder bragte kvindernes havearbejde byerne velstand gennem salg af især majs til præriestammer fra nær og fjern.Peters, Virginia Bergman: Women of the Earth Lodges. Tribal Life on the Plains. North Haven, 1995.
Nogle pladser blev kortvarigt brugt til byer og derpå forladt for altid. Andre byarealer blev bebygget igen; visse først flere generationer senere af hidatsaer fra en anden kulturperiode.
Indbyggerne søgte med mellemrum ud på prærien for at jagte bisoner og levede så i tipier. De fleste jordhytter stod endvidere tomme i nogle vintermåneder, når folkene søgte ly i mindre byer i de lave floddale.Wilson, Gilbert L.: Waheenee. An Indian Girl’s Story told by herself to Gilbert L. Wilson. Lincoln and London, 1981.
Sygdomme medbragt af de hvide samt tab på slagmarken reducerede de tre hidatsa grupper betragteligt efter 1780. Fra at have levet i separate, spredte byer boede de sammen i blot én enkelt bydel af den fælles hidatsa - og mandan by Like A Fishook Village i 1845.
År 1100-1200 thumb|upright 2.0|Kort med hidatsa byer, år 1100-1885 Awatixa hidatsaernes myter beskriver deres ankomst til Missouri River i form af hellige pile fra himlen. Anført af Charred Body anlagde de deres første by ved floddalen tæt på nedslagsstedet.Bowers, Alfred W.: Hidatsa Social and Ceremonial Organization. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 194. Washington, 1965.
Arkæologer mener, awatixaerne kom et sted østfra og nåede Missouri River som en selvstændig gruppe måske så tidligt som år 1000. Engang i 1100-tallet grundlagde de den første kendte klynge bygninger ved Missouri River i North Dakota. Den lille by med mindst 13Thiessen, Thomas D.: The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site. Part IV: Interpretation of the Archeological Record. Midwest Archeological Center. Occasional Studies in Anthropology, No. 27. Lincoln, 2000 (second printing). muligvis ovale hytter lå på østsiden af floden og lige syd for den nutidige by Washburn. Jorden var gravet væk i en dybde af ca. 35 centimeter inde i hytterne, så gulvet lå under terrænplan. Arkæologer kalder byen Flaming Arrow (32ML4).Thiessen, Thomas D.: The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site. Part I: Objectives, Methods, and Summeries of Baseline Studies. Lincoln, 1993. (Second Printing, October 2000)., mens det tidlige 1900-tals hidatsaer omtalte den som Arrow People Village.
Byen var beboet til senest år 1200.
År 1200-1300 Arkæologer vakler mellem at betragte den ensomtbeliggende og gådefulde Grandmother’s Lodge (32ME59) ca. 140 kilometer højere oppe ad Missouri River som en awatixa hidatsa - eller en northern mandan hytte. Hidatsaerne kalder den Sacred Lodge of the Old Woman Who Never Dies efter en mytologisk figur. En knap 140 m2 stor og rektangulær hytte med jordgulv 45 centimeter lavere end terrænet er fundet her uden spor af andre hytter i nærheden. Over 20 stykker Knife River flint, nogle forarbejdet til redskaber, lå gemt i et opbevaringssted under gulvplan.
De næste mindst 400 år bosatte ingen hidatsaer eller andre byindianere sig så højt oppe ad Missouri River.
År 1300-1400 Op gennem 1300-tallet anlagde den voksende awatixa befolkning mindst syv nye byer på en ca. 65 kilometer lang strækning af floden syd for Knife River. Alle byer undtagen Stanton Ferry (32ML6) lå vest for Missouri River. Fra Knife River og sydpå kom først Amahami (32ME8) og Buchfink (32ME9) og så fulgte White Buffalo Robe (32ME7), Mahhaha (32OL22), Cross Ranch (32OL14) og Upper Sanger (32OL12). Visse byer blev opgivet igen inden udgangen af århundredet.
Perioden kendetegnes ved rektangulære hytter bygget direkte på jordoverfladen. I hvert fald flere af hytterne i White Buffalo Robe og Cross Ranch var placeret, så de lå på række med god afstand mellem hver enkelt familiebolig. Det er umuligt at sige, om hytterne var dækket af jord. Upper Sanger var måske den største by med mindst 25 hytter, og byen var beboet til ind i 1400-tallet ligesom Mahhaha var det. Små køkkenmøddinger i både White Buffalo Robe og Cross Ranch tyder på en mere kortvarig brug af byerne eller en stor fraflytning fra dem.
Ingen af de otte byer var beskyttet af forsvarsværker. Fundet af en brændt hytte i White Buffalo Robe savner en forklaring.
År 1400-1450 thumb|Kort over fundstederne ved Knife River Indian Villages Byindianerne i denne del af North Dakota var nok 10 gange flere i perioden her, end da de byggede deres første hytter.
Som noget nyt opførte awatixaerne spredte hytter på et 0,8 hektar stort område på nordbredden af Knife River blot for at forlade dem nogle årtier senere. Pladsen forbindes mest med den bestandigt voksende og konstant beboede hidatsa proper by, Big Hidatsa (32ME12), der delvis blev grundlagt oven på den gamle byplads engang i 1600-tallet.
Tæt ved hinanden på en ca. tre kilometer lang strækning op langs Knife River fra dens munding af lå fem små byer eller klynger af hytter. De er registreret som Poly (32ME407), Scovill (32ME409), Forkorner (32ME413), Hump (32ME414) og Youess (32ME415). Bebyggelserne lå enten lige vest for bifloden eller ikke langt fra den. Disse bredder langs Knife River skulle blive hidatsaernes foretrukne sted at leve gennem århundreder, og de mange tætliggende eller overlappende småbyer samt aktivitets-stederne udenfor bygrænserne er en guldgrube for arkæologer.
To store byer, Mandan Lake (32OL21) og Pretty Point (32OL8), lå henholdsvis ca. 12 og 30 kilometer syd for Knife River og fulgte det gamle awatixa mønster med at anlægge byer vest for Missouri River. Mandan Lake var uden ophør beboet til omkring 1525, og op mod 100 hytter var da blevet opført på pladsen.
År 1450-1525 Et fald i befolkningstallet til måske under det halve fandt sted i løbet af denne periode. Klimaforandringer reducerede byboernes majshøst og førte eventuelt til en vis udvandring fra området; det var nok i dette tidsrum, at flere awatixaer begav sig ud på en folkevandring vestpå og gradvist forvandlede sig til mountain crower i Montana og Wyoming. Epidemier – enten allerede kendte eller introduceret af de hvide - samt krige kan ligeledes have medvirket til tilbagegangen, der lader til at have været mærkbar før 1492.
Awatixaerne byggede Bagnell (32OL16) over 20 kilometer syd for udløbet af Knife River. De eneste to andre byer, der med sikkerhed var beboet under disse kriseår, var Mandan Lake og Mahhaha. Awatixaernes skift fra at leve i flere byer fordelt på forskellige lokaliteter til at samle sig i blot tre mere tætbebyggede og relativt nærtliggende byer kædes sammen med den svindende befolkning. (Der var ca. 15 kilometer mellem de to fjernest-beliggende bopladser).
Mahhaha blev først permanent forladt omkring 1785. Indtil da var byens hytter enten befolket i to eller tre adskilte og kortere perioder, eller måske levede en lille og skiftende skare indbyggere der ret fast.
I Bagnell udgravede arkæologer den ældste hytte, der utvetydigt var bygget med hidatsaernes særegne udvidelse af gulvarealet ved at lade ydervæggene skråne udad. Byen havde mindst 97 hytter og blev forladt senest 1525.
Muligvis opstod de kommende århundreders tradition med at bygge runde hytter i tidsrummet her.
År 1525-1600 thumb|Knife River bebyggelsernes import og eksport af holdbare materialer Byarealerne blev generelt mindre efter 1525, og det hang sammen med et øget behov for at konstruere og vedligeholde palisader og forsvarsgrøfter rundt om hele arealet.
Awatixa hidatsaerne og mandanerne havde befolket floddalene ved Missouri River omtrent samtidig, og stammerne påvirkede gensidigt hinanden. Lighederne mellem de to folkeslags levevis gør det svært at afgøre, hvem der står bag opførelsen af Alderin Creek (32ME4), Smith Farm (32OL9) og den store by Hensler (32OL18).
Lower Hidatsa (32ME10) et par kilometer oppe ad Knife River var awatixaerne bedrift; muligvis bygget allerede omkring 1450. År efter år var den beboet til ca. 1780. Flinteflækker af tilhugget Knife River flint ligger overalt på byarealet og nærer en endnu ikke bevist teori om denne og de andre Knife River byers monopol-agtige kontrol over flintestens-brudene 80 kilometer højere oppe ad vandløbet. Stumper af obsidian i byen kom oprindeligt fra Obsidian Cliff.
Det tidligste tegn på hidatsaernes indirekte kontakt med de hvide er et benredskab forarbejdet med metalværktøj fundet i byens jordlag tilknyttet denne periode.
Awatixaerne var også kræfterne bag en genbebyggelse af pladsen med White Buffalo Robe ved Missouri River. Sammenlignet med White Buffalo Robes grundlæggere lagde kvinderne i den nyopførte by mere vægt på egen planteavl end på udnyttelsen af vilde bær og rødder. Jægernes foretrukne bytte var bisoner, mens flodens fisk pludselig fik indbyggernes interesse. Arkæologer studser over en total mangel på fund af skindskabere i byen.
År 1600-1650