thumb|Clovis spydspids fra Iowa. Lignende oldtids-fund er gjort i NebraskaKoch, Amy: Sand Hills Archaeology. Nebraska State Historical Society. 1999. Nebraskas historie er fortællingen om vigtige begivenheder hændt for menneskene i den del af USA som udgør delstaten Nebraska ordnet i en kronologisk rækkefølge fra forhistorisk tid og til nu. Forhistorisk tid År 16.000 f.Kr. til 6.000 f.Kr. Fagfolk diskuterer, om storvildtsjægere ved Medicine Creek i Frontier amt splintrede de friske benknogler på en mammut med hårde stenslag for at komme til marven omkring år 16.000 f.Kr., eller om de usædvanlige brud på knoglerne skyldes andre årsager.”Holen, Steven R.: ”Did someone eat the La Sena Mammoth?” The Cellars of Time. Paleontology and Archaelogy in Nebraska. Nebraska History. Vol. 75, No. 1 (Spring 1994).
Fra omkring år 11.500 f.Kr. vandrede indfødte amerikanere med sikkerhed omkring i Nebraska på jagt efter storvildt som mammutter, kameler, dovendyr og ur-bisoner.Steinarcher, Terry L. and Rob Bozell: Blue River Basin Archaeology. Nebraska State Historical Society. 1997. De jagtede bl.a. dyrene med lange træskafter påsat korte, separate forskafter forsynet med en karakteristisk spydspids af tilhugget sten (Clovis - eller Folsom stenspidser), der blev siddende i dyret, når jægeren trak våbnet til sig og satte en nyt forskaft på det.The Cellars of Time. Paleontology and Archaelogy in Nebraska. Nebraska History. Vol. 75, No. 1 (Spring 1994).
thumb|Forstenet skelet af Bison antiquus – ur-bison Plantevæksten i Nebraska skiftede fra overvejende fyrreskov til navnlig græsser og sparsomme løvtræer ved enden på istiden omkring år 9.000 f.Kr., og flere af de store planteædere uddøde. Kun bisonen var tilbage at nedlægge for de indfødte jægere.
Ved Scottsbluff parterede palæo-indianere mindst 30 ur-bisoner senest år 7.000 f.Kr.Koch, Amy: High Plains Archaeology. Nebraska State Historical Society. 2000. Andre fundpladser fra samme periode viser, at også rådyr, hunde eller prærieulve samt skildpadder indgik i de indfødtes kost. En række forskelligt udformede stenspidser tyder på eksistensen af flere folkeslag med egenartede kulturer i området.
Medicine Creek fundstedet i Frontier amt fra senest år 6.000 f.Kr. er den ældst kendte mere konstant beboede plads i Nebraska. Folkene forarbejdede især lokalt forekommende jaspis til redskaber og våben. De både fiskede og samlede muslinger og ernærede sig bl.a. af egnens rige variation af små og store pattedyr, fugle samt krybdyr.
År 6.000 f.Kr til 0 Et varmere og mindre regnfuldt klima de første 3.000 år af denne periode fik de indfødte til generelt at slå sig ned på højdepunkter tæt ved vandløb eller søbredder. thumb|Fiskekroge brugt af forhistoriske folk i Douglas - og Sarpy amt, Nebraska
Fra år 5.350 f.Kr. og det næste årtusind fandt indfødte amerikanere gentagne gange tilbage til en lokalitet ved Logan Creek i Burt amt, hvor de anlagde bål og nok byggede små, lette hytter til brug i kortere eller længere tid. Fund af bl.a. sten til at formale plantedele med vidner om en kreativ og bred udnyttelse af områdets mangfoldige fødekilder.
Et skift til et mere menneskevenligt klima omkring år 1.500 f.Kr. medførte en indvandring i den vestlige del af Nebraska både vest- og nordfra. Nogle af de nytilkomne slog sig ned på toppen af Signal Butte i Scotts Bluff amt. Over små bålsteder og i lave stege-gruber tilberedte de nedlagt vildt. Ved siden af de forventede fund af stenredskaber fandt arkæologer bl.a. farvestoffer, perler af fugleknogler samt mærkede benstykker måske brugt som spil-rekvisitter under udgravningen af pladsen i 1930erne.
Under længere vandringer omkring på prærien efter f.eks. vildt eller modne bær efterlod de indfødte tipiringe, hvor de havde overnattet i flytbare boliger af en slags.
De ældste gravpladser i Nebraska stammer fra ca. år 2.500 f.Kr. En ung mand lagt til hvile i Cheyenne amt bar et smykke af et skildpaddeskjold og nok en halskæde med fem grønne vedhæng af feldspat fra Rocky Mountains. Ellers fik den afdøde lidt rød farve, muslingeskaller samt en ravnevinge med i graven. Tusinde år senere var de indfødtes handels-netværk så udviklet, at visse af de bortgangne f.eks. fik skaller af store saltvands-muslinger eller kobber fra områderne omkring Lake Superior med i graven.
År 0 til 500 Mindst tre forskellige befolkningsgrupper holdt til i Nebraska i denne periode. Alle var mere eller mindre påvirket af Nordamerikas østlige skovfolk, der skabte keramik og afholdt store begravelses-ceremonier for deres afdøde byledere.
Folkene østpå i Nebraska fremstillede simple lerting og var fortrinsvis jægere og samlere.
Befolkningen omkring Republican River brugte nok som de første i Nebraska ikke kun lanser og spyd kastet med et kastetræ, men også et nyt våben: Bue og pile med små stenspidser. De byggede lette hytter til brug i en kortere eller længere periode og fremstillede raffinerede redskaber af ben. Deres keramik var enkel og uden dekoration.
I den vestlige del af Nebraska begyndte de indfødte også at fremstille brugsgenstande af ler, som de gav et lokalt præg. De levede nok i skindtelte, men indrettede sig også i naturlige tilflugtssteder som klippehuler.
År 500 til 1000 thumb|Dyrkning af majs og andre afgrøder vandt frem i denne periode
Befolkningen i Nebraska voksede sandsynligvis i denne periode som følge af en ændret livsstil i retning af mere faste bopladser kombineret med den første regelmæssige dyrkning af afgrøder som majs og bønner sidst i tidsrummet.
Bue og pil erstattede helt brugen af kastespyd og kastetræ.
I det syd-centrale Nebraska begravede generationer af en folkegruppe deres afdøde slægtninge på store, udvalgte pladser. Nogle fik hundredvis af perler skabt af forskellige materialer med i graven.
År 1000 til 1400 Nebraska har nok aldrig rummet en større befolkning end i disse århundreder, hvor byboende agerdyrkere sydfra anlagde talrige landsbyer langs vandløbene i den centrale og østlige del af staten.
Deres firkantede huse havde et sænket gulv, og stolpevæggene var måske klinet til med mudder. En lang, udvendig entre førte ind i rummet med et ildsted og flere forrådsgruber. Ved et tilløb til Platte River i det østligste Nebraska byggede en eller to storfamilier et næsten 100 m2 stort hus omkring år 1050.Bozell, Rob and John Ludwickson: Lower Platte Valley. Native Americans, A.D. 1000 -1400. Nebraska State Historical Society. 1998. Huset blev repareret løbende gennem en længere periode, indtil det til sidst brændte af uforklarede grunde. Fundet af mere end 100 slibesten af sandsten til at polere pileskafter med i huset giver næring til en teori om, at en af dets beboere var specialist i pilefremstilling.
Konstruktionen af forrådsgruber fortæller noget om jordbrugernes succes med at dyrke majs, bønner, squash og solsikker. De fremstillede store krukker og potter af ler til madlavning over ild samt til opbevaring. Via et vidtforgrenet handels-netværk anskaffede de sig f.eks. blyglans fra Iowa og Illinois og catlinit fra Minnesota.
De sidste 200 år ændrede klimaet sig, og der kom længere og længere tørke-perioder. Allersidst i 1300-tallet var det kun muligt for agerbrugerne at klare sig tæt ved de største vandløb som Missouri River i det allerøstligste Nebraska. Storbyen Lynch Site med flere hundrede indbyggere lå ved Ponca Creek kun 15 kilometer fra Missouri River og dækkede et areal på ca. 300 acres. Kort tid efter forlod de byboende farmere helt staten, og arkæologer har ikke kunnet følge deres spor videre.
År 1400 til 1600 Nebraska lå øde hen i det meste af disse to århundreder. Staten var praktisk talt – måske bogstaveligt talt – uden nogen befolkning i dette tidsrum.
Historisk tid År 1600 til 1700 De første oprindelige amerikanere fra historisk kendte stammer vandrede ind i Nebraska tidligt efter år 1600.Johnson, Craig M.: A Chronology of Middle Missouri Plains Village Sites. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 47. Washington, D.C., 2007. Da anlagde pawneerne deres første landsbyer af jordhytter ved Loup River i navnlig Nance - og Colfax amt i den øst-centrale del af staten.The Cellars of Time. Paleontology and Archaelogy in Nebraska. Nebraska History. Vol. 75, No. 1 (Spring 1994). Et koldere klima fra ca. 1600 til 1650, ”Den lille istid”, umuliggjorde nok agerbrug. Gennem de næste århundreder udvidede pawneerne deres domæne både vest- og sydpå,Adair, Mary J. and Jack L. Hofman: “The Growth of Pawnee Archaeology.” Kapitel 7 i Hill, M. E., & Ritterbush, L. W. (Eds.): People in a Sea of Grass: Archaeology's Changing Perspective on Indigenous Plains Communities. University of Utah Press. 2022. Pp. 98-117. og de var længe en dominerende magt i store dele af staten.
Det vestlige Nebraska med bl.a. Sand Hills udgjorde en lille, nordlig del af et større område brugt af prærie apacher nogle få årtier sidst i 1600-tallet.Koch, Amy: Sand Hills Archaeology. Nebraska State Historical Society. 1999.
Før århundrede-skiftet ejede stammerne i Nebraska brændemærkede spanske heste. Brugen af de nye træk- og ridedyr sydfra revolutionerede livet for dem og også for de indfødte amerikanere, der bosatte sig i Nebraska siden hen.Ewers, John C.: The Horse in Blackfoot Indian Culture. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 159. Washington, 1955.
En vis handel mellem især franske pelsopkøbere og indianerne tæt ved Missouri River fandt sted allersidst i 1600-tallet.Olson, James C., et al.: History of Nebraska. University of Nebraska Press, 2015.
År 1700 til 1800 Otoerne krydsede Missouri River østfra i starten af 1700-tallet og grundlagde deres byer lidt nord for Platte Rivers udløb i den mest østlige del af staten.Hill, David D., John R. Bozell and Gayle F. Carlson: ”Olive Jar Ceramics from the Eagle Ridge Site (25sy116) in Eastern Nebraska: Booty from the Villasur Expedition?” Kiva. Vol. 80, No. 3/4 (March-June 2015). Pp. 409-418.
Efter at have forladt Blood Run Site senest i 1714Henning, Dale R. and Thomas D. Thiessen: ”Dhegihan and Chiwere Siouans in the Plains: Historical and Archaeological Perspectives. Summery and Conclusions.” Plains Anthropologist. November 2004, Vol. 49, No. 192, Memoir 36. Pp. 591-601. bevægede de byboende omahaer sig ind i Nebraska nordfra på et ukendt tidspunkt. Hovedbyen Big Village ved Omaha Creek i det nordøstligste Nebraska var periodevis beboet fra senest 1775 og de næste 75 år.Henning, Dale R. and Thomas D. Thiessen: ”Dhegihan and Chiwere Siouans in the Plains: Historical and Archaeological Perspectives. Regional Prehistory.” Plains Anthropologist. November 2004, Vol. 49, No. 192, Memoir 36. Pp. 381-398.
thumb|250px|right|upright 0.6|Segesser II skindmaleriet af Villasurs nederlag menes at være det første maleri af en historisk begivenhed i Nebraska
1720: Villasur-ekspeditionen.
De fransk-canadiske Mallet brødre førte en lille skare mænd fra Mackinac Island, Michigan, til en pawnee by ved Platte River i 1739 og siden videre sydpå gennem Nebraska til Santa Fe, New Mexico.Hanson, James A.: ”Spain on the Plains.” Nebraska History. Vol. 74, No. 1. (Spring 1993). Pp. 2-21.
1750erne: Iowayerne slog sig måske ned ved otoerne i dette årti.
Nebraska blev en del af spansk Louisiana i 1763, da Frankrig opgav landets tidligere krav på områderne i Den nye verden vest for Mississippi River.
Omkring 1775 blev kiowaerne fordrevet fra det centrale Nebraska af lakotaer,Boyd, Maurice (ed.): Kiowa Voices. Myths, Legends and Folktales. Vol. II. Fort Worth, 1983. efter at de igennem en ikke klart afgrænset periode havde opholdt sig omkring Platte River på deres folkevandring væk fra Montana.Boyd, Maurice (ed.): Kiowa Voices. Ceremonial Dance, Ritual and Song. Vol. I. Fort Worth, 1981.
thumb|Karl Bodmer: En Missouria, en otoe samt ponca høvding Smoke-maker med en freds- og venskabsmedalje hængende på brystet
Missouriaerne sluttede sig til otoerne i det østligste Nebraska engang i 1790erne.