Gukesh Dommaraju (født 29. maj 2006), også kendt som Gukesh D, er en indisk skakstormester og den regerende verdensmester i skak. Dommaraju, som er et skakvidunderbarn, er den yngste verdensmester nogensindewww.dr.dk hentet 17. december 2024.

Gukesh begyndte at spille skak som 7-årig. Han vandt U12-titlen ved World Youth Chess Championship i 2018 og flere guldmedaljer ved Asian Youth Chess Championship samme år. Han blev international mester i marts 2017. Den 15. januar 2019, som 12-årig (7 måneder og 17 dage), blev han den næstyngste stormester i skakhistorien, kun overgået af Sergey Karjakin. Han var en del af det indiske hold,hvor han vandt bronzemedalje med holdet og individuel guldmedalje ved den 44. skakolympiade i 2022. På den internationale rangliste fra september 2023 blev Gukesh den højest ratede indiske spiller og afsluttede dermed Viswanathan Anands 37 år lange dominans. Ved den 45. olympiade i 2024 vandt han både guldmedalje med holdet og individuelt. I 2024 blev han den yngste vinder af Kandidatturneringen og besejrede Ding Liren i VM i skak samme år, hvor han som 18-årig blev den yngste ubestridte verdensmester nogensinde.

Karriere Starten Gukesh vandt verdensmesterskabet i skak i 2018 for U 12 (spillere under 12 år). Ved Asian Youth Chess Championship i 2018 vandt han hele fem guldmedaljer i U12-klassen: individuelt i hurtigskak, lynskak og klassisk skak, samt i holdkonkurrencerne i hurtigskak og lynskak. Han indfriede kravene til titlen som international mester i marts 2017 i turneringen den 34. Cappelle-la-Grande Open. Den 15. januar 2019 blev Gukesh på det tidspunkt den næstyngste stormester nogensinde i skakhistorien, blot 12 år, 7 måneder og 17 dage gammel – kun overgået af Sergej Karjakin. (Siden da er denne rekord blevet slået af Abhimanyu Mishra, således at Gukesh nu er den tredjeyngste). I juni 2021 vandt han Julius Baer Challengers Chess Tour, Gelfand Challenge, med en score på 14 ud af 19 point.

OL-guld og kvalifikation til Kandidatturneringen

I august 2022 vandt Gukesh individuelt guld på førstebrættet i åben række ved den 44. Skakolympiade i Chennai med 9 point ud af 11. Han var en del af det indiske-hold, der vandt bronzemedalje i samme turnering. I september 2022 var han med til at vinde sølvmedalje for Indien ved de asiatiske lege i mændenes holdkonkurrence. I samme måned passerede Gukesh for første gang en FIDE-rating på 2700 med en rating på 2726.Ved Aimchess Rapid-turneringen i oktober 2022 blev Gukesh den hidtil yngste i historien, som besejrede Magnus Carlsen, der på dette tidspunkt var regerende verdensmester.

I august 2023 blev Gukesh den yngste spiller nogensinde til at opnå en rating på 2750, og slog dermed Carlsens rekord. Ved Skak-VM 2023 i Baku nåede han kvartfinalen, hvor han tabte til Carlsen. På ratinglisten for september 2023 overhalede Gukesh Viswanathan Anand som den højest rangerede indiske spiller. Det var første gang i 37 år, at Anand ikke var øverst på den indiske liste. Ved Chess World Cup 2023 i Baku nåede han kvartfinalerne, hvor han tabte til Carlsen.

I december 2023 spillede Gukesh i en turnering, hvor vinderen kunne opnå en plads i Kandidatturneringen 2024. Han blev nummer to efter Fabiano Caruana, men tog kvalifikationspladsen, da Caruana allerede havde kvalificeret sig via Skak-VM. Gukesh var den tredje-yngste nogensinde til at kvalificere sig til en kandidatturnering – kun Bobby Fischer og Carlsen var yngre, da de kvalificerede sig.

Kandidatturneringen, som blev afviklet i Canada i foråret 2024, vandt Gukesh et halvt point foran Caruana og blev hermed yngste vinder af en kandidatturnering i skakhistorien. Som vinder opnåede han retten til at udfordre Ding Liren i kampen om verdensmesterskabet senere samme år.

Verdensmester 2024

Ved VM i skak i Singapore i efteråret 2024 besejrede Gukesh den regerende verdensmester Ding Liren med 7½ mod 6½. Dermed blev han den yngste verdensmester nogensinde. Referencer

Kategori:Skakspillere fra Indien Kategori:Skakstormestre fra Indien Kategori:Verdensmestre i skak