Yell er en 27 km lang og 11 km bred ø, der hører til øgruppen Shetlandsøerne. Det er den fjerdestørste ø i Nordsøen. Den havde 966 indbyggere i 2011. Øen har en god infrastruktur med forretninger, fritidscentrum, tre skoler, et rigt musikliv og en pub.

Der er sandstrande, klippelandskaber og et rigt fugle- og dyreliv. Yell er kendt for sine mange oddere.

Færgen sejler fra Ulsta til Mainland, fra Gutcher til Belmont på Unst og til Oddsta på Fetlar. Andre landsbyer på Yell er Burravoe med museum, Mid Yell (øens største bosættelse), Cullivoe og Gloup.

Øen har været beboet siden bondestenalderen. Fra jernalderen kendes til rester af 12 broch-tårne og 15 tidlige kapeller.Keay, J. & Keay, J. (1994) Collins Encyclopaedia of Scotland. London. HarperCollins. Page 991.

Old Haa Museum, der er indrettet i en gammel købmandshus, fortæller om øen og landsbyen Burravoes historie.

Referencer

Eksterne henvisninger

Hjemmeside om Yell (på engelsk)