thumb|Marinestationens flag thumb|Mastekranen er et af de mest karakteristiske bygningsværker på Holmen. Foto: Jan Kronsell

Marinestation København eller Marinestation Holmen er et sømilitært etablissement på Nyholm i København.

Holmen er det almindeligt anvendte navn for en række øer i farvandet mellem Sjælland og den nordlige spids af Amager. Disse øer var i mange år hovedbase for den danske orlogsflåde og har gennem tiden været kaldt Gammelholm, Nyholm (som er navnet på to af øerne), Orlogsværftet, Flådens Leje, Flådestation København og nu Marinestation København, som er det officielle navn.

I over 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads. I dag har søværnet kun enkelte institutioner tilbage på Holmen, som i stedet er åbnet for offentligheden med boligbyggeri, offentlige institutioner som Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Operaen på Dokøen.

Historie

thumb|Kort over Holmen i dag Erik Menved var den første konge, der etablerede flådehavn i København. Under Valdemar Atterdag blev flåden flyttet til Vordingborg, men Erik af Pommern flyttede flåden tilbage til København, og Kong Hans oprettede et værft for flådens skibe i byen. Kong Hans betragtes i dag som flådens grundlægger.

Christian 4. anlagde en "krigshavn" på Slotsholmen, men havnebassinet er for længst fyldt op og er i dag Det Kongelige Biblioteks Have. Et spor af anlægget er de gamle fortøjningsringe. Bygningerne omkring haven var oprindelig magasiner for flåden som tøjhus, provianthus, galejhus mm.

Efterhånden som skibene voksede, blev Christian 4.s krigshavn for lille, og flåden flyttede til Bremerholm. Her vidner Holmens Kirke, hvoraf en del udgøres af Bremerholms gamle ankersmedje, om flådens tilknytning til området.

Under Christian 6. blev der i 1739 etableret et dokanlæg på Christianshavn, nogenlunde hvor Strandgade ligger. Dette anlæg eksisterede til 1871, hvor det blev overtaget af Københavns Havnevæsen, og dokken blev fyldt op. Navnet "Gammel Dok" vidner stadig om, at her lå en del af flådens værft.

Nyholm

thumb|Batteriet Sixtus Efterhånden som byen København voksede, var det ikke hensigtsmæssigt at have orlogsflåden liggende midt i byen. De mange træskibe udgjorde en stor brandfare, og det var kutyme at sømændene om bord i skibene smed deres affald af alle slags direkte i havnen, hvilket havde en stor negativ indflydelse på byens sundhedstilstand.

I 1680 begyndte man derfor at gennemføre en plan om at flytte flåden uden for byen. Ansvarlig for planen var generaladmiralløjtnant Niels Juel. Vest for en lav sandgrund, kaldet Revshalen ((rævehalen), begyndte man at sænke udrangerede skibe fyldt med sten. I 1685 byggede man ud fra Christianshavn et forsvarsanlæg bestående af en vold med syv bastioner. Bastionerne eksisterer endnu, og i Carls Bastion og Wilhems Bastion ses krudtmagasinerne, der er Holmensområdets ældste bygninger fra hhv. 1688 og 1690. Den nordligste bastion var Charlotte Amalies Bastion, og nord for den blev der etableret to kanonbatterier, Batteriet Quintus og Batteriet Neptunus. Dette navn stammede fra det sænkede skib, som var grundlaget for batteriet. Dette batteri blev senere omdøbt til Christiani Sixti Batteri, i dag kendt som Batteriet Sixtus eller Sixtus. Man fortsatte med at sænke udrangerede orlogsskibe i området, og mellem dem fyldte man mudder fra havnen og afgravet affald fra Københavns gader. I visse gader i byen lå affaldet i et flere meter tykt lag, så der var en del at tage af. På denne måde opstod den ø, som fik navnet Nyholm. Ved Nyholms nordlige ende sænkede man skibet Elephanten i en 90 graders vinkel på øen. Herved skabtes en lille ø, og på denne måde fik man skabt beskyttelse for de skibe, der lå for anker ved Nyholm. "Øen" Elefanten har i mange år været landfast med Nyholm og opfattes i dag som en mole, ikke som en ø. Det store vandareal mellem Nyholm og Sjælland blev kaldt "Flådens Leje".

På Nyholm anlagde man beddinger til bygning af orlogsskibe, og det første skib, som blev søsat fra Nyholm, var Dannebroge i 1692. Skibet sprang i luften den 4. oktober 1710 under kamp mod svenskerne i Køge Bugt. Efterhånden flyttede byggeriet af alle de store skibe til Nyholm, og på Gammelholm byggedes der kun mindre skibe, men flåden opretholdt aktiviteter i området frem til midten af 1800-tallet.

Efter 1692 blev der bygget adskillige skibe på Nyholm, og her så man i 1750 for første gang en dansk konge, Frederik 5., i søofficersuniform i forbindelse med søsætningen af et nybygget skib. I 1807 ødelagde englænderne tre skibe på beddingerne på Nyholm, men selv om det var dårlige tider for flåden, blev der fortsat bygget skibe på beddingerne. Det sidste skib løb af stablen i 1918, hvorefter skibsbyggeriet og en række andre værksteder blev flyttet fra Nyholm til den sydligere beliggende Frederiksholm. Orlogsværftet blev udskilt fra flåden og blev en civil virksomhed med egen direktør.

Nyholm var noget mindre end i dag. Den strakte sig nogenlunde fra den nuværende nordlige ende ved Sixtus til dér, hvor Vestre Gamle Takkeladshus ligger i dag. Senere blev øen udvidet ned til Charlotte Amalies Bastion, den udstrækning øen har i dag. Denne udvidelse fandt sted mellem 1780 og 1820.

Arsenaløen

Holmens sydligste ø er Arsenaløen. Samtidigt med at man begyndte at anlægge Nyholm, købte man en lille ø, som var helt uden forbindelse med Nyholm og Christianshavn, Den hed oprindeligt Motzmanns Plads og lå lige nord for Christianshavn. Senere blev den omdøbt til Christiansholm. En ny ø blev skabt ved opfyldning øst for Christiansholm, og på den begyndte man i 1742 at bygge et stort arsenal, som først blev færdiggjort omkring 1770. Den nye ø fik navnet Arsenaløen. Senere blev øen udvidet mod øst, og omkring 1860 havde den fået den størrelse, som Arsenaløen har i dag.

thumb|Upright|Kongeporten. Porten er for nylig blevet restaureret, men ligger stadig gemt bag Christiansholm På Arsenaløen fandtes oprindeligt hovedporten til Nyholm (Nyholm var oprindeligt ikke bare navnet på den nordlige ø, men navnet på hele flådens område i havnen – altså en modsætning til Gammelholm på Sjællandssiden). Adgangen til området foregik ad søvejen. At sejle til Holmen var den eneste mulighed for at komme dertil. En færge sejlede til Christiansholm, hvorfra man gik over en bro til Arsenaløen. Her kom man så ind til "Nyholm" gennem en meget flot portal, som nu vender ud til kanalen mellem Arsenaløen og Christiansholm. Porten kaldes "Kongeporten". Den ses ikke mere af særligt mange. Det skyldes ikke mindst, at Arsenaløen midt i 1800-tallet blev landfast med Christianshavn, så der blev etableret en ny hovedindgang til Holmen, den såkaldte Værftsbrovagt. Dermed ophørte sejladsen til Christiansholm, og Kongeporten blev ikke længere anvendt. Christiansholm er ikke længere en del af Holmen. Øen bruges blandt andet som papirlager af de danske dagblade. Det er i dag muligt at snirkle sig frem langs kanalerne og beundre den gamle port.

Frederiksholm

Omkring 1750 begyndte man at fylde op ved en mudret grund syd for Nyholm. Herved opstod to små øer, Ballastøen og Ankerøen, samt en noget større, men lang og smal ø, som derfor fik navnet Langøen. Fra Nyholm blev der bygget bro til Ballastøen, herfra til Ankerøen, og fra Ankerøen til Langøen. I Langøens sydlige ende blev der bygget bro til Arsenaløen i sidste halvdel af 1700-tallet, og alle Holmens øer var nu forbundne. Øst for Langøen fandtes en grund kaldet Mudderøen, og området mellem Langøen og Mudderøen samt selve Mudderøen blev fyldt op, og Frederiksholm opstod. Her var det meningen, at der skulle opføres boliger for flådens personale som erstatning for Nyboder, men planerne blev aldrig ført ud i livet. I stedet opførtes skure til opbevaring af master. Desuden opførtes en række andre bygninger på øen. Efter kanonbådskrigen, blev der opført skure til opbevaring af kanonbådene. Da Nyholm var udvidet og vokset sammen med Ballastøen og Ankerøen til det nuværende Nyholm, anlagde man en ny Ballastø og en ny Ankerø vest for Frederiksholm. Da man rømmede Gammelholm midt i 1800-tallet, blev de fleste aktiviteter herfra placeret på Frederiksholm, og i 1918 etablerede man Orlogsværftet her og på Dokøen.

Dokøen

Denne ø, der blev opfyldt vest for Langøen, kom til at inkludere såvel Ankerøen som Ballastøen. De to øer havde navn efter deres formål. På Ballastøen kunne skibene laste og losse ballast, og Ankerøen blev brugt til oplagring af skibenes ankre. På den nye ø byggede man i 1788 en bygning til opbevaring af ankerstokke ("Stokhuset"), men huset blev revet ned allerede i 1925, da Orlogsværftet skulle have plads til nye værksteder. I 1858 anlagde man en stor tørdok som afløser for dokken på Christianshavn, og herefter fik øen sit nuværende navn, Dokøen. Øen har siden 1925 været landfast med Frederiksholm, men beholdt sit navn. Også denne ø var oprindeligt betydeligt mindre, end den er i dag, men voksede i årene efter sin anlæggelse ved yderligere opfyldning mod syd, ned mod Christiansholm..

Batteriet Quintus

På Batteriet Quintus bag det nuværende Nyholm og adskilt fra den af Søminegraven, holdt Søværnets Minevæsen til. Her skete der i 1951 en stor katastrofe, da der udbrød brand i et mineværksted, og adskillige miner eksploderede. To mand fra søværnet blev dræbt, og 14 brandfolk fra Københavns Brandvæsen og Falcks Redningskorps mistede livet, da minerne eksploderede, mens de var i gang med slukningen. Over 60 mennesker blev såret ved ulykken. Efter ulykken flyttede minedepoterne væk fra Holmen til ubebyggede områder rundt om i landet.

Margretheholm

Uden for voldgraven bag Charlotte Amalies Bastion blev der under første verdenskrig bygget en flyvebådsstation, og her holdt Søværnets Flyvevæsen til frem til 1950, hvor tjenesten blev overført til det nyoprettede flyvevåben. På området flyttede derefter en række af søværnets skoler ind. Margretheholm fik navn efter tronfølgeren, nu dronning Margrethe 2.

Holmens status i dag Holmen var fra 1690 til 1993 hovedbase for den danske flåde. Efter 2. Verdenskrig, blev der bygget flådestationer i Korsør og Frederikshavn, men selv om flere aktiviteter flyttede dertil, bevarede Holmen sin status. I 1991 blev Orlogsværftet lukket, og i de følgende år flyttede flere og flere aktiviteter fra Holmen. 1. maj 1993 blev Flådestation København officielt nedlagt og skiftede status til marinestation. Marinestationens aktiviteter er i dag koncentreret på Nyholm. I sommeren 2006 havde Søværnets Materielkommando (SMK) aktiviteter på Arsenaløen, men bygningerne er nu overtaget af Forsvarskommandoen, og SMK's aktiviteter er lagt sammen med HMAK (Hærens) og FMK (Flyvevåbnets) i Forsvarets Materieltjeneste (FMT), som holder til i Ballerup.

Holmen er åben for offentligheden i begrænset omfang, det er kun tilladt at færdes til fods og i tidsrummet 10-18.

Skibene på Holmen (museumsskibe) I den nordlige ende af Holmen, findes skibene på Holmen, som består af museumsskibene fregatten Peder Skram, torpedomissilbåden Sehested og ubåden Sælen.. De drives i dag af foreninger, herunder: Støtteforeningen Peder Skrams Venner, Dansk Ubådsforening og Dansk Torpedobådsforening.

De kan alle tre besøges igennem foreningen Skibene på Holmen.

Bygninger og anlæg m.m. på Holmen Dette afsnit beskriver nogle af bygningerne på Holmen – eller rettere de bygninger, der var på Holmen, da området blev åbnet for offentligheden. Nogle af bygningerne er nu væk og erstattet af nybyggeri, men de fleste af de nævnte bygninger er fredet og eksisterer endnu, selv om de i dag anvendes til andre formål end de oprindelige.

Bygninger og anlæg på Arsenaløen Der er ikke så mange bygninger tilbage på Arsenaløen. Forsvaret har aktiviteter her, som gør, at de fleste bygninger er lukket for offentligheden.

Værftsbrovagten