thumb|Dronningens gate 26-32 sett fra Munkegata.

Dronningens gate er en vej i Trondheim, der blev anlagt som en del af Trondheims nye byplan fra 1681. Gaden løber fra Kjøpmannsgata ved Nidelven i øst og vestpå til Hospitalsgata, hvor den fortsætter som Hospitalsløkkan.

Britannia Hotel (nr. 5) blev oprindeligt opført i træ ud mod Apotekerveita og senere udvidet med en murstensfløj mod Dronningens gate omkring 1880. I slutningen af 1800-tallet blev den gamle træfløj revet ned, og det nuværende hotel stod færdigt i 1895, tegnet af Karl Norum og Ingvald Alstad.

Karréen mellem Jomfrugata og Munkegata (nr. 26–32) blev ødelagt ved en brand i 1879. Hele området blev genopført med høje forretnings- og beboelsesejendomme i murværk i nygotisk stil. Den bedst bevarede er nr. 28 (Aspaasgården), tegnet af Johan Digre. I begyndelsen af Dronningens gate, sammen med bryggerne mellem Kjøpmannsgata nr. 41 og 51, ligger Hagerupallmenningen, også kendt som Dronningens gates allmenning.

Bygninger 1a: Her lå tidligere Hieronimusgården indtil 1681 2: Domstolsadministrationen 5: Britannia Hotel 7: Nordengården 9a: Anker Andersen-gården 10: Museet PoMo, tidligere Trondheims posthus 12: Handelsstandens hus 18: Bristol Conditori 24: Widerøegården 27: Settemskasernen 28: Aspaasgården 34: Lars Hansen-gården 45: Forfatteren Peter Egges barndomshjem 46: Tidligere adresse for Mennegården 48: Tidligere adresse for Børneasylet (1837–1878) 50: Kirkens Bymisjon i Trondheim

Eksterne henvisninger

Kategori:Veje i Trondheim