thumb|Mousa Broch på Shetlandsøerne.

En broch er en tørmuret, hulmuret struktur eller tårn som stammer fra jernalderen, der findes i Skotland.The Broch: A True Scottish Icon. northcoast500.com. Hentet 14/5-2025 Brocher hører til kategorien "komplekse atlantiske rundhuse",The Broch. archaeologyorkney.com. Hentet 14/5-2025 som blev udviklet af skotske arkæologer i 1980'erne.

Brocher er rundhusbygninger, som findes over hele det atlantiske Skotland. Ordet "broch" stammer fra det lavlandsskotske ord 'brough', der betyder fort. I midten af 1800-tallet kaldte skotske antikvarer brocher for 'burgs', efter det oldnordiske ord "borg", med samme betydning. Brocher kaldes ofte dùns i vest, og de er de mest spektakulære blandt en kompleks klasse af bygninger, der findes i det nordlige Skotland. Ifølge Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Scotland er der cirka 571 mulige broch-lokaliteter i hele landet.

Oprindelsen af brocher er stadig genstand for løbende forskning. Mens de fleste arkæologer for 80 år siden mente, at brochs blev bygget af indvandrere, er der nu ingen tvivl om, at det hulmurede broch-tårne var en opfindelse i det, der i dag er Skotland. De første brochs kan være blevet bygget omkring 300 f.v.t., og der er tegn på, at de primært blev brugt til defensive eller offensive formål. Byggeriet af brocher stoppede mere eller mindre i løbet af 100-tallet e.v.t., men arkæologiske undersøgelser tyder på, at de er blevet brugt langt ind i den sene jernalder (år 300-900), og i Gurness Broch blev en vikingekvinde er blevet begravet i en broch i 800-tallet.Broch of Gurness. historicenvironment.scot. Hentet 14/5-2025

Udbredelsen af brocher er centreret i det nordlige Skotland, særligt i Caithness, Sutherland og Northern Isles.John G. Dunbar The Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Scotland The First Eighty Years. hbap.pdfsrv.co.uk (Historic Building and Places). Hentet 14/5-2025 Der findes også nogle få eksempler i Scottish Borders, på vestkysten af Dumfries and Galloway og nær Stirling. Den oprindelige opfattelse af brochs var, at de var forsvarsstrukturer, tilflugtssteder for samfundet og deres husdyr. De blev nogle gange betragtet som værende opført af daner eller piktere, og fra 1930'erne til 1960'erne anså arkæologer dem som borge, hvor lokale godsejere herskede over en underlagt befolkning.

Imidlertid mistede borgteorien sin popularitet blandt skotske arkæologer i 1980'erne på grund af mangel på støttende arkæologiske beviser. Arkæologerne foreslog, at forsvarsevne aldrig var en væsentlig faktor i placeringen af en broch og argumenterede for, at de måske snarere var datidens "herregårde", symbolske prestigeobjekter og meget synlige magtudtryk for betydningsfulde familier. Armit, I. (2003) Towers in the North: The Brochs of Scotland, Stroud : Tempus; Dog mangler der stadig arkæologiske beviser for denne tolkning, og det store antal brochs gør denne forklaring problematisk. Artiklens konklusion er, at formålet med brochs sandsynligvis var en kombination af defensive, offensive og symbolske funktioner.

Den bedst bevarede og højeste bevarede broch er Mousa Broch med 13,3 m, der står på øen Mousa på Shetlandsøerne.Mousa Broch. historicenvironment.scot. Hentet 14/5-2025Fojut, Noel (1981)"Is Mousa a broch?" Proc. Soc. Antiq. Scot. 111 pp. 220–228.Armit, I. (2003) Towers in the North: The Brochs of Scotland, page 15 Stroud. Tempus. Et andet berømt eksempel er Old Scatness.Old Scatness Broch & Iron Age Village. shetlandamenity.org. Hentet 14/5-2025Old Scatness Broch and Iron Age Village. shetland.org. Hentet 14/5-2025

Udbredelse thumb|upright|Placering af identificerede brocher.

Udbredelsen af brocher er centreret i det nordlige Skotland. Caithness, Sutherland og Northern Isles har de tætteste koncentrationer,Brochs: The mysterious circular symbols of Scotland. BBC. Hentet 14/5-2025 men der findes også mange eksempler i det vestlige Skotland og på Hebriderne. Selvom de hovedsageligt er koncentreret i det nordlige højland og øerne, findes der også enkelte eksempler i grænseområdet (f.eks. Edin's Hall Broch og Bow Castle Broch), på vestkysten af Dumfries and Galloway og nær Stirling.

I en skitse fra omkring omkring 1560 ser der ud til at være en broch ved floden ved siden af Annan Castle i Dumfries and Galloway. Denne lille gruppe af sydlige brochs er aldrig blevet tilfredsstillende forklaret.

Formål

Den oprindelige fortolkning af brocher, foretrukket af antikvarer i 1800-tallet, var, at de var forsvarsstrukturer – tilflugtssteder for lokalsamfundet og deres husdyr. De blev undertiden betragtet som værker bygget af daner eller piktere. Fra 1930’erne til 1960’erne anså arkæologer som V. Gordon Childe og senere John HamiltonHamilton, J.R.C. (1968) Excavations at Clickhimin, Shetland. Edinburgh. dem for at være slotte, hvor lokale godsejere herskede over en underlagt befolkning.

Slots-teorien faldt i unåde blandt skotske arkæologer i 1980’erne på grund af mangel på understøttende arkæologiske beviser. Disse arkæologer foreslog, at forsvarsevne aldrig var et hovedformål ved placeringen af en broch, og hævdede, at de kan have været tidens "stately homes" – prestigegenstande og meget synlige demonstrationer af overlegenhed for vigtige familier (Armit 2003). Igen er der dog mangel på arkæologisk bevismateriale for denne rekonstruktion, og det store antal brocher, undertiden i områder med mangel på god jord, gør teorien problematisk.

Brochers tætte gruppering og store antal i mange områder kan faktisk antyde, at de primært havde en defensiv eller endda offensiv funktion. Nogle af dem blev placeret ved stejle klipper og beskyttet af store voldanlæg, kunstige eller naturlige: et godt eksempel findes ved Burland nær Gulberwick på Shetland, på en klippetop og afskåret fra fastlandet af enorme grøfter. Ofte ligger de på strategisk vigtige steder. På Shetlandsøerne klynger de sig undertiden på begge sider af smalle vandstrækninger: Broch of Mousa ligger for eksempel direkte over for en anden ved Burraland i Sandwick. På Orkneyøerne findes der mere end et dusin på de modstående kyster af Eynhallow Sound, og mange ved indgangene og udgangene til den store havn Scapa Flow. I Sutherland er en del placeret langs siderne og ved mundingerne af dybe dale. I 1956 foreslog John Stewart, at brocherne på Shetland var forter opført af et militært samfund for at overvåge og beskytte landskabet og havene.Stewart, J. (1956) An Outline of Shetland Archaeology, Lerwick: Shetland Times Ltd.

Endelig har nogle arkæologer arbejdet med en teori om, at brocherne er individuelle og tvivler på, at der nogensinde har været ét fælles formål for alle brocher. Der er forskelle i placeringer, dimensioner og sandsynlig status for brocherne i de forskellige områder, hvor de findes. For eksempel har broch-"landsbyerne", som findes nogle få steder i Orkneyøerne som Broch of Gurness, ingen parallel på de Ydre Hebriderne.

Se også Ældste bygninger i Skotland Forhistorisk arkitektur i Skotland Irsk rundtårn Fæstningstårn Nuraghe Ringfort

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Tårntyper Kategori:Jernalder Kategori:Skotlands historie Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Skotland Kategori:Arkæologiske områder i Storbritannien Kategori:Fæstningsanlæg efter type