thumb|Udsnit af Isla Grande de Tierra del Fuego
Isla Grande de Tierra del Fuego (, tidligere også kendt som Isla de XátivaTierra de Fuego, antes «Isla de Xativa» Cercle Català d'Història, www.cch.cat, adgang 5. februar 2021, er en ø nær Sydamerikas sydspids, adskilt fra fastlandet af Magellanstrædet.
Den vestlige del (61,4 %) af øen (29.484, km2) tilhører Chile (Provinsen Tierra del Fuego og Provincia Antártica Chilena), mens den østlige del (38,6 %, 18.507,3 km2) tilhører Argentina (Provinsen Tierra del Fuego). Øen udgør hovedlandet i en udstrakt øgruppe kendt som Tierra del Fuego.
Øens samlede areal er 47.992 km2, hvilket gør den til den største ø i Sydamerika og den 29. største ø i verden. Dens to største byer er Ushuaia og Río Grande, begge i Argentina. Andre byer inkluderer Tolhuin, Porvenir, Camerón og Cerro Sombrero. Den argentinske side, Tierra del Fuego-provinsen, har 190.641 indbyggere (2022), mens den chilenske side kun har 6.656 (2012), næsten alle bosat i den chilenske Tierra del Fuego-provins.
Det højeste punkt er uofficielt kaldet Monte Shipton (2.580 moh.) i Chile. Det nærliggende Monte Darwin blev tidligere betragtet som det højeste bjerg på øen, men er knap 100 m lavere. De nordlige dele af øen har oliefelter; Cerro Sombrero i Chile er hovedcenteret for olieudvinding på øen.
Den 17. december 1949 indtraf et jordskælv i den chilenske del nær den argentinske grænse. Jordskælvet blev målt til 7,8 på momentmagnitude-skalaen og var det kraftigste der nogensinde er registreret i det sydlige Argentina. Instituto Nacional de Prevención Sísmica. Listado de Terremotos Históricos .
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Øer i Argentina Kategori:Øer i Atlanterhavet