Posttraumatisk vækst (forkortet PTG efter engelsk: post-traumatic growth) er et psykologisk begreb, der beskriver en positiv subjektiv forandring, som opstår som følge af individets kamp med traumatiske eller stærkt udfordrende livsomstændigheder.

Begrebet blev udviklet af psykologerne Richard G. Tedeschi og Lawrence G. Calhoun ved University of North Carolina i midten af 1990'erne.Tedeschi, R.G., & Calhoun, L.G. (1996). "The Posttraumatic Growth Inventory: Measuring the positive legacy of trauma". Journal of Traumatic Stress. Selvom fænomenet med at finde styrke gennem lidelse har rødder i antik filosofi og religion, var Tedeschi og Calhoun de første til at systematisere det som en videnskabelig model.Tedeschi, R. G., & Calhoun, L. G. (2004). "Posttraumatic Growth: Conceptual Foundations and Empirical Evidence". Psychological Inquiry.

Baggrund og mekanismer Ifølge teorien er det ikke selve den traumatiske hændelse, der er årsag til vækst, men derimod den proces, hvor individet forsøger at tilpasse sig en ny virkelighed efter en "seismisk rystelse". Et traume kan omfatte alt fra alvorlig sygdom og tab af nærtstående til krigsoplevelser, naturkatastrofer eller seksuelle overgreb.Janoff-Bulman, R. (1992). Shattered Assumptions. Free Press.

For at vækst kan finde sted, skal hændelsen være så voldsom, at den udfordrer personens fundamentale antagelser om verden (assumptive world). Genopbygningsprocessen kræver: Kognitiv bearbejdning: Overgangen fra ufrivillige, smertefulde tanker (intrusiv rumination) til bevidst, reflekteret tænkning (bevidst rumination).Calhoun, L. G., & Tedeschi, R. G. (2006). Handbook of Posttraumatic Growth: Research and Practice. Routledge. Social støtte: At kunne dele sin historie med andre hjælper med at forme et nyt livsnarrativ.

De fem domæner for vækst Gennem udviklingen af værktøjet Post-Traumatic Growth Inventory (PTGI) identificerede man fem specifikke områder, hvor mennesker rapporterer positiv udvikling:

Relationer til andre: Øget intimitet og medfølelse. Mange oplever, at de "sorterer" i deres omgangskreds og værdsætter de tætte relationer højere. Nye muligheder: Udvikling af nye interesser eller valg af en helt ny livsbane (f.eks. karriereskift til et hjælpefag). Personlig styrke: En erkendelse af egen modstandskraft. Følelsen af at være stærkere end man troede ("sårbar, men stærk"). Spirituel forandring: En dybere kontakt med spirituelle eller eksistentielle spørgsmål, som giver livet mening. Værdsættelse af livet: En ændring i livssyn, hvor man værdsætter hverdagen mere og ikke længere tager livet for givet.

Forholdet til PTSD og Resiliens Det er vigtigt at skelne PTG fra resiliens. Resiliens er evnen til at modstå modgang uden at lide skade. PTG derimod indebærer, at man er blevet "skadet" eller rystet, men gennem helingen er vokset.Joseph, S. (2011). What Doesn't Kill Us: The New Psychology of Posttraumatic Growth. Basic Books.

Forskning viser desuden, at PTG og Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) ofte optræder samtidig. Vækst er ikke et tegn på, at smerten er væk; tværtimod tyder meget på, at et vist niveau af ubehag er nødvendigt for at motivere den personlige transformation. Dette illustreres ofte ved en omvendt U-kurve, hvor moderat stress giver mest vækst.Helgeson, V. S., et al. (2006). "A meta-analytic review of benefit finding and growth". Journal of Consulting and Clinical Psychology.

Dansk forskning og videnskabelig kritik I Danmark er begrebet bl.a. blevet undersøgt af Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi. Selvom PTG er populært, er det genstand for betydelig debat:

Selvrapportering vs. Virkelighed: Kritikere som Frazier et al. (2009) har påvist, at der kan være stor forskel på, hvad folk føler, de har lært (subjektiv vækst), og hvordan deres faktiske adfærd ændrer sig.Frazier, P., et al. (2009). "Does self-reported posttraumatic growth reflect real change?". Psychological Science. Positive illusioner: Nogle psykologer ser PTG som en mestringsmekanisme (en "nødløgn" for sindet), der gør det muligt at udholde en meningsløs tragedie.Zoellner, T., & Maercker, A. (2006). "Posttraumatic growth in clinical psychology — A critical review and introduction of a two-component model". Clinical Psychology Review. Socialt pres: Der advares mod et "positivitetstyranni", hvor ofre føler, de skal finde en positiv mening med deres traume for at blive betragtet som "sunde".Iversen, T. N., Christiansen, D. M., & Elklit, A. (2011). "Posttraumatisk vækst: Et kritisk review". Psyke & Logos.

Se også Positiv psykologi Psykisk traume Viktimologi

Kilder

Litteratur Janoff-Bulman, R. (1992). Shattered Assumptions. Free Press. Joseph, S. (2011). What Doesn't Kill Us: The New Psychology of Posttraumatic Growth. Basic Books.

Kategori:Psykologi