Svend-Erik Skaaning (født 30. marts 1978Skaanings cv ved Aarhus Universitet, besøgt 14. juni 2025. i Sakskøbing) er en dansk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Hans forskningsområde er demokratiet og dets forudsætninger.
Karriere
Svend-Erik Skaaning blev født i Sakskøbing på LollandForsker: Demokratiet har det langt bedre end sit rygte. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 6. maj 2017. og blev student fra Maribo Gymnasium.Svend-Erik Skaaning. DFF-Forskningsledere 2012, dff.dk, besøgt 14. juni 2025. Han studerede statskundskab ved Aarhus Universitet og blev cand.scient.pol. i 2003 og ph.d. i 2007. Allerede inden da var han i 2006 blevet adjunkt ved Institut for Statskundskab på sit universitet. I 2009 blev han lektor og i 2014 professor, fortsat ved Aarhus Universitet.
Forskning
Skaaning forsker i demokrati og menneskerettigheder.Svend-Erik Skaaning. Opslag på vidogsans.dk, besøgt 14. juni 2025. Spørgsmålet om forudsætningerne for demokratiet interesserede ham, efter at han som 11-årig i fjernsynet var vidne til Murens fald, og det var også emnet for hans ph.d.-afhandling.
Skaaning har blandt andet modtaget en Sapere Aude-bevilling, der gives til unge talentfulde forskere, i 2012, og et Semper Ardens Fellowship Af Carlsbergfondet i 2019-2019.
I 2017 udgav han bogen Demokrati i Aarhus Universitets folkeoplysende bogserie Tænkepauser.Anmeldelse: Pas godt på demokratiet – det er nyt i politikken. Anmeldelse på pov.international 15. april 2017.
Privatliv
Skaaning er gift med norske Ingrid Marie Fossum og har tre børn.
Kilder
Eksterne henvisninger
Svend-Erik Skaanings hjemmeside ved Aarhus Universitet
Kategori:Personer fra Sakskøbing Kategori:Studenter fra Maribo Gymnasium Kategori:Politologer fra Danmark Kategori:Professorer fra Aarhus Universitet