Falsters historie er fortællingen om udviklingen på Falster fra oldtiden og frem til i dag. Øens historie rummer både træk, der deles med det øvrige Danmark, og særpræg, som udspringer af dens geografiske beliggenhed, sociale udvikling og naturmæssige forhold – ofte i tæt samspil med naboregionen Lolland, og mange begivenheder og forhold i øens historie deler den således med Lollands historie.
En række særtræk har præget øens historie og identitet: Falsters oldtid dokumenteres gennem monumentale gravhøje og stendysser – især i Halskov Vænge – og fund fra både stenalder, bronzealder og jernalder viser, at øen har været beboet gennem hele forhistorien. I middelalderen udviklede øen en selvstændig identitet med opførelsen af Nykøbing Slot og etableringen af Stubbekøbing og Nykøbing Falster som købstæder. Falsters placering i Østersøen – som bindeled mellem Sjælland, Møn og Lolland – har givet den strategisk betydning i både fredstid og krig. Øen har været et vigtigt handelsknudepunkt fra vikingetiden og frem og har flere gange været skueplads for militære begivenheder, ikke mindst under middelalderen og anden verdenskrig. Falster er samtidig lavtliggende og blev hårdt ramt af stormfloden 1872, hvilket førte til omfattende digebyggeri og landindvinding – en vigtig del af øens tekniske og landbrugsmæssige udvikling. Falster har gennem århundreder været præget af landbrug, med nogle af landets mest frugtbare jorder sammen med naboøen Lolland. Særligt i 1800-tallet fik dyrkningen af sukkerroer stor betydning, hvilket kulminerede med opførelsen af Nykøbing Falster Sukkerfabrik i 1884. Det øgede behov for arbejdskraft førte til tilstrømning af sæsonarbejdere – især polske landarbejdere fra slutningen af 1800-tallet. Øen var samtidig præget af store herregårde som Corselitze, men andelsbevægelsens fremmarch fra 1880'erne gav småbønderne større indflydelse og styrkede et lokalt engagement i forenings- og erhvervsliv. Efter 1945 gennemgik Falster en kraftig modernisering. Landbruget blev mekaniseret, industrien udvikledes, og turismen voksede, især omkring Marielyst og andre kystområder. Samtidig blev Falster i stigende grad afhængig af pendling og infrastrukturforbindelser, herunder Storstrømsbroen og motortrafikvejen mod Sjælland.
Oldtiden Stenalderen
De ældste spor efter menneskelig aktivitet på Falster stammer fra slutningen af sidste istid, hvor jægere fra hamburgkulturen (ca. 12.800–12.000 f.v.t.) bevægede sig ind i området i jagten på rensdyr. Disse tidlige bosættelser er blandt de ældste kendte i Danmark og vidner om en langvarig menneskelig tilstedeværelse på øen. På den nu inddæmmede Hasselø i Guldborgsund er der gjort fund af bopladser fra både hamburgkultur og ahrensburgkultur ca. 10.500-ca. 9000 f.v.t.).Oldtiden i Guldborgsund Kommune. lex.dk. Hentet 9/7-2025
Maglemosekulturens (ca. 9000-6400 f.v.t.) indbyggere på Falster boede især langs åerne. I denne periode var der store havstigninger, og det dækkede en del af sletteskovene på både Falster og andre områder omrking Østersøen.
Der er gjort fund af køkkenmøddinger fra ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.v.t.) ved Sparregård på det nordvestlige Falster med rester fra rådyr, vildsvin og kronhjort. Der har også ligget en boplads på Storholm i Vålse Vig.
Et af de mest markante arkæologiske områder fra stenalderen er Halskov Vænge på Østfalster. Her findes seks velbevarede stendysser fra bondestenalderen, opført for omkring 5.500 år siden. Disse dysser fungerede som gravkamre og er blandt de bedst bevarede i Danmark. Området rummer også 72 gravhøje fra senere perioder, hvilket er en af de højeste koncentrationer af gravhøje i Danmark.Halskov Vænge. visitlolland-falster.dk. Hentet 9/7-2025
Et bemærkelsesværdigt fund fra stenalderen er en 5.000 år gammel boplads med spor af et hus med en form for kælder ved Eskilstrup på det nordlige Falster, der blev opdaget i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen i 2024. Dette fund udfordrer tidligere antagelser om stenalderens bygningspraksis og indikerer en mere kompleks samfundsstruktur end hidtil antaget.Danske forskere vækker opsigt i udlandet – finder 5000 år gammel kælder på Falster. TV 2. Hentet 9/7-2025
Både Lolland og Falster var rig på en blålig flint i høj kvalitet kaldet falsterflint, der gjorde det muligt for stenalderens mennesker at fremstille flintøkser og mange andre redskaber.
Bronzealderen
I bronzealderen blev Falsters landskab præget af omfattende gravhøje, især i områder som Halskov Vænge og Vålse Vesterskov. Disse høje, ofte placeret på højdedrag, fungerede som gravpladser for samfundets elite og vidner om en hierarkisk samfundsstruktur.
Et særligt træk ved bronzealderens kulturlandskab er de såkaldte skåltegn, små skålformede fordybninger i sten, som menes at have haft rituel betydning. Et eksempel herpå er Spejderstenen i Halskov Vænge, der har to skåltegn.Spejderstenen. udinaturen.dk. Hentet 9/7-2025
Flere af de større gravhøje fra bronzealderen er blevet anvendt som bavnehøje senere, dette gør sig gældende for både rundhøjen ved Nørre Vedby,GRÅDIGE GRAVEMASKINER ÆDER SIG IND PÅ GRAVHØJE. danskebjerge.dk. Hentet 9/7-2025 der ligger op til en stor grusgravRundhøj, mv., Bavnehøj, Nørre Vedby. lex.dk. Hentet 9/7-2025 og Prejehøj ved Væggerløse.Rundhøj, Veggerløse (#2). lex.dk. Hentet 9/7-2025
Der er fundet urnebegravelser fra den yngre bronzealder (ca. 1100-500 f.v.t.), men de er gravet ned i tidligere gravhøje. Der er dog gjort flere depotfund i moseområder, der bl.a. tæller to lurer ved RadbjergLurpar fra Radbjerg. Nationalmuseet. Hentet 9/7-2025 og to ved Lommelev, hvor der også blev fundet to sværd og et skjold.Lurerne. schoppe.dk. Hentet 9/7-2025 Ved Barup Sø er der fundet spor af et bronzestøberværksted, og i Taarup Mose er der også fundet et bronzeskjold.C. Becker ET PRAGTSKJOLD FRA YNGRE BRONZEALDER i Nationalmuseets Arbejdsmark 1947. Hentet 9/7-2025
Jernalderen Jernalderen på Falster er dokumenteret gennem fund af bopladser og gravpladser, der indikerer en fortsat udvikling af landbrug og bosættelsesmønstre. Fund fra ældre jernalder er særligt blevet gjort på Nord- og Midtfalster, mens den yngre jernalder især er fundet på Syd- og Østfalster. Jorden på øen er meget kalkholdig, og der er derfor mange velbevarede fund af knogler fra husdyr som kvæg, svin, får og geder. I Ovstrup Skov findes en større samling gravhøje samt to langdysser fra bronzealderen.Bronzealderhøje i Ovstrup Skov. udinaturen.dk. Hentet 9/7-2025
Ved Listrip Jættestue er der fundet en urnegravplads.
I 1937 blev der fundet en halsring i guld på 500 g i Borremose i Hannenov Skov, som er dateret til slutningen af 400-tallet.En konges ring. Nationalmuseet. Hentet 9/47-2025 I skoven findes en vold der er 1300 m lang, som også stammer fra jernalderen.
Vikingetiden thumb|Sønder Kirkeby-stenen er den eneste kendte runesten fra Falster.
I vikingetiden oplevede Falster – ligesom det øvrige Danmark – store forandringer, både økonomisk, politisk og kulturelt. Øen spillede en vigtig rolle i kraft af sin placering ud mod Østersøen, hvor den fungerede som både passage og forsvarspost mellem Sjælland og Lolland. Dens kystnære position og adgang til sejlbare farvande gjorde den attraktiv for både handel og militær strategi.
Samtidige ændringer i samfundets struktur – som fremvæksten af stormandsslægter, opbygningen af forsvarsanlæg og den begyndende kristendom – kom også til udtryk på Falster. Øens befolkning var i stigende grad organiseret i landsbyfællesskaber, og en begyndende centralisering ses i opførelsen af større fæstningsværker. Dette ses også på Falster, hvor arkæologiske undersøgelser har afsløret spor af en bebyggelse fra ældre jernalder samt grave fra vikingetiden ved fæstningsanlægget Virket.Falsters Virke - forsvarsvold. Slots- og Kulturstyrelsen. Hentet 9/7-2025 Umiddelbart vest for virket ligger Trygge Slot, der allerede fra jernalderen fungerede som tilflugtsborg. Det enorme fæstningsanlæg på omkeing 78.000 m er sandsynligvis den største vikingeborg i Danmark.2. juni 2020, dr.dk:Kæmpe udgravning af vikingeborg: Kan ændre danmarkshistorien, backuptv2east.dk: Alt du skal vide om vikingernes borg på Falster Citat: "...Borgen har et indre areal på 78.000 kvadratmeter og en omkreds på 1,5 kilometer...Når man tænker på en dansk borg fra vikingetiden, tænker man typisk på ringborgene, der er fundet de seneste 90 år flere steder i landet. Sådan en borg er Virket ikke...Det har længe været kendt, at der engang lå et slot på åsen ved Virke. Det sidste murværk fra det kendte Trygge Slot blev angiveligt pløjet væk så sent som i 1950'erne...I starten af 1900-tallet var det således fortællingen i lokalområdet, at her lå en stor borg. I 1930'erne skiftede billedet imidlertid, og fokus skiftede i stedet på voldene i skoven syd for anlægget, som man da troede var Falsters Virke...",Kæmpe vikingeborg fundet på Falster. Besøgt 9. juli 2025
Fra slutningen af vikingetiden er der store fund af skibsdele ved Fribrødre Å, der har ledt arkælogerne til en teori om, at der har ligget et skibsværft.Fribrøde Å. kongegrave.dk. Hentet 9/7-2025Fribrødre Å. fredninger.dk. Hentet 9/7-2025
Der er også gjort mange enkeltfund fra vikingetiden, herunder fibler, vægtlodder og mønter, der viser, at man har haft kontakt til både Frisland, Det Tysk-romerske Rige og handelspladser langs Østersøen.Udsitlling. metaldetektorfund.dk. Hentet 9. juli 2025
Ved Vålse på Nordfalster blev der i 1835 fundet et depotfund bestående af 6 kg sølv fra vikingetiden. Vålseskatten er sandsynligvis nedlagt i 900-tallet. Sølvet bestod af 15 hele og 130 fragmenter af sølvbarrer, samt 700 hele og dele af mønter fra Europa. Der var også hals- og armringe og to thorshamre.Vinkler på Vikingetiden. Nationalmuseet. Hentet 9/7-2025Sølvskatten fra Vålse Vig bærer vidnedsbyrd om vikingernes internationale kontakter. dettabteland.dk. Hentet 9/7-2025
Der kendes kun én runesten fra Falster; Sønder Kirkeby-stenen, hvorpå der står "(Sa)sser satte denne sten efter Asgot, sin bror, og han døde på Go(tland). Thor vie (disse) runer", samt afbildningen af et vikingeskib.Syd 2: Sønder Kirkeby-sten. runer.ku.dk. Hentet 9/7-2025Sønder Kirkebystenen. lex.dk. Hentet 9/7-2025
Middelalderen thumb|Rekonstruktion af Gedesbyskibet på Middelaldercentret. Falster var et strategisk vigtigt punkt i forhold til handel i Østersøen.
I løbet af middelalderen blev Falster en integreret del af det danske riges politiske og økonomiske netværk. Som led i kongemagtens forsøg på at konsolidere kontrollen over de sydlige egne opførtes Nykøbing Slot i midten af 1100-tallet.Nykøbing Slot. Kongegrave.dk. Hentet 9/7-2025 Slottet blev hurtigt et administrativt og militært centrum for hele regionen og lagde grunden til byen Nykøbing Falster. Byen voksede op omkring slottet og blev efterhånden Falsters vigtigste by og handelsknudepunkt. Det er uklart præcis hvornår byen fik sine første købstadsprivilegier, men i 1560 fik den med sikkerhed købstadsrettigheder.Nykøbing Falster. TV 2 Øst. Hentet 9/7-2025
I løbet af 1200- og 1300-tallet spillede Falster en rolle i både dansk indenrigspolitik og udenrigshandel. Øens placering ud mod Østersøen gjorde den til et strategisk vigtigt punkt i forhold til Hanseforbundet og forbindelserne til Nordtyskland. Den tiltagende magtkamp mellem den danske krone og hansestæderne førte til militære konfrontationer – herunder belejringen af Nykøbing Falster i 1368, hvor svenske og hanseatiske tropper angreb og indtog slottet. Kommandanten, Henning Aldestorf, måtte overgive sig, og slottet overgik kortvarigt til svensk kontrol, hvilket understreger byens betydning i regional politik.