Gichin Funakoshi (japansk: 船越 義珍; født 10. november 1868 i Yamakawa, Shuri, Okinawa, død 26. april 1957 i Tokyo) var en japansk karateudøver og grundlæggeren af Shōtōkan-karate – en stilart, der i dag er blandt de mest udbredte i verden. Han spillede en væsentlig rolle i udbredelsen af karate fra Okinawa til det japanske fastland og regnes ofte for en af de centrale personer i udviklingen af moderne karatedō.
Funakoshi blev født i slutningen af Ryūkyū-kongedømmets tid og kom fra en familie tilhørende krigerklassen, der tidligere havde tjent den lokale adel. Han begyndte sin træning i karate i en ung alder og modtog først undervisning af Ankō AsatoFunakoshi, Gichin (1981). Karate-Do: My Way of Life, Kodansha International Ltd. ., en indflydelsesrig læremester, og senere også af Ankō Itosu. Han trænede i de to dominerende retninger på Okinawa – Shōrei-ryū og Shōrin-ryū – og udviklede med tiden sin egen tilgang, der forenede elementer fra begge. Hans forståelse af kampkunst var også påvirket af kendō, især med hensyn til timing og afstand.
Som ung havde Funakoshi et ønske om at studere medicin, men det blev ikke muligt, da han nægtede at opgive sin traditionelle samuraifrisure – noget, der var påkrævet i takt med moderniseringen under Meiji-perioden. I stedet blev han skolelærer og fortsatte med at fordybe sig i karate samt kinesisk og japansk filosofi.
Karateudøvelsen i Japan blev kraftigt påvirket af Anden Verdenskrig, og mange udøvere mistede livet. Efter krigen blev interessen genoplivet, og i 1949 blev Japan Karate Association (JKA) grundlagt. Funakoshi blev udnævnt til æresformand (最高師範, saikō shihan). Hans søn, Gigō (Yoshitaka) Funakoshi, spillede en vigtig rolle i den tekniske udvikling af Shōtōkan, blandt andet ved at indføre dybere stande, mere kraftfulde teknikker og nye variationer af spark.
Ud over sit virke som karateudøver skrev Gichin Funakoshi også poesi og refleksioner over filosofi, ofte under navnet Shōtō – et navn, der senere kom til at lægge navn til den stilart, han grundlagde. Hans undervisning kombinerede teknisk træning med fokus på disciplin, etik og personlig udvikling.
Funakoshi døde i Tokyo i 1957 i en alder af 88 år. Han betragtes i dag som en af de mest indflydelsesrige mennesker i karatehistorien og som en af dem, der var med til at gøre karate til en internationalt anerkendt disciplin.
Biografi
Tidlige år Gichin Funakoshi blev født i 1868 (Meiji 1, men registreret som Meiji 3 ifølge familiens register) som ældste søn af Funakoshi Yoshikuni i landsbyen Yamakawa i Shuri (i dag en del af Naha). Hans barndomsnavn var Umikami, og hans kinesiske navn var Yojini. Familien tilhørte en sidegren af den etablerede Tomari-samuraifamilie, Yamada, og var en lavere samuraifamilie (Chikudun), der havde tjent ved hoffet i Shuri gennem flere generationer“Yo surname Tomakoshi family lineage chart 1540-1986” (privat bog udgivet af Heitora Shimotsukikichi i 1986, redigeret af Tomakoshi-familien). Hans bedstefar, Yoshifuku, arbejdede som kontorist ved det palads, hvor den øverste præstinde boede, og fik efter pensionering tildelt bolig og jord i Teira. Gichins far, Yoshitsune, havde et stort alkoholforbrug, hvilket førte til, at familien levede i fattigdom, da Gichin blev født.
Funakoshi blev født for tidligt og havde et skrøbeligt helbred. Han voksede derfor op i sin mors hjem, Oyadomari. Han ønskede oprindeligt at læse medicin, men opgav, da det krævede, at han skulle fjerne sin samurai-frisure. I stedet valgte han at blive lærer. Han afsluttede et etårigt lærerforløb på Okinawa Prefectural Normal School (oprettet i 1880) og bestod eksamen som midlertidig underviser. I 1887, 21 år gammel, begyndte han at undervise og blev senere fuldt kvalificeret lærer.
Perioden i Okinawa thumb|Gichin Funakoshi udfører Kanku Ifølge Kojo-familien begyndte Funakoshi at lære karate under Kojo Taitei, en mester i Naha-te, i foråret 1885 som 16-årig. Træningsforløbet varede dog kun tre måneder, muligvis fordi stilen ikke passede til hans kropsbygning, eller fordi relationen til Taitei ikke fungerede.
Derefter begyndte han at træne Shuri-te under Asato Anko. Asato kom fra en adelsfamilie i Shuri, og han begyndte at undervise Funakoshi, fordi deres sønner var venner. Det præcise tidspunkt for træningen er ukendt, men Asato opholdt sig i Tokyo fra 1879 til 1892 som ledsager for den sidste konge af Ryukyu. Det vurderes derfor, at Funakoshi begyndte sin træning efter 1892, da han var over 24 år. Han lærte især kataen Kōsōkun (senere kaldet Kanku), som blev hans specialitet.
En steninskription i Engakuji-templet hævder, at Funakoshi trænede hos både Asato og Itosu fra han var 11 år, men denne påstand betvivles, da Asato på det tidspunkt opholdt sig i Tokyo. Det siges også, at Funakoshi trænede hos Itosu Anko, som var Asatos ven og tidligere elev under Matsumura Sokon, men ifølge Mabuni Ken'ei (søn af Mabuni Kenwa) lærte Funakoshi Itosus kataer gennem Mabuni og ikke direkte fra Itosu.
Funakoshi underviste også i karate på folkeskoler. Ifølge Nagamine Shoshin underviste han eleverne i kataerne Naifanchi og Pinan omkring 1916. Fujiwara Ryozo har udtalt, at Funakoshi lærte Pinan af Mabuni Kenwa, hvilket kan forklares med, at Funakoshi primært trænede under Asato. Pin’an blev senere et af Funakoshis specialer, og han blev kaldt "Pinan Sensei".
Efter en mere end 30 år lang karriere som lærer, oprettede Funakoshi sammen med kollegaer Okinawa Student Support Association og Okinawa Shobukai for at støtte studerende og fremme karate. I 1916 deltog han i en karatedemonstration i Kyoto Butokuden Hall.
I maj 1917 deltog han i en karatestudiegruppe hos Mabuni Kenwa sammen med blandt andre Yabe Kenmichi, Hanashiro Nagashige og Miyagi Chojun. Fra 1919 underviste han karate som en frivillig aktivitet for elever på Okinawa Prefectural Normal School’s forberedelsesafdeling. I marts 1921 overværede den daværende kronprins (senere kejser Showa) en karatedemonstration ved Shuri Castle, organiseret af Funakoshi i forbindelse med et besøg på vej til Europa.
De første offentlige demonstrationer I 1902 besøgte Shintaro Ogawa – skoleinspektør for Kagoshima-præfekturet – Funakoshis skole i Okinawa, hvor han overværede en karatedemonstration. Funakoshi blev imponeret over Ogas status som embedsmand, og Ogawa blev så begejstret for karate, at han skrev en positiv rapport til Undervisningsministeriet. Kort efter blev karate officielt godkendt som en del af undervisningen i skoler.
Indtil da blev kampkunst i Okinawa typisk praktiseret bag lukkede døre. Det betød ikke nødvendigvis, at karate var en "hemmelig" kunst, men nogle mestre foretrak at holde deres viden inden for familien eller en snæver kreds. Samtidig boede familier tæt på hinanden, så det var sjældent muligt at træne uden at naboerne vidste det. I praksis var karate derfor ikke helt hemmeligt, men snarere "uofficielt skjult".
På trods af modstand fra flere ældre mestre, som ikke ønskede at udbrede karate, gik Funakoshi – med støtte fra blandt andre Kenwa Mabuni, Hironori Otsuka, Takeshi Shimoda og Choki Motobu – ind for at integrere karate i skolesystemet. Især hans lærer Itosu spillede en vigtig rolle i dette. Kort tid efter blev karate en del af idrætsundervisningen for skolebørn i Okinawa. Samtidig steg interessen for lokal kulturarv, og karate blev værdsat som en vigtig del af denne.
Et par år senere deltog admiral Rokuro Yashiro i en demonstration ledet af Funakoshi og nogle af hans bedste elever. De udførte kata, knuste tagsten og viste fysiske præstationer, som gjorde stort indtryk på Yashiro. Han beordrede derefter sine soldater til at begynde karatetræning.
Ved demonstrationer lagde Funakoshi vægt på disciplin og personlig udvikling. Han fremhævede ofte kataen Kanku Dai som den mest repræsentative for hans stil. I 1912 ankrede den kejserlige flådes 1. eskadre i Sujo Bay under admiral Dewas kommando. Tolv af hans mænd blev udvalgt til at studere karate i en uge.
Disse demonstrationer førte til, at karate begyndte at blive kendt i Tokyo. Japanske tilskuere, der havde set opvisningerne, bragte historierne med sig tilbage til fastlandet. For første gang blev Okinawa forbundet med andet end natur og klima – nu også med en kampkunst.
Perioden på fastlandet left|thumb|Gichin Funakoshi, 1868 - 1957 I maj 1922 rejste Funakoshi til Tokyo og deltog i den første nationale idrætsudstilling arrangeret af Undervisningsministeriet. Her udstillede han billeder af karate kata og kumiteSe side 149 i Gichin Funakoshis Collector's Edition: Karate-do Ichiro.. I juni demonstrerede han sammen med Gima Shinkin karate for Jigoro Kano og højtgraduerede judoudøvere ved Kodokan. Funakoshi viste Kōsōkun, og Gima viste Naifanchi. Omkring 200 personer var til stede. Funakoshi blev i Tokyo og underviste karate, mens han boede på Meiseijuku, et kollegium for Okinawa-studerende. I november samme år udgav han den første karatebog: "Ryukyu Kempo Karate".
Kodokan-demonstrationen bestod kun af kata og skabte ikke stor interesse hos judoudøvere, som lagde vægt på randori (fri kamp)Kenji Tomiki, som overværede demonstrationen ved Kodokan, udtalte senere: "Det var en solo demonstration, så jeg var ikke særligt imponeret." (Se Karate-do, s. 27.) Gima oplyste dog senere, at han også udførte forudbestemt kumite ved samme lejlighed.. Ifølge hans elever, herunder Otsuka Hiroki og Konishi Yasuhiro, kendte Funakoshi til 15 kata men meget lidt til kumite. I 1924 udviklede Otsuka og andre pre-arranged kumite-instruktioner baseret på jujutsu-stilarter. Det blev grundlaget for kumite på fastlandet. Otsuka foreslog også at indføre frikamp (jiyu kumite), men Funakoshi var imod, hvilket førte til uenighed"Karate", januar 2002-udgaven.
Konishi forlod Funakoshi og begyndte at træne under Motobu Choki, hvilket Funakoshi opfattede som et brud på loyalitet.
I 1924 uddelte han de første dangrader i karatehistorien. Blandt modtagerne var Kasuya Masahiro, Otsuka Hiroki, Konishi Yasuhiro og Gima Shinkin. I 1924 og 1925 blev der oprettet karatestudier ved Keio University og Tokyo Imperial University med Funakoshi som instruktør. Samme år udgav han sin anden bog "Rendan Goshin Karatejutsu", som brugte fotografier i stedet for tegninger til at forklare teknikker.
Frikamp og konkurrencer blev et tilbagevendende problem. I 1927 begyndte Tokyo Universitet at eksperimentere med beskyttelsesudstyr og konkurrencer. Funakoshi protesterede og trak sig som underviser i 1929. Selvom han offentligt afviste konkurrencer, begyndte nogle klubber at praktisere frikamp i hemmelighed fra 1935. Omkring samme tid ændrede Keio Karate-klubben stavemåden af "karate" til tegnet for "tomhed", inspireret af den buddhistiske Hjertesutra. Denne stavemåde blev hurtigt udbredt og accepteret, også i Okinawa. I marts 1928 blev han inviteret til at demonstrere karate ved kejserpaladset"Shoto: The Great Footsteps of Gichin Funakoshi, Supreme Master of the Japan Karate Association" er en publikation udgivet af Japan Karate Association.. I 1930 deltog han i en karateturnering i anledning af Meiji-helligdommens 10-årsjubilæum. Her brugte han midlertidigt navnet "Shorei-ryu Shorinha". I 1931 blev han underviser for Waseda Universitets Karate Study Group"Meiji Shrine 10th Anniversary Celebration Martial Arts Kata Tournament Handbook" (Sponsored by the Meiji Shrine Celebration Association, Japan Martial Arts Kata Dedication Committee), s. 18 og 56.. I 1933 blev gruppen til Waseda Karate Club. I 1936 udgav han "Karate-do Kyohan", hvor han tilføjede "-do" (vej) til navnet og dermed skabte betegnelsen karate-do"A Collection of Poems and Prose Commemorating the Sixtieth Birthday of Professor Funakoshi Gichin" (not for sale), redigeret og udgivet af Uemura Tsunejiro, udgivet den 21. februar 1933 af Great Japan Karate Research Association..