thumb|The Liberties i Dublin med uret rundt; Cornmarket nær Thomas Street, Reginald Street og barer og butikker på Thomas Street.

The Liberties ( eller lejlighedsvis ) er et område i det centrale Dublin, Irland, beliggende i den sydvestlige del af inner city. Området blev dannet ud fra forskellige områder med særlig manorial jurisdiktion, der oprindeligt var adskilt fra byens hovedstyre, og historisk er det et af Dublins mest markante arbejderklassekvarterer. Området har traditionelt været forbundet med River Poddle, markedshandlere og lokale familieejede virksomheder, samt Guinness-bryggeriet, whiskeydestillering og – historisk – tekstilindustrien og tætbefolkede lejeboliger.

Blandt områdets seværdigheder er koncertstedet Vicar Street.

Historie Der nævnes to liberties i Allen's Register fra 1529, men uden en nærmere beskrivelse af deres præcise placering.Allen's Register. Royal Society of Antiquaries of Ireland, 1952. s. 302 Efter klostrenes opløsning under Henrik 8. blev områderne Thomas Court og Donore overdraget til William Brabazon, stamfader til jarlerne af Meath.Dalton: A New Picture of Dublin, Dublin, 1835. I 1579 hævdede byen Dublin, at klostret lå inden for dens jurisdiktion, men de tabte sagen. Fra da af var jarlen af Meath overhoved for området. Familien har givet navn til flere steder og gader i bydelen, f.eks. Meath Market, Meath Hospital og Meath Street. De navngav også Brabazon Row, Brabazon Street og Ardee Street (de havde titlen Baroner af Ardee siden 1616).

I 1728 udgav Charles Brooking et detaljeret kort, Map of the City and Suburbs of Dublin, som indeholdt en beskrivelse af liberties-områdernes grænser. Grænserne for Manor of St. Sepulchre strakte sig fra Bishop Street til St. Stephen's Green, langs Harcourt Street til Donnybrook, over Rathgar til Harold's Cross og tilbage via Clanbrassil Street til Patrick Street. Jarlen af Meaths område gik mod vest langs The Coombe til Ardee Street, nordpå mod Echlin Street, derefter langs James's Street til Meath Street, gennem forskellige mindre gader til Ash Street og tilbage til The Coombe.Bennett 1992

I 1837 begyndte Ordnance Survey at udarbejde detaljerede kort, og Dublins kort fra 1840 viste alle liberties-områderne – fra det mindste (Christ Church Liberty, en acre og to roods) til det største (jarlen af Meaths område, 380 acres).

Privilegier

Til gengæld for støtte til herskeren af et liberty-område, eller for at afhjælpe visse vanskeligheder, som engelske borgere eller kirken oplevede i Irland, blev der gennem tiden givet privilegier til herskerne over disse områder af forskellige engelske konger. For eksempel havde Liberty of St. Sepulchre sine egne domstole (Court Leet, Court Baron og en Court of Record), hvor de kunne dømme i alle sager undtagen ”oplagsforbrydelser, voldtægt, skjulte skatte og brandstiftelse”; området havde også toldfrihed, fritagelse fra visse skatter og pligter, ret til at pålægge egne bøder, egne ligsynsmænd, bjærgningsrettigheder, egne markeder og messer, samt ret til at regulere vægt og mål. Disse privilegier ophørte i 1840.

Historiske udviklinger Flere steder i The Liberties bærer stadig præg af en urolig fortid præget af politisk uro og stor fattigdom. I 1600-tallet oplevede dele af området dog økonomisk fremgang, da de indvandrede huguenotter bragte deres vævehåndværk med sig. Dette fik en stor eksportindustri til at blomstre omkring det, der i dag er Meath Street Market.J. J. Webb: Industrial Dublin since 1698 & The silk industry in Dublin; two essays. Maunsel, Dublin. 1913

1600- og 1700-tallet I slutningen af 1600-tallet begyndte man at udvikle området for at huse de mange vævere, der slog sig ned her. Engelske bosættere etablerede uldproduktion, mens huguenotterne specialiserede sig i silkevævning og byggede huse i den karakteristiske ”Dutch Billy”-stil med gavle mod gaden.Bennett 1992, s. 44 Tusindvis af vævere fandt beskæftigelse i områder som The Coombe, Pimlico, Spitalfields og Weavers’ Square. M'Gregor 1821

Engelske uldproducenter følte sig truet af den irske industri, og pålagde høje toldsatser på irske uldeksporter. Navigation Act forhindrede eksport til kolonierne, og i 1698 indførte den engelske regering Wool Act, som forbød eksport helt – hvilket reelt ødelagde industrien i The Liberties.

Et Weavers' Hall blev opført i Lower Coombe i 1682 af vævernes laug. I 1745 opførtes en ny bygning, finansieret af huguenotten David Digges La Touche. I 1750 rejste lauget en statue af George 2. foran bygningen ”som et udtryk for deres oprigtige loyalitet”. Huset blev revet ned i 1965.

I 1700-tallet oplevede industrien en vis genopblomstring, især via importeret spansk uld og støtte fra Royal Dublin Society fra 1775. Men oprørene i 1798 og 1803 – hvor mange vævere deltog – samt økonomisk nedgang efter Unionen i 1801, satte en stopper for udviklingen.

Silke- og poplinindustrien blomstrede i en periode med støtte fra Royal Dublin Society, men i 1786 vedtog det irske parlament en lov, der forhindrede selskabet i at støtte forhandlere, der solgte irske silkevarer. Krigen mod Frankrig og mangel på råvarer under Napoleonskrigene forværrede situationen, og i 1820'erne fjernede den britiske regering toldbeskyttelsen, hvilket blev enden på silkeindustrien.

Herefter blev mange af de tidligere velhavende huse omdannet til forfaldne og overfyldte lejekaserner, som husede arbejdsløse og fattige.

1800-tallet Tenter House blev opført i 1815 på Cork Street, finansieret af Thomas Pleasants. Før dette måtte de fattige vævere i The Liberties enten indstille arbejdet i regnvejr eller benytte ildstedet på et værtshus, og blev derfor (som George Newenham Wright udtrykker det) "udsat for stor nød og ikke sjældent reduceret til enten hospitalet eller fængslet". Tenter House var en murstensbygning på 275 fod i længden, tre etager høj, med en central kuppel. Den var udstyret med en form for centralvarme drevet af fire ovne, og fungerede som et sted, hvor vævere kunne spænde og tørre deres tekstiler i dårligt vejr.

En del af området blev i det tidlige til midt i 1900-tallet omdannet til billige boliger og grønne områder af Iveagh Trust, Dublin Artisans Dwellings Company og Dublin City Council. Slumområderne, fattigdommen og de farlige forfaldne bygninger er siden da stort set blevet ryddet, og kun enkelte spredte områder står endnu til nedrivning.

I 1875 udbrød der en brand i et maltlager og et pakhus i området, som resulterede i 13 dødsfald – udelukkende forårsaget af alkoholforgiftning fra whiskey, der strømmede gennem gaderne. Det forholdsvis lave antal dødsfald tilskrives det faktum, at en af de første bygninger, der brød i brand, var en svinesti – de skrigende grise alarmerede beboerne, som derved nåede at flygte.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Dublin Kategori:Kvarterer