Vælgere ankommer til og forlader rådhuset i Delft på valgdagen i 2025.|thumb
Parlamentsvalget i Nederlandene 2025 var et nyvalg til Tweede Kamer, der fandt sted den 29. oktober 2025. Valget skulle oprindeligt have været afholdt i marts 2028, men blev fremskyndet som følge af Schoof-regeringens afgang den 3. juni 2025 efter en koalitionskrise om asylpolitikken.
Baggrund Ved parlamentsvalget i Holland 2023 blev Geert Wilders’ parti Partij voor de Vrijheid (PVV) det største parti. Efter længere forhandlinger blev der dannet en koalitionsregering bestående af PVV, VVD, Nieuw Sociaal Contract (NSC) og BoerBurgerBeweging (BBB).
Regeringen blev ledet af den partiløse Dick Schoof, da Wilders opgav at blive premierminister, da der ikke kunne samles et parlamentarisk flertal bag ham.
Koalitionen brød sammen i maj 2025 efter en intern krise udløst af PVV’s krav om en langt mere restriktiv udlændingepolitik, herunder: suspension af familiesammenføring for flygtninge, militær overvågning af grænserne, tiltag i strid med europæisk og international ret.
Disse forslag blev afvist af NSC og BBB.
Den 3. juni 2025 meddelte Wilders, at PVV forlod regeringen på grund af uenighederne.
Med PVV’s udtræden mistede regeringen sit flertal, og Schoof indgav derefter sin afskedsbegæring til kong Willem-Alexander. Da ingen af de øvrige store partier, herunder VVD, GroenLinks–PvdA, SP, DENK og Partij voor de Dieren, ønskede at indgå i en ny koalition, blev der udskrevet nyvalg.
Efterspil Den 4. juni 2025 drøftede Tweede Kamer regeringens afgang og vedtog en resolution, der opfordrede til opløsning af parlamentet og udskrivelse af nyvalg hurtigst muligt. Valgdagen blev efterfølgende fastsat til 29. oktober 2025.
12. juni 2025 blev det meddelt, at GroenLinks og Partij van de Arbeid (PvdA) ville fusionere forud for valget. Forslaget blev godkendt af medlemmerne af begge partier med store flertal (GroenLinks: 89 %, PvdA: 88 %). De to partier opstillede som tidligere på en fælles liste med Frans Timmermans som spidskandidat.
22. august 2025 trådte udenrigsminister Caspar Veldkamp (NSC) tilbage efter uenighed i regeringen om yderligere sanktioner mod Israel. Efter hans afgang forlod samtlige ministre og statssekretærer fra NSC den fungerende regering.
Organisation Valgret og procedure Ved valget har hver vælger én stemme. De 150 pladser i Tweede Kamer fordeles proportionalt efter d'Hondts metode. Alle partier, der opnår mindst 1/150 af stemmerne (ca. 0,67 %), deltager i mandatfordelingen.
Deltagende partier I alt 27 partier deltog i valget, hvoraf 18 opstillede i samtlige 20 valgkredse
Valgresultat Med 99.7% of stemmerne optalt førte Demokrater 66 (D66), med Rob Jetten i spidsen snævert over Geert Wilders’ PVV. D66 får 16,9% af stemmerne, mens PVV får 16,8%. Begge partier står til 26 mandater i Tweede Kamer.
D66 har vundet 17 mandater sammenlignet med 2023-valget, mens PVV taber 11 mandater. VVD kom med 14,2% of the vote and 22 mandater på tredjepladsen og mistede to mandater sammenlignet med 2023, efterfulgt af GroenLinks–PvdA med Frans Timmermans i front, som opnåede 12,7% of the stemmerne and 20 mandater, hvilket er en tilbagegang på fem. CDA med Henri Bontenbal i spidsen sikrede sig 11,8% af stemmerne og 18 mandater; en fremgang på 13 siden 2023.
Referencer
Holland 2025 Kategori:Politiske valg i Holland