Kommunalvalget i Københavns Kommune 2025 blev afholdt som del af det danske kommunal- og regionsrådsvalg 2025, der blev afviklet tirsdag den 18. november 2025. Ved valget valgtes 55 medlemmer til Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar 2026 - 31. december 2029, og der krævedes dermed 28 mandater for at danne et flertal. På valgdagen havde kommunen 58 valgsteder,Københavns Kommune - Kommunal- og Regionsrådsvalg 2025 - Valgsteder og valgkort men vælgerne havde fra den 7. oktober til den 14. november også kunnet brevstemme.
Den siddende overborgmester, Lars Weiss fra Socialdemokratiet, genopstillede ikke. Lars Weiss havde i august 2024 overtaget overborgmesterposten fra Sophie Hæstorp Andersen, da hun blev udpeget som ny social- og boligminister i stedet for Pernille Rosenkrantz-Theil,Altinget - Lars Weiss bliver igen overborgmester i København (29. august 2024) som til gengæld blev valgt som ny spidskandidat for Socialdemokratiet ved kommunalvalget.Netavisen Pio - Spidskandidat ved at valget bliver op ad bakke: “Nu smøger jeg ærmerne op” (12. september 2024)
Resultatet af valget blev, at 10 partier opnåede valg til Borgerrepræsentationen. Enhedslisten opnåede 13 mandater, hvilket var en tilbagegang på 2 mandater i forhold til det foregående kommunalvalg men stadig nok til at blive kommunens største parti for andet valg i træk. Socialistisk Folkeparti blev med 10 mandater – en fremgang på 4 mandater sammenlignet med valget i 2021 – det næststørste parti, mens Socialdemokratiet gik tilbage fra 10 til 8 mandater og blev Borgerepræsentationens tredjestørte parti. Det Konservative Folkeparti besatte 7 mandater (et færre end i 2021), Radikale Venstre fik 6 mandater (uændret i forhold til 2021), og Venstre gik tilbage fra 5 til 3 mandater. Liberal Alliance fik med 3 mandater sit bedste valg indtil da i Københavns Kommune, Alternativet beholdt sine 2 mandater, mens Dansk Folkeparti fordoblede sin repræsentation på Københavns Rådhus fra 1 til 2 mandater. Den sidste plads i Borgerrepræsentationen gik til Frie Grønne, mens Nye Borgerlige ikke opnåede genvalg.
På valgnatten indgik 8 af de 10 partier, der ved valget besatte 46 af de 55 pladser i Borgerrepræsentationen, en bred konstitueringsaftale, der fordelte de vigtigste poster blandt aftaleparterne. Bag aftalen stod Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti, mens Socialdemokratiet og Frie Grønne var eneste partier uden for aftalen.Københavns Kommune - Konstitueringsaftale (19. november 2025)
Ny overborgmester blev Sisse Marie Welling fra Socialistisk Folkeparti, efter at Socialdemokratiet næsten havde haft eneret på posten i over 100 år, og hun blev samtidig den første SF'er til at bestride embedet, siden Hellen Hedemann i oktober 2004 i én dag var fungerende overborgmester mellem Jens Kramer Mikkelsens afgang og Lars Engbergs tiltrædelse. Enhedslisten fik to borgmesterposter, idet Line Barfod fortsatte som teknik- og miljøborgmester, og Karina Vestergård Madsen fortsatte som socialborgmester. Det Konservative Folkepartis Jakob Næsager beholdt posten som børne- og ungeborgmester, mens Radikale Venstres Christopher Røhl overtog kultur- og fritidsborgmesterposten fra sin partifælle Mia Nyegaard.TV 2 - Socialdemokratiet taber København – SF'er bliver ny overborgmester (19. november 2025) Posten som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester tilfaldt Socialdemokratiet, mens Venstres Jens-Kristian Lütken blev udpeget som ny sundheds- og omsorgsborgmester.Københavns Kommune - Fordeling af de sidste borgmesterposter i København (19. november 2025)
Fire dage efter sit skuffende valg meddelte Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun trak sig helt fra politik og ikke besatte den borgmesterpost, der tilfaldt Socialdemokratiet.DR - Pernille Rosenkrantz-Theil trækker sig helt fra politik (22. november 2025) Den 1. december valgte Socialdemokratiet på et ekstraordinært delegeretmøde Andreas Keil til posten som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i et kampvalg med fire andre kandidater.Altinget - Socialdemokratiet vælger fagborgmester i København (2. december 2025)
Konstitueringsaftalen blev bekræftet på den nye borgerrepræsentations konstituerende møde den 5. december 2026, hvor Sisse Marie Welling officielt blev valgt som ny overborgmester, og hvor Mikkel Skovgaard fra Enhedslisten valgtes til 1. næstforperson, mens posten som 2. næstforperson gik til Alternativets Karoline Lindgaard. På samme møde blev fem af de seks borgmesterposter fordelt som bestemt i konstitueringsaftalen, mens Andreas Keil besatte Socialdemokratiets borgmesterpost.Københavns Kommune - Referat for Borgerrepræsentationen møde d. 05.12.2025, 15:00
Siddique-sagen
Kort før valget flyttede Frie Grønnes spidskandidat, Sikandar Siddique, sin folkeregisteradresse fra et parcelhus i Herlev til et lejet værelse i Københavns Kommune for at være valgbar til kommunalvalget i Københavns Kommune. Resten af Siddiques familie blev imidlertid boende i Herlev, og både før og efter valget var der tvivl om, hvorvidt han reelt boede i Københavns Kommune.
Kort inden valget indledte Folkeregistret i Københavns Kommune en undersøgelse af sagen, der endte med, at kommunen sendte en agterskrivelse til Sikandar Siddique med besked om, at den agtede at annullere hans bopælsregistrering i Københavns Kommune, medmindre han senest den 5. januar 2026 indsendte dokumentation for, at han reelt var flyttet.Altinget - Kan koste ham pladsen: Københavns Kommune afviser, at Sikandar Siddique havde bopæl i byen (12. december 2025) Som høringssvar på agterskrivelsen sendte Siddique ingen dokumentation for sin flytning til Københavns Kommune og hævdede, at Københavns Kommune ikke havde lovhjemmel til at bede om yderligere oplysninger i sagen, eftersom Herlev Kommune tidligere havde afgjort, at Siddique fra fraflyttet Herlev Kommune.DR - Siddique udfordrer kommune i sag om bopælsregistrering (4. januar 2026) En juridisk ekspert og Københavns Kommune fastholdt imidlertid, at kommunen var i sin fulde ret til at træffe afgørelse i sagen og ikke var begrænset af Herlev Kommunes afgørelse.DR - Både ekspert og Københavns Kommune afviser Sikandar Siddiques anklager om lovbrud (5. januar 2026)
Den 10. januar 2026 oplyste Siddiques advokat, at Siddique havde besluttet at sende yderligere dokumentation for flytningen til Københavns Kommune, der havde forlænget høringsfristen i sagen til 15. januar.Se og Hør - Afsløring: Sikandar Siddique sender yderligere dokumentation til Københavns Kommune (10. januar 2026) Den 14. januar skrev Sikandar Siddique til Københavns Kommune og Ankestyrelsen, at han ville have kommunen til at sætte sagen i bero, mens Ankestyrelsen afgør, hvilket kommune der har kompetence til at afgøre, om Siddique var korrekt bopælsregistreret, og om Københavns Kommune har habilitet til at træffe afgørelse i sagen.DR - Frist udløber i aften: Sikandar Siddique vil have Ankestyrelsen ind i sin bopælssag (15. januar 2026) Ankestyrelsen afviste imidlertid at behandle klagen med den begrundelse, at CPR-kontoret i Digitaliseringsministeriet kunne behandle en klage over Københavns Kommunes afgørelse, når der var var truffet afgørelse i sagen.Berlingske - Ankestyrelsen afviser klage fra Frie Grønne-leder i boligsag (27. januar 2026) Den 20. januar meldte Siddique Københavns Kommune til politiet på grund af mistanke om et ulovligt læk til journalister af fortrolige oplysninger om hans sag om bopælsregistrering.DR - Siddique politianmelder Københavns Kommune (20. januar 2026) I slutningen af februar traf Folkeregistret i Københavns Kommune afgørelse i sagen, og kommunen besluttede at annullere Sikandar Siddiques flytning til Københavns Kommune.Politiken - Sikandar Siddiques flytning annulleres af Københavns Kommune (23. februar 2025) Siddique ankede afgørelsen til Digitaliseringsministeriet,TV 2 Kosmopol - Københavns Kommune annullerer Siddiques flytning (23. februar 2025) som i september stadfæstede kommunens afgørelse.Ekstra Blade - Sikandar Siddique taber ankesag: Færdig (9. september 2026)
Partier og spidskandidater
Ved valget havde vælgere med bopæl i Københavns Kommune mulighed for at stemme på 261 kandidater fordelt på 24 partier og lister.
Bogstav Parti SpidskandidatAPernille Rosenkrantz-TheilBChristopher RøhlCJakob NæsagerDAnahita MalakiansEKaosTVKarl VillemoesFSisse Marie WellingIAlexander RyleJHampepartietKlaus Trier TuxenKJesper HousgaardLLokallisten - KøbenhavnPelle JandrupMEllen EmilieNDemokraterne - hele Danmark skal leveMichaell RavnOMikkel BjørnPDKP - KommunisterneRikke G.F. KarlssonQSikandar SiddiqueRKommunistisk PartiBrian O'Brien GrønvoldTSkamløse DemokraterTroels Chr. JakobsenUDin Stemme i KøbenhavnAnette ThaulowVJens-Kristian LütkenYFælles FremtidKhalid Al-SubaihiZSolidarisk IntegritetStig JørgensenÆKasper CederholmØLine BarfodÅKaroline Lindgaard
To dage inden valget meldte Nye Borgerliges spidskandidat, Anahita Malakians, sig imidlertid ud af partiet.Altinget - Spidskandidat melder sig ud af Nye Borgerlige 'efter en beskidt proces' (17. november 2025)
Der var inden valget blevet anmeldt fire valgforbund.
Valgforbund PartierValgforbund 1C. Det Konservative FolkepartiD. Nye BorgerligeI. Liberal AllianceK. KristendemokraterneO. Dansk FolkepartiV. VenstreÆ. DanmarksdemokraterneValgforbund 2E. KaosTVJ. HampepartietP. DKP - KommunisterneQ. Frie GrønneR. Kommunistisk PartiT. Skamløse DemokraterZ. Solidarisk IntegritetValgforbund 3A. SocialdemokratietB. Radikale VenstreM. ModeraterneValgforbund 4F. Socialistisk FolkepartiN. Demokraterne - hele Danmark skal leveØ. EnhedslistenÅ. Alternativet
Resultat
Valgresultat for hele kommunen
Valgresultat for afstemningssteder
På afstemningsstederne opnåede de 12 største partier nedenstående andele af stemmerne. For hvert afstemningssted er partiet med størst stemmeandel fremhævet.