thumb|Kort over det nordlige Storbritanniens befolkningsgrupper ifølge Ptolemæus.
Skotland under Romerriget henviser til den periode, hvor Romerriget havde kontakt med området, der udgør det moderne Skotland. På trods af spredte forsøg på erobring og administration mellem det første og det fjerde århundrede e.v.t. blev det meste af det nuværende Skotland, beboet af caledonierne og maeaterne, aldrig indlemmet i Romerriget, og den romerske kontrol over området svingede.
I den romerske kejsertid lå området kaldet Caledonia nord for floden Forth, mens området, der nu kaldes England, var kendt som Britannia – navnet, der også blev givet til den romerske provins, som omtrent omfattede det moderne England og Wales og erstattede den tidligere oldgræske betegnelse Albion. Romerske legioner ankom til det område, der i dag er Skotland, omkring år 71 e.v.t., efter at have erobret de keltiske briter i det sydlige Britannia gennem de foregående tre årtier. Med målet om at fuldende erobringen af Britannien førte de romerske hære under Quintus Petillius Cerialis og Gnaeus Julius Agricola felttog mod caledonierne i 70’erne og 80’erne. Agricola, en biografi om guvernøren i Britannia skrevet af hans svigersøn Tacitus, nævner en romersk sejr ved "Mons Graupius", som gav navn til Grampian Mountains, men hvis præcise placering er omdiskuteret i moderne forskning. I 2023 blev en tabt romersk vej, bygget af Julius Agricola, genopdaget i Drip nær Stirling; den er blevet beskrevet som ”den vigtigste vej i Skotlands historie”.Stirling Councils arkæolog Dr. Murray Cook, https://www.bbc.co.uk/news/uk-scotland-glasgow-west-65309762 Hentet 3. november 2023
Agricola synes derefter at have gentaget den tidligere græske sørejse rundt om øen udført af Pytheas og modtaget underkastelse fra lokale stammer, hvorved han etablerede den romerske limes for faktisk kontrol – først langs Gask Ridge, og derefter med tilbagetrækning syd for en linje fra Solway Firth til River Tyne, dvs. langs Stanegate. Denne grænse blev senere befæstet som Hadrians mur. Flere romerske kommandanter forsøgte at erobre land nord for denne linje, herunder en udvidelse i det andet århundrede, som blev befæstet som Antoninusmuren.
Periodens historie er kompleks og dårligt dokumenteret. Den romerske provins Valentia kan f.eks. have omfattet området mellem de to romerske mure, eller territoriet omkring og syd for Hadrians mur – eller endda Romersk Wales. Romerne holdt det meste af deres caledonske territorium i lidt over 40 år; de besad sandsynligvis kun land i det nuværende Skotland i omkring 80 år. Nogle skotske historikere, såsom Alistair Moffat, hævder, at den romerske indflydelse var ubetydelig. På trods af overdrevne påstande i et forfalsket manuskript fra 1700-tallet menes det nu, at romerne aldrig kontrollerede mere end halvdelen af det nuværende Skotland, og at romerske legioner ophørte med at spille en rolle i området omkring år 211.
"Skotter" og "Skotland" som egentlige begreber opstod først i 700-tallet. Faktisk påvirkede Romerriget alle dele af Skotland i perioden: ved enden på romersk herredømme i Storbritannien omkring år 410 havde de forskellige jernalderstammer i området forenet sig som – eller var kommet under kontrol af – pikterne, mens den sydlige del af landet blev domineret af stammer med romersk-britisk kultur. Scoti (de gæliske irske sørøvere, som skulle give Skotland dets angelsaksiske navn) var begyndt at bosætte sig langs vestkysten. Alle tre grupper kan have været involveret i Den store sammensværgelse i 367, som overvældede romersk Britannien
Denne periode gav anledning til de tidligste historiske beretninger om områdets befolkninger. De mest varige romerske arvetræk var dog kristendommen og skriften, som begge ankom indirekte via irske missionærer.
Se også Romersk Britannien
Noter
Referencer
Romerriget Kategori:Byer og territorier i Romerriget