En anden verden (spansk originaltitel: Sorda) er en spansk dramafilm fra 2025, der er instrueret af Eva Libertad.Den handler om en døv kvinde, der venter sit første barn. Filmen er en fortsættelse af Libertads tidligere prisbelønnede kortfilm og har ligesom den Libertads søster Miriam Garlo, der også i virkeligheden er døv, i hovedrollen.Ida Rud: En anden verden. Anmeldelse på ekkofilm.dk 27. oktober 2025.

Handling

Angela er en døv kvinde, der venter sit første barn sammen med Héctor. Barnets ankomst udfordrer balancen mellem de to forældre. Angela er keramiker og har et rigt socialt liv, men graviditeten gør hende meget afhængig af Hector, der blandt andet skal fungere som tolk i mødet med sundhedsvæsenet. Ángela må derfor finde sin egen vej ind i moderskabet. Filmen skildrer mødet mellem to verdener og minder tilskuerne om, hvad det er muligt at overkomme, når der er kærlighed til det.

Medvirkende

Miriam Garlo som Ángela Álvaro Cervantes som Héctor Elena Irureta som Elvira Joaquín Notario som Fede

Modtagelse

Danmark

Filmmagasinet Ekko gav filmen fem stjerner ud af seks og kaldte den et rørende og barsk drama, der brugte lyden til at give tilskuerne en oplevelse af en døv kvindes verden. Anmelderen mente desuden, at den ret uerfarne Miriam Garlo i hovedrollen var utroligt nærværende og havde en råhed og ægthed, der holdt tilskueren fanget fra først til sidst.

I Information skrev Christian Monggaard, at der var adskillige stærke scener, og at Miriam Garlo var fantastisk i rollen som Ángela.

Per Juul Carlsen gav fire filmkameraer på sin filmside Lys!Kamera!Ord! og skrev, at filmen på overbevisende måde sendte tilskuerne ind i en ukendt verden, hvor døvheden for alvor kan udfordre en nybagt mor. Også han roste Garlos intense skuespil, ikke mindst i en scene, hvor hun endte i et rygende skænderi med Hector. Skænderi på tegnsprog er bestemt ikke hverdagskost på film.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Film fra 2025 Kategori:Dramafilm fra Spanien