thumb|Maduro ombord på USS «Iwo Jima» (LHD-7) efter bortførelsen. thumb|Præsident Trump sammen med CIA-chef John Ratcliffe og udenrigsminister Marco Rubio på pressemødet 3. januar 2026. USA's angreb på Venezuela i 2026 begyndte med en opbygning af amerikanske militære styrker i havet ud for Venezuela og i regionen i øvrigt, fulgt af en blokade og bording af olietankere samt bombning af mistænkte narkotikasmuglere i speedbåde.
Natten til 3. januar 2026 gik amerikanske specialstyrker fra Delta Force til angreb inde i Venezuela og tog ifølge USA's præsident Donald Trump Venezuelas præsident Nicolás Maduro og hans hustru til fange og førte dem ud af landet. De blev fløjet til . Ifølge regeringskilder blev Maduro derefter fængslet i Metropolitan Detention Center i Brooklyn, hvorefter han efter planen fremstilles for retten mandag 5. januar.
USA's udenrigsminister oplyste senere lørdag, at Nicolás Maduro og hans hustru blandt andet er blevet tiltalt for at deltage i narkoterrorisme og sammensværgelse om indsmugling af kokain.
Samtidig udførte USA flere missilangreb mod militære mål i Venezuela.
Det internationale samfund reagerede få timer efter angrebet med hård kritik. Spanien opfordrer således til deeskalering og respekt for international lov. I USA kritiserede Demokraterne også interventionen.
På et pressemøde på Mar-a-Lago 3. januar sagde præsident Trump, at USA vil lede Venezuela indtil en sikker og ordentlig magtovedragelse kan finde sted. Her sagde han samtidig, at USA havde forberedt et andet angreb, og at USA er åben for at sende amerikanske styrker ind i Venezuela.
Baggrund I august 2025 indledte USA en militær optrapning i det sydlige Caribien. Landet placerede krigsfartøjer og militær personnel i området. I september påbegyndte United States Southern Command militære angreb mod fartøjer i det caribiske hav. USA oplyste, at disse fartøjer var involveret i narkotikasmugling, og at Venezuela stod bag.
Tiltagene var en del af USA's militære indsats Operation Southern Spear, der rettede sig mod mistænkte kriminelle netværk med koblinger til Venezuelas regering under Nicolás Maduro.
Før angrebene anklagede USA Maduro for at lede en såkaldt "narkostat" og for at snyde med resultatet af præsidentvalget i Venezuela 2024. Venezuelas nationale valgmyndighed udråbte Maduro som valgets vinder. Oppositionen hævdede dog, at dens kandidat, Edmundo González, havde fået et markant flertal af stemmerne. USA's præsident Trump havde tidligere rubriceret de venezuelanske grupperinger Tren de Aragua og Cartel de los Soles som udenlandske terrororganisationer og har sågar påstået, at Cartel de los Soles styres af Maduro personligt.
I november 2025 sendte USA hangarfartøjet USS Gerald R. Ford til området, og i december begyndte USA at stoppe og beslaglægge olietankskibe og indførte dermed en søblokade mod Venezuela. I slutningen af december indledte USA sågar hemmelige operationer inde i Venezuela under ledelse af CIA. Donald Trump havde forinden meddelt, at militæret også skulle gennemføre angreb inde i landet.
Efterspil Rettergangen mod Venezuela's præsident Nicolás Maduro foregår i en retsbygning i New York City, tilhørende USA's føderale retsvæsen.Maduro and his wife plead not guilty at first court appearance since capture in Venezuela. Nbcnews.com 6. januar 2026
Den 10. januar 2026 sagde Travel.state.gov, til amerikanere: "Sikkerhedsadvarsel: Rejs ikke til Venezuela; Rejs [ud af Venezuela] straks".https://www.vg.no/nyheter/i/oEAnWm/usa-ber-borgere-forlate-venezuela-oeyeblikkelig. 2026-01-11https://travel.state.gov/content/travel/en/international-travel/International-Travel-Country-Information-Pages/Venezuela.html . 2026-01-11. "Security Alert: Venezuela: January 10, 2026: Do Not Travel to Venezuela; Depart Immediately"
Se også Igangværende væbnede konflikter
Referencer
Kategori:Begivenheder i 2026 Venezuela 2026 Kategori:Venezuelas historie