Sigurd Syr (oldnordisk: Sigurðr sýr) (død ca. 1018) var en norsk småkonge over Ringerike, et område i Buskerud. Han er især kendt i norsk historie gennem sin tilknytning til kongerne Harald Hårderåde og Olav den Hellige. Ved sit ægteskab med Åsta Gudbrandsdatter efter hendes første ægtemand Harald Grenskes død blev Sigurd Syr stedfar til kong Olav og far til kong Harald.
Biografi
Den traditionelle opfattelse af Sigurd Halvdansson Syrs slægtskab, som den fremstilles i forskellige islandske digte og historiske sagaer og kulminerer hos Snorri Sturluson i Heimskringla, er, at han var oldebarn af kong Harald Hårfager gennem Haralds søn Sigurd Rise. Der er imidlertid blevet sået tvivl om hans forbindelse til Sigurd Rise, en relativt ukendt søn af Harald Hårfager med en samisk kvinde ved navn Snæfríðr Svásadottir.Snorri Sturluson, Heimskringla: History of the Kings of Norway, overs. Lee M. Hollander, The American-Scandinavian Foundation, Austin: University of Texas Press, 1964, genoptryk 1992, , Saga of Óláf Tryggvason kap. 60, s. 200.
Sigurd Syrs far Halfdan var muligvis ikke identisk med Harald Hårfagers barnebarn Halfdan af Hadafylke.M. Sjöström, ”Scandinavian medieval descendants of Charlemagne: A detailed genealogy of the issue of Agnes Haakonsdottir, of the so-called Fairhair dynasty”, Foundations – Journal of the Foundation for Medieval Genealogy, bind 2 (2007:4, juli), s. 253–276. Der findes ingen samtidige kilder, der bekræfter eksistensen af en sådan Halfdan.Knut Helle, Cambridge History of Scandinavia, bind I, Prehistory to 1520, Cambridge University Press, 2003, , s. 191. Det er derfor usandsynligt, at denne slægtslinje repræsenterer historiske realiteter. Mange moderne historikere betragter Hårfager-slægtskabet som i vid udstrækning opdigtet.Se Joan Turville-Petre, ”The Genealogist and History: Ari to Snorri”, Saga-Book 20 (1978–81), s. 7–23 ( pdf), især s. 15.
Ifølge Heimskringla var Sigurd Syr en forstandig mand, fåmælt og generelt beskeden, men meget velhavende. Han var kendt som en god forvalter af sin ejendom, personligt engageret i dens drift, samt som klog og fredsommelig. Han ejede sandsynligvis flere store gårde.Heimskringla, udg. Hollander, St. Óláfs saga kap. 33, s. 268.
Hans tilnavn ”Syr” kan oversættes til ”so” eller ”svin” (beslægtet med oldnordisk svīn). Årsagen til dette kendes ikke; P.A. Munch foreslog, at det skyldtes hans stærke fokus på landbrug, og at tilnavnet betød ”én, der graver eller roder i markens jord”. Da Sigurd var en respekteret mand af høj byrd, har tilnavnet sandsynligvis været ment som en hædersbetegnelse. Det fortælles også, at han var blevet lovet Englands trone, og at hans søn Harald drog af sted for at hente den til ham, da Sigurd døde.Claus Krag, ”Sigurd Halvdansson Syr – utdypning”, Store norske leksikon
Sigurd Syr blev døbt til kristendommen i 998. Ifølge Heimskringla ”kom kong Olav Tryggvason til Ringerike for at udbrede kristendommen, og Sigurd Syr og hans hustru lod sig døbe”.Wikisource: King Olaf Trygvason’s Saga, Part II, afsnit 24
Sigurd Syr var ikke personligt politisk ambitiøs. Han brød sig ikke om adelens pragt og ceremoniel, men udfyldte sin rolle, som forventet. Han støttede fuldt ud sin stedsøn Olavs ambitioner om lederskab og militær kommando. I 1014 lykkedes det ham at overtale sine ligemænd – de øvrige lokale norske konger – til at støtte Olavs sag, da Olav ønskede at opbygge en hær i Norge.Sigwart Sörensen, Norway, New York: Collier, 1899, OCLC 474863147, s. 79–80.
Familie Ifølge sagaerne var Sigurd Syr og hans hustru Åsta Gudbrandsdatter gode og ædle herskereMargolis, Nadia. ”Aasta of Norway.” Women in the Middle Ages: An Encyclopedia. 2004. og fik følgende børn sammen: Guttorm Gunnhild – gift med Ketil Kalv af Ringnes i Stange Halfdan Ingerid – gift med Nevstein, mor til Tore, plejefar til kong Magnus Barfod Harald Hårderåde – konge af Norge fra 1047 til 1066, ofte kaldet ”den sidste store viking”Krag, Claus. ”Harald 3 Hardråde”. Norsk biografisk leksikon.
Referencer
Kategori:Nordmænd i 1000-tallet Kategori:Kongelige fra Norge