Sinners er en amerikansk horrorfilm fra 2025. Filmen er instruret af Ryan Coogler og har Michael B. Jordan i hovedrollen, der spiller begge tvillingebrødre, der vender tilbage til deres hjemby i 1930'ernes Mississippi med Jim Crow-lovene, hvor de konfronteres af overnaturlige onde kræfter. Foruden Jordan, består castet af Hailee Steinfeld, Miles Caton, Jack O'Connell, Wunmi Mosaku, Jayme Lawson, Omar Benson Miller og Delroy Lindo. Svenske Ludwig Göransson stod for filmens musik og var samtidig producer.

Filmen modtog stor anmelderros og blev kaldt en af 2025's største Blockbustere med en box office-indtjening på 368.3 million USD. Derudover slog filmen også rekord for flest Oscar-nomineringer nogensinde med hele 16 nomininger ved Oscaruddelingen 2026. Filmen er blandt andet nomineret for bedste film, bedste instruktør (Coogler), bedste mandlige hovedrolle (Jordan) og bedste originale manuskript. Filmen var også nomineret i fem kategorier til Actor Awards 2025 for bl.a. Outstanding Performance by a Cast in a Motion Picture.

Handling

I 1932 vender tvillingerne Elijah “Smoke” og Elias “Stack” Moore tilbage til Clarksdale, Mississippi, hvor de åbner en juke joint for det lokale sorte samfund. Sammen med deres musikalske fætter Sammie og en lille kreds af hjælpere skaber de et fristed for blues og fællesskab, trods modstand fra både kirken og det racistiske samfund omkring dem.

På åbningsaftenen fremkalder Sammies intense musik uventet ånder – og tiltrækker en gruppe vampyrer anført af Remmick. Da vampyrerne nægtes adgang, eskalerer konflikten. Flere af stedets gæster og medarbejdere bliver forvandlet eller dræbt, heriblandt Stack, der genopstår som vampyr. Det afsløres samtidig, at jordejeren Hogwood leder den lokale Ku Klux Klan og planlægger et angreb ved daggry.

En voldsom kamp bryder ud, hvor næsten alle dør. Ved solopgang bliver vampyrerne udslettet, og Smoke ofrer sit liv for at beskytte Sammie og gøre op med Klanen. Sammie forlader byen og følger musikken til Chicago.

I 1992 er Sammie blevet en berømt bluesmusiker. Han opsøges af Stack og Mary, som stadig er vampyrer. Sammie afslår deres tilbud om udødelighed, men spiller for dem og mindes natten, der trods tragedien var den frieste og største dag i hans liv.

Medvirkende Michael B. Jordan som Smokestack-tvillingerne: Elijah "Smoke" Moore, den ældre, mere seriøse, pragmatiske, og ligefrem tvilling Elias "Stack" Moore, den yngre, mere muntre og charmerende tvilling. Hailee Steinfeld som Mary, Stack's ekskæreste Miles Caton som Samuel "Sammie" Moore ( "Preacherboy") Jack O'Connell som Remmick Wunmi Mosaku som Annie Jayme Lawson som Pearline Omar Benson Miller som Cornbread Delroy Lindo som Delta Slim Peter Dreimanis som Bert Lola Kirke som Joan Li Jun Li som Grace Chow Saul Williams som Jedidiah Moore Yao som Bo Chow David Maldonado som Hogwood Helena Hu som Lisa Chow Andrene Ward-Hammond som Ruthie Nathaniel Arcand som Chayton Emonie Ellison som Therise

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Amerikanske film fra 2025 Kategori:Gyserfilm fra USA