Lezgiske subetniske grupper eller Leker (i moderne russisk kaukasusforskning; lezginske folkeslag eller etniske grupper) er et etno-sprogligt fællesskab, der blev dannet i Kaukasus, i det sydlige Dagestan og det nordlige Aserbajdsjan. Traditionelt opdeles de i lezgiere og deres historiske etnografiske grupper såsom: aguler, archiner, budukher, jeker, kryzer, rutuler, tabasaraner, khaputer, khinaluger og tsakhurer. Begrebet omfatter også de historiske bærere af lezgiske sprog — alle lokale etno-territoriale grupper, der dannede de ovennævnte etniske grupper, samt visse særskilte etnogrupper.
Navn Ifølge LSE var folkene i den lezgiske sprogfamilie kendt under navnet „lezginer“Osmanli Devleti’nin Lezgilerle Iliskileri (1700—1732), mens de i osmanniske kilder omtales som „Lezgi“.
Generelle oplysninger De vigtigste lezgiske subetniske grupper:
Aguler Archiner Budukher Jeker Kryzer Rutuler Tabasaraner Khaputer Khinaluger Tsakhurer
Religiøse fællesskaber Den vigtigste faktor, der formede historien i Nordkaukasus, var styrkelsen af islam, som blandt den lekiske befolkning hovedsageligt er repræsenteret ved sunnitisk islam af shafiʿitisk retning. På religiøst grundlag fik religiøse fællesskaber — jamaater — stor indflydelse. Disse spirituelle broderskaber opstod på basis af tariqaer (islamiske ordener), hvoraf den mest udbredte blandt lekerne var muridismen.
Etnisk historie Den militære faktor har haft stor betydning for de nakhiske folks historie — Nordkaukasus har altid været et område med komplekse udfordringer for Rusland, som erobrede regionen, og de lezginske folk udmærkede sig ved særlig ihærdighed i kampen for uafhængighed. Lezginske folks bosættelsesområde i middelalderen omfattede den østlige del af bjergsystemet Østkaukasiske bjerge.
Litteratur Ikhilov, M.M. „Folkene i den lezginske gruppe“
Referencer
Kategori:Sprog i Rusland Kategori:Sprog i Aserbajdsjan Kategori:Kaukasiske sprog