thumb|Tittelfrise til Magnussønnenes saga. Gerhard Munthe

Magnussønnernes saga (norrønt Saga Sigurðar jórsalafara, Eysteins ok Ólafs) er den trettende saga i sagasamlingen Heimskringla, skrevet af den islandske skjald og historiker Snorre Sturlason omkring 1230. Sagaen handler om de tre brødrekonger Øystein Magnusson, Sigurd Magnusson og Olav Magnusson, alle sønner af kong Magnus Barfod. De tre brødre blev konger, da deres far Magnus døde i 1103.

Om sagaen Magnussønnernes saga består af 33 kapitler og handler om de tre kongers liv fra faderen Magnus’ død i 1103 til Sigurds død i 1130—Sigurd var den af brødrene, som levede længst. En stor del af sagaen handler om Sigurds tre år lange rejse til blandt andet Jorsal (Jerusalem) og Miklagård (Konstantinopel). Mod slutningen af sagaen hører vi også om Harald Gille, endnu en påstået søn af Magnus, og om Magnus Sigurdsson, senere kong Magnus den Blinde, Sigurds søn.

Snorre gengiver flere skjaldekvad, digtet af skaldene Torarin Stuttfell, Einar Skulesson og Halldor Skvaldre.

Indhold Sagaen begynder med, at de tre brødre blev taget til konger. Øystein og Sigurd var da henholdsvis 15 og 13 år gamle, mens Olav kun var fire. Øystein fik den nordlige del af landet og Sigurd den sydlige, mens de begge styrede lillebroren Olavs del sammen. Da brødrene var blevet konger, blev de opsøgt af nogle berejste mænd, blandt andre Skofte Ogmundsson. Nu ville flere mænd ud at rejse til Miklagård, hvor de havde hørt, at de kunne tjene gode penge som soldater. Disse mænd bad om, at Øystein eller Sigurd skulle lede rejsen. Det blev besluttet, at Sigurd skulle rejse, mens Øystein skulle blive tilbage og styre landet.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 1

Sigurds rejse thumb|Kong Sigurd og kong Baldvine rider fra Jorsalaborg til Jordan. Gerhard Munthe.

I 1108 rejste Sigurd og hans mænd ud med hele 60 skibe. Sigurd var da 18 år gammel. De rejste først til England og overvintrede dér.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 3 Derefter rejste de til Valland (Vest-Frankrig) og Spanien. Her kæmpede Sigurd og hans mænd flere slag mod "hedenske mænd", det vil sige muslimer.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 4-5 Snorre beskriver også nogle dramatiske kampe mod "blåmænd" (sorte mænd) på Formentera og Ibiza. Han gengiver dette kvad af Halldor og Torarin:Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 6-7

Stævnede så den stridslystne freds-øder til Forminterra. Der Blåmænds hær, før bane de fik, måtte ægger og ild tåle.

Du lod, hærkonge, barkene (Bragningens værk vidkendt blevet er imod Serker) stige ned for bjerget. Men op imod muren, mandige krigerfyrste! mod folkefyldt hule med følget dit du søgte.

Gramen lod drengene drage to blåsorten både til bjerget op, så at i reb de sænkedes ned, fulde af hærmænd, for hulens dør.

thumb|Kong Sigurd og hans mænd rider ind i Miklagård, Gerhard Munthe.

Sigurd var også i gæstebud hos kong Roger af Sikiløy (Sicilien), før han nåede frem til Jorsal i 1110, hvor han mødte Jorsal-kongen Baldvine. Af Baldvine fik Sigurd en flis af det hellige kors mod, at Sigurd hjalp ham med at indtage den hedenske borg Sidon. Snorre gengiver et kvad af Halldor:Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 10-11

Den hedenske borg vandt du med vælde, men bort du gav den; gavmilde ulve-mætter, altid du sejrede i kampen.

Året efter ankom Sigurd og hans mænd Miklagård og kejser Kirjalax (Alexios 1. Komnenos) hvor de fik en storslået modtagelse. Kejseren spurgte Sigurd, om han ønskede at modtage en gave på seks skippund guld, eller om han ville deltage i den slags leik (lege/spil), som de holdt i Miklagård. Sigurd valgte legen, som skal have kostet endnu mere end guldet, og det "gik bedst for kongen i alle lege".Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 12

Sigurd og Øystein som samkonger thumb|Kong Øystein bygger, Gerhard Munthe

Sigurd rejste hjem samme år. Broderen Øystein havde været optaget af at bygge landet op, mens Sigurd var på rejse. Øystein skal have vundet Jemtland og bygget flere kirker.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 15 I 1115 døde Olav af sygdom, kun 17 år gammel.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 18

Snorre fortæller også en historie om Borghild Olavsdatter, en smuk kvinde fra bygden Åmord, det nuværende Borge i Østfold. Snorre fremstiller det, som om brødrene Sigurd og Øystein var rivaler om Borghilds gunst, men det blev Sigurd, der "vandt", og han tog Borghild til frille. Sammen fik de sønnen Magnus, som senere blev kong Magnus den Blinde.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 19 Sigurds hustru var derimod Malmfrid, datter af den russiske storfyrste Mstislav 1. af Kijev.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 20 Øystein var gift med Ingebjørg Guttormsdatter, som han fik datteren Maria med.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 16 Maria blev senere mor til oprørskongen Olav Ugjæva.

Snorre fremstiller Øystein og Sigurd som meget forskellige. Øystein skal have været glad og snakkesalig, mens Sigurd var fåmælt og lidt venlig. Snorre beskriver en episode, hvor de to brødre skændtes om, hvem der var dygtigst, og hvem der havde gjort mest for landet. Stemningen mellem dem skal have været dårlig, men de holdt fred med hinanden, så længe de levede.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 21 Sandsynligvis opholdt de sig mest i hver sin landsdel; Øystein i Trøndelag og Sigurd på Opplandene og i Viken. I 1123 døde Øystein på Hustad i Romsdalen, og Sigurd blev enekonge.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 23 Han blev dog udsat for en trussel mod sit kongedømme et par år senere, da Harald Gille kom fra Irland og påstod, at han var Sigurds bror. Snorre lader Sigurd have en drøm, som skal varsle Haralds ankomst. Harald var villig til at tage jernbyrd for at bevise sin fars slægt. Han bestod prøven, og Sigurd anerkendte ham som sin bror, men fik Harald til at love, at han ikke skulle kræve kongsnavn, så længe Sigurd og sønnen Magnus levede.Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 25-26 Magnus brød sig dårligt om dette.

I de sidste kapitler opregner Snorre Sigurds mange bedrifter. Han skal have bygget byen Konghelle op og rejst en korskirke dér kaldet Kastellekirken. Her opbevarede Sigurd flisen af det hellige kors og en altertavle, som han havde fået fra Grækenland. Sigurd døde i Oslo i 1130 og blev begravet i Hallvardskatedralen. Efter hans død blev sønnen Magnus taget til konge. Snorre giver Sigurds regeringstid et godt eftermæle, idet han afslutter sagaen med at sige, at "hans tid var god for landsfolket, det var da både gode år og fred".Snorre, Magnussønnenes saga, kap. 32-33

Referencer

Eksterne henvisninger Magnussønnernes saga på Heimskringla.no

Kategori:Kongesagaer