Blå rosella (Platycercus adscitus) er en papegøje fra det nordøstlige Australien. Den er af mellemstørrelse med et blegt, gult hoved med overvejende hvide kinder, sort og gul ryg og blå underside. Der findes to underarter, men nogle autoriteter regner den for samme art som rosella i det sydøstlige Australien.
Fuglen findes i åbne skovområder, hvor den lever af frø og frugt. Lige som andre rosellaer yngler den blå rosella i huller i store træer. Den er meget tilpasningsdygtig i fangenskab og bliver solgt som burfugl.
Taksonomi Den blå rosella blev videnskabeligt beskrevet i 1790 af den engelske ornitolog John Latham og fik det videnskabelige navn Psittacus adscitus. Artsbetegnelsen kommer fra det latinske asciscere, som betyder "at antage". Latham angav ikke, hvor den var fundet, men i 1912 angav Gregory Mathews findestedet som Cooktown i det nordøstlige Australien. Den blå rosella er nu placeret i slægten Platycercus, som blev oprettet i 1925 af Nicholas Aylward Vigors.
Der er to underarter, nominatformen adscitus (Cape York Peninsula) og den mere kendte palliceps (sydlige Queensland), som blev afbildet i 1832 af den engelske kunstner Edward Lear i hans Illustrations of the Family of Psittacidae, or Parrots. Man troede længe den nærmeste slægtning var rosella, som findes i det sydøstlige Australien. Hybridformer er fundet, hvor de to arters udbredelsesområder mødes i det nordøstlige New South Wales og sydøstlige Queensland. Mitokondriske undersøgelser viste dog i 2017, at den nærmeste slægtning er nordlig rosella.
Fuglen hedder i dag Pale-headed rosella på engelsk, men den nordlige underart har gået under navne som mealy rosella, Moreton Bay rosella, blue rosella og blue-cheeked rosella,Lendon, p. 196 mens den sydlige underart er blevet kaldt white-cheeked rosella.
Beskrivelse
Den blå rosella er 33 cm lang, hvis man medtager den 15 cm lange hale, Undersiden er lys blå med en blodrød undergump. Det øvre bryst og hovedet er bleggule. Halen er blå-sort og grøn. Fjerene i nakke, skulder og ryg er gule med sorte kanter. Hos den nordlige underart har disse fjer en mere bleg gul farve med et blegt blåt skær. Kinderne er helt hvide i den sydlige underart, og delvist blandet med blåt i de nedre dele hos den nordlige underart. Næbet er blegt blåhvidt og benene mørkegrå. Øjnene er gulbrune. Kønnene er ens bortset fra at hunnen er en anelse mindre og mere mat i farverne.Lendon, p. 197
Udbredelse Nominatformen adscitus er udbredt på Cape York Peninsula mod syd til Cardwell i det centrale nordlige Queensland. Der er en række overgangsformer, men underarten palliceps er udbredt fra Townsville og mod syd ind i det nordøstlige New South Wales til Clarence River. Fuglen er almindelig i sit udbredelsesområde. Den foretrækker åben skov, men har tilpasset sig landbrugslandskaber og er endda et skadedyr i frugtplantager og kornmarker. Vandtrug til husdyr hjælper arten i de tørre områder mod vest.Forshaw, p. 240
Den blev indført til Hawaii i 1877, men den uddøde her sidst i 1920'erne.
Adfærd Føde
Den blå rosella spiser frugt og frø fra græsser og træer, som river red-gum (Eucalyptus camaldulensis), river she-oak (Casuarina cunninghamiana), snow-in-summer (Melaleuca linariifolia) og andre træer i slægten melaleucas (tetræ) og rough cockleburr (Xanthium strumarium). Fuglen er også glad for den indførte æselfoder (Onopordum acanthium).Lendon, p. 198
Yngleforhold Ynglesæsonen afhænger af lokationen. De sydlige underart yngler fra september til december og den nordlige fra februar til juni. Redestedet er som regel et hul i et træ op til 1 meter dybt, hvor som helst i et træ op til 30 m over jorden. Den får ét kuld på typisk 5 - 6 æg, men op til 9 er registreret. Æggene er 26 x 22 mm og er runde, hvide og lidt skinnende.
Fangenskab Den blå rosella er ret hårdfør og nem at holde i fangenskab. Den kan være aggressiv og skal helst adskilles fra andre fugle i fangenskab.Lendon, p. 199
Referencer
Bibliografi
Eksterne henvisninger
Danske navne på alverdens fugle
Kategori:Papegøjer Kategori:Fugle fra Australien