Højesteretspræsident (undertiden Præsidenten for Højesteret) er den dommer, der leder og er retsformand for Danmarks højesteret, den højeste domstol og sidste appelinstans i Kongeriget Danmark med sæde på Christiansborg. Vedkommende fungerer som primus inter pares ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere og er den symbolske leder for Danmarks dømmende magt. Siden 1877 har højesteretspræsident også været formand for Rigsretten, når denne samles. Indtil retsplejereformen i 1919 var titlen højesteretsjustitiarius, en titel, der fortsat bruges i Norge (høyesterettsjustitiarius). Siden 2022, har stillingsindehaveren været Jens Peter Christensen.

I henhold til den danske rangfølge (seneste reglement er kgl. resolution af 16. december 1971) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede embedsmand i rangfølgen (foran bl.a. departementschefer i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver vedkommende prædikat af excellence.

Højesteretspræsidenten er den administrative og repræsentative ledende dommer i Højesteret og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den dømmende magt. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed. Siden 1915 har Højesteret selv afgivet indstilling om udnævnelse til justitsministeren, hvorefter denne fremligger forestillingen for kongen, som formelt udnævner præsidenten.

Historie Højesteret blev oprettet i 1661. Frem til 1860 blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I 1915 indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.

Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.

Opgaver og beføjelser Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.

Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.

Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter grundlovens § 64 alene rette sig efter loven.

Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.

Repræsentativ rolle Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.

Højesterets præsident har desuden siden 1877 været formand for Rigsretten. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.

Liste over stillingsindehavere I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.

Øverste tilforordnede

1661-1674 Peder Reedtz 1674-1676 Peder Schumacher Griffenfeld 1676-1686 Frederik Ahlefeldt 1686-1690 Michael Vibe 1690-1708 Conrad Reventlow (1708-1719 Caspar Schøller) 1720-1721 Frederik Rostgaard 1721-1730 Ulrik Adolf Holstein 1730-1740 Iver Rosenkrantz 1740-1748 Johan Ludvig Holstein 1748-1758 Claus Reventlow

Justitiarii (indtil 1919)

1674-1676 Otto Pogwisch 1676-1679 Ove Juul 1679-1683 Holger Vind 1683-1690 Michael Vibe 1690-1704 Willum Worm 1705-1719 Caspar Schøller 1720-1721 Frederik Rostgaard 1721-1726 Christian Scavenius 1726-1736 Christian Braem 1736-1737 Thomas Bartholin den yngste 1737-1743 Didrik Seckman 1743-1758 Oluf Borch de Schouboe 1758-1763 Hans Frederik von Levetzau 1763-1765 Caspar Christopher Bartholin (konstitueret) 1765-1769 Mogens Rosenkrantz 1769-1769 Villum Berregaard 1769-1776 Jens Krag-Juel-Vind 1776-1780 Henrik Hielmstierne 1780-1782 Peder Rosenørn 1782-1788 Adolph Sigfried von der Osten 1788-1789 Jørgen Erik Skeel 1790-1794 Christian Urne 1794-1799 Stephan Hofgaard Cordsen (første borgerlige justitiarius) 1799-1802 Jacob Edvard Colbiørnsen 1802-1804 Frederik Julius Kaas 1804-1814 Christian Colbiørnsen 1815-1822 Peter Feddersen 1822-1843 Anker Vilhelm Frederik Bornemann 1843-1856 Frederik von Lowzow 1856-1856 Johannes Ephraim Larsen 1856-1861 Peter Georg Bang 1861-1861 Anton Wilhelm Scheel (konstitueret) 1861-1871 Christian Michael Rottbøll 1871-1880 Charles Ferdinand Léonard Mourier 1880-1897 P.C.N. Buch 1897-1907 Peter Frederik Koch 1907-1909 C.C.V. Nyholm 1909-1915 Niels Lassen 1915-1918 Edvard Hvidt 1918-1919 Richard Severin Gram (oprindelig titel var justitiarius, men blev ændret til præsident i 1919)

Præsidenter (siden 1919)

1919-1928: Richard Severin Gram (oprindelig titel var justitiarius, men blev ændret til præsident i 1919) 1928-1936: Cosmus Meyer 1936-1944: Troels G. Jørgensen 1944-1953: Thomas Frølund 1953-1958: Asbjørn Drachmann Bentzon 1958-1964: Otto Irminger Kaarsberg 1964-1971: Aage Lorenzen 1971-1975: Jørgen Trolle 1975-1981: Mogens Hvidt 1981-1990: Peter Christensen 1990-2001: Niels Pontoppidan 2001-2004: Jacques Hermann 2004-2010: Torben Melchior 2010-2014: Børge Dahl 2014-2017: Poul Søgaard 2017-2022: Thomas Rørdam Fra 2022: Jens Peter Christensen

Se også

USA's højesteretspræsident

Referencer

Kategori:Danmarks retsvæsen Kategori:Retspersonale Kategori:Stillingsbetegnelser